Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Kunsten at skabe psykologisk trygge arbejdsfællesskaber

Dette var overskriften på vores årlige seminar for tillidsvalgte i år. Med hjælp fra cand. mag. i psykologi og virksomhedskultur, Mille Mortensen, blev vi alle sammen klogere på, hvorfor det er værdifuldt at arbejde for høj grad af psykologisk tryghed.

Det kan nemlig gøre en stor forskel for den enkelte og dermed hele organisationen. Jo højere psykologisk tryghed, jo bedre trivsel, jo lavere frivillig medarbejderomsætning, jo højere kvalitet i arbejdet og jo højere produktivitet og effektivitet.


Psykologisk tryghed er også fundamentet for at fremme innovation og udvikling i en gruppe. Det fordrer så imidlertid, at vi alle bidrager, fx både med vilde idéer, men også med kritikpunkter, der ligger os på sinde. Og det kræver mod! Og det med mod er lettere sagt end gjort. Det kan føles ret angstprovokerende og risikofyldt at tilkendegive sine synspunkter – især, hvis man går imod strømmen.


Mod er heldigvis en kompetence, der kan trænes. Det er som regel sværest i starten. Vi skal opmuntre hinanden til at bidrage og huske at give plads til synspunkter – også synspunkter, vi ikke lige selv kan se fidusen i. Så bliver der med tiden høj psykologisk tryghed og en bidragskultur, der gavner både os som individer og vores virksomhed.
Derfor er min opfordring, at du læser artiklen herunder og sammen med dine kolleger snakker om, hvordan I kan arbejde med psykologisk tryghed hos jer.

Seneste nyt