Compliance i København
Som netværksmedlem får du adgang til et unikt fællesskab, hvor du kan styrke dine kompetencer, få indsigt i best practices og navigere i en kompleks reguleringsverden med støtte fra dine netværkskolleger.
Beskæftiger du dig med compliance, kan du sikkert nikke genkende til oplevelsen af, at mens den finansielle sektor konstant er under forandring, så skal compliancedisciplinen gerne være stringent og konsekvent.
Efter større efterspørgsel opstarter vi nu en netværksgruppe, som udelukkende beskæftiger sig med compliance og som mødes i Københavnsområdet.
Ambitionen med netværket er at tilbyde dig og dine fagfæller et fortroligt rum, hvor I sammen dykker ned i nyeste regler, best practices og deler erfaringer og viden.
Dit udbytte som netværksmedlem
- Som medlem kan du hente støtte, dele viden og erfaringer med andre ligesindede, så du ikke føler dig alene med dine opgaver
- Du får konkrete løsninger på praktiske problemstillinger
- Du får viden om trends og tendenser
- Du holder dig ajour med nye retningslinjer
- Du får rig mulighed for at udvide dit netværk og unik indsigt i hvad der optager dine fagfæller lige nu

Bliv medlem
Vi inviterer til første netværksmøde d. 14. januar i Finansforbundets Medlemshus på Christianshavn.
Du tilmelder dig netværksmødet og indmelder dig i netværksgruppen her.
Her vil vi samles om et fagligt oplæg, og sammen med en netværkskonsulent fra Finansforbundet vil netværksfacilitator Marie Jensen vil sætte ord på ambitionen og udbyttet som netværksmedlem.
Netværksmøder i 2026
Vi afholder 5 netværksmøder i løbet af 2026
- 14. januar på Christianshavn
- 26. marts på Christianshavn
De resterende mødedatoer vil blive annonceret snarest.
Faglig netværksfacilitator
Alle netværksmøder bliver faciliteret af Marie Thyrgaard Jensen.
Marie har stor erfaring med compliance-området. Hun har bl.a. siddet som Senior Compliance Officer hos Danske Bank, Senior Compliance Counsel hos Novo Nordisk og når hun ikke faciliterer netværksmøder hos Finansforbundet er hun Head of Compliance and Ris Management & Group Data Protection Officer ved Aeven.
Hvor mange er I - og hvorfor
For at skabe værdifulde relationer og fortrolighed har langt de fleste netværksgrupper et maksimalt antal på 20 netværksmedlemmer. Det giver bedre muligheder for at skabe tillid og fortrolighed mellem medlemmerne samt skaber et trygt rum, hvor medlemmerne tør dele erfaringer, udfordringer og idéer åbent.
Netværksgruppen er for dig, som
- Har lyst til at involvere dig aktivt i netværket
- Ved, at du står stærkere ved at lære og udvikle dig i fællesskab med ligesindede
- Ser muligheden for at kunne bringe daglige opgaver og udfordringer med ind i netværket for at finde løsninger i fællesskab
- Kan sætte den nødvendige tid af til at deltage i netværksmøderne
- Kunne have mod på at være med til at facilitere et netværksmøde
Du skal ikke have en bestemt titel ligesom det heller ikke er afgørende, hvor mange års erfaring, du har på CV´et. Du skal blot beskæftige dig med compliance i den finansielle sektor.
Kontakt Netværksteamet på
32 66 13 68Er du nysgerrig på denne eller en anden af vores netværksgrupper, kontakt os på netvaerk@finansforbundet.dk eller ring til os.