Netværksgruppe for Executive Assistants
Som Executive Assistant er du en nøgleperson i virksomheden, og det stiller store krav til dine kompetencer. Vores faglige netværksgruppe giver dig mulighed for at lære af andre i samme rolle, finde best practice og opbygge relationer, der kan støtte din faglige vækst og trivsel.
Som medlem af netværksgruppen for Executive Assistants bliver du en del af et fagligt forum, hvor I har fokus på jeres faglige og personlige udvikling. Til netværksmøderne vil du blive inspireret og udfordret, så du kommer styrket hjem og med meget mere ballast til at udføre dit daglige arbejde.
Som EA foregår din hverdag tæt på og i samarbejde med ledelsen, og derfor er det vigtigt, at du udvikler dig selv og dine kompetencer i takt med organisationens udvikling.
Samtidig kan der ligge dilemmaer og udfordringer i krydsfeltet mellem at stå side om side med ledelsen og samtidig være en del af medarbejderstaben.
Dette og mere beskæftiger netværksgruppen sig med.
Til netværksmøderne bidrager alle netværksmedlemmerne aktivt med egne perspektiver. Du vil blive inspireret af andres erfaringer, og andre vil blive inspireret af dine. Vi har fokus på, hvordan vi kan løfte og hjælpe hinanden i et fortroligt rum, hvor vi deler ærligt og åbent med hinanden.
Dit udbytte og værdi som netværksmedlem
I netværket ser vi på medlemmernes faglige udfordringer og muligheder. Det kan både være fra et helikopterperspektiv, men det er også essentielt, at vi arbejder med konkrete værktøjer til løsning af arbejdsopgaver.
Netværksmøderne er fortrolige, og det er derfor oplagt at få sparring på en konkret udfordring, forslag til værktøjer, kontakter i sektoren eller noget helt fjerde.
Det er helt essentielt, at I beskæftiger jer med det til netværksmøderne, som optager jer i hverdagen. Derfor tilrettelægger medlemmerne i samarbejde indholdet til møderne og oftest lægger ”hus til” møderne.

Netværket er under opstart
Vi er ved at starte netværksgruppen op. Det første, vi gør, er at invitere til et uforpligtende kickoffmøde, når vi har nok interesserede i netværket.
Er du interesseret i at deltage i kickoffmødet, skriv til netvaerk@finansforbundet.dk og husk gerne dit medlemsnr. i mailen. Så vender vi hurtigt tilbage til dig.
Vi forestiller os, at netværket mødes 4 gange om året hos medlemsvirksomhederne. Men dette og mere vil vi drøfte til kickoffmødet.
Umiddelbart er det gratis at være medlem af netværket så frem, at du er medlem af Finansforbundet. Der kan dog komme egenbetaling ift. fx forplejning. Vi dækker heller ikke transport til og fra netværksmøderne.
Mulige mødetemaer
Netværkets medlemmer er medansvarlige til temaerne til netværksmøderne. Nogle af temaerne kunne være
- AI
- Forandringsledelse
- Karriereudvikling
- Kommunikation
- Konflikthåndtering
- Projektledelse
- Rollen som sparringspartner for chefen
- Stakeholders management
- Work/life-balance
Netværksgruppen er for dig, som
- Vil vokse i din rolle og have nye værktøjer til, hvordan du endnu bedre kan løse dine arbejdsopgaver.
- Ønsker at hente inspiration og viden fra fagfæller fra sektoren.
- Vil dele dine erfaringer og være med til at løfte andre.
Det er ikke essentielt, hvilken titel du har i din signatur. Det er derimod vigtigt, at din funktion/faglige rolle, matcher netværket, og at du i din hverdag supporterer direktionen med strategiske planer og måske fungerer som projektansvarlig og direktionens forlængede arm.
Finansforbundets netværk er skabende fællesskaber
Som netværksmedlem af gruppen kan du forvente et fortroligt forum, hvor fokus er at gøre jer klogere på jeres fagområde, men samtidig skabe et rum til at dele faglige udfordringer og erfaringer.
Dette kræver, at du som medlem er aktiv og engageret til netværksmøderne og bidrager til diskussionerne og erfaringsudvekslingerne. Du skal være indstillet på at dele din viden, erfaringer og ressourcer med resten af gruppen – fx gode råd, løse problemer, anbefale ressourcer eller tilbyde støtte.
Derudover skabes et positivt netværksmiljø ved at behandle hinanden med respekt, at være lyttende, imødekommende og tage hensyn til forskellige synspunkter og perspektiver.
For at skabe værdifulde relationer og fortrolighed har langt de fleste netværksgrupper et maksimalt antal på 20 netværksmedlemmer. Det giver bedre muligheder for at skabe tillid og fortrolighed mellem medlemmerne samt skaber et trygt rum, hvor medlemmerne tør dele erfaringer, udfordringer og idéer åbent.
Det er også vores erfaring, at i mindre netværksgrupper er der større mulighed for, at hvert netværksmedlem får taletid og mulighed for at bidrage aktivt til diskussionerne. Det øger engagementet og sikrer, at alle får værdi ud af netværket. Sidst men ikke mindst giver en mindre gruppe mulighed for mere fokuserede og nuancerede diskussioner samt, at det er lettere at holde overblik over gruppens kompetencer og erfaringer. Det giver en mere målrettet og relevant videndeling, hvor medlemmerne bedre kan hjælpe hinanden.
Kontakt Netværksteamet på
32 66 13 68Er du nysgerrig på denne eller en anden af vores netværksgrupper, kontakt os på netvaerk@finansforbundet.dk eller ring til os.