Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

ESG-netværk

Hvordan skal du prioritere, når reglerne for ESG træder i kræft? Som medlem af ESG-netværket bliver du opdateret på den finansielle regulering og tilsyn i relation til ESG.

Netværksgruppen ESG er et fortroligt forum, hvor du sammen med de øvrige medlemmer deler perspektiver og sparrer på barrierer, muligheder og spørgsmål indenfor ESG-området.

Bæredygtighed bliver i stigende grad en vigtig del i den finansielle sektor. Reguleringen inden for ESG er stigende, flere regler er trådt i kraft, og nye er på vej.

Til netværksmøderne deler vi erfaringer, spørgsmål, udfordringer og undren og sammen forsøger vi at gøre os selv og hinanden klogere inden for et udfordrende område. Vi vægter det højt, at alle deltager aktivt og bringer deres egne udfordringer og erfaringer med ind i rummet således, at møderne er praksisnært relateret til dine arbejdsopgaver.

Vi har mulighed for at invitere eksterne oplægsholdere til at give os aktuel viden og inspiration, og der vil være god tid til at stille spørgsmål og drøfte praktiske udfordringer. 

Som netværksmedlem kan du forvente 

  • Sparring på dine faglige udfordringer
  • Inspiration fra indlægsholdere og netværksmedlemmernes erfaringer
  • Nyeste viden om de aktuelle reguleringer og udfordringer inden for ESG-området
  • At udvide dit personlige netværk og skabe nye relationer på tværs af branchen
  • Indsigter i, hvordan andre virksomheder arbejder med udvikling af bæredygtigheds- og ESG-rapportering
  • Inspiration til at tackle svære elementer i rapporteringen, som fx ambitionsniveau, risikoappetit, prioritering og væsentlighed
  • En høj grad af involvering og aktiv deltagelse, så alle tager ejerskab til indehold på og resultat af netværksmøderne. 

Netværksgruppen er for dig

Netværksgruppen er målrettet dig, som har berøring med og interesse inden for ESG. Din titel kunne fx være Bæredygtighedssansvarlig, ESG-controller, ESG dataejer, Produktudvikler (grønne produkter), CFO, Chief Investment officer, Head of ESG, Head of Responsible Investment Asset Managers osv. 

Netværksmøder i 2024

Netværksgruppen er pt. fyldt op, men du kan skrives på en interesseliste for netværket. 

Skriv en mail til netvaerk@finansforbundet.dk 

Netværksgruppen ESG afholder fem netværksmøder i løbet af 2024:

  • 10. januar i Kastrup 
  • 29. februar i København om compliance
  • 30. maj i København om bæredygtige investeringer + data
  • 5. september  
  • 7. november hos Danske Bank i København

Umiddelbart er det gratis at være medlem af netværket så frem, at du er medlem af Finansforbundet. Der kan dog komme egenbetaling ift. fx forplejning. Vi dækker heller ikke transport til og fra netværksmøderne.  

Kontakt Netværksteamet på

32 66 13 68

Er du nysgerrig på denne eller en anden af vores netværksgrupper, kontakt os på netvaerk@finansforbundet.dk eller ring til os.