Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Netværk for Kvinder i it

Bliv en del af et nyt spændende netværk for kvinder i it, hvor vi sætter fokus på dine daglige udfordringer, muligheder og opbygger faglige relationer.

Som netværksmedlem bliver du en del af et fagligt rum, hvor du kan dele ud af din faglighed, tale om dine oplevelser som kvinde i it-verden i den finansielle sektor og løfte andre kvinder i deres arbejdsliv.

Kvinder, som arbejder i en stadig mandsdomineret it-verden, kan opleve udfordringer af forskellige arter og forventninger – både interne og eksterne- som de konstant skal forholde sig til.

Finansforbundets netværksgruppe for Kvinder i it ønsker at skabe et fortroligt forum, hvor du som medlem kan drøfte, sparre og udveksle erfaringer med ambition om at gøre dig selv og hinanden bedre.

Til netværksmøderne vil vi have relevante emner på agendaen, og du har mulighed for at dele og få hjælp til lige akkurat de udfordringer, du står med i din organisation. Eksterne oplægsholdere vil gøre dig klogere på trends og tendenser, og du vil opleve at blive ”skubbet” til samt gå fra netværksmøderne inspireret og fyldt op af ny energi.

Selvom netværksgruppen udelukkende består af kvinder, er diversiteten stadig stor. Netværksgruppen er for alle it-ansatte – om du er leder med personaleansvar, medarbejder, projektleder eller noget helt fjerde. 

Dine udfordringer på agendaen

Netværksgruppen er medlemsdrevet. Det betyder, at det er dig og de andre netværksmedlemmer, som planlægger mødeprogrammerne, byder ind med emner at drøfte og ikke mindst sikrer den faglige udveksling til netværksmøderne. 

Forud hvert møde vil du modtage et program samt praktiske informationer om mødet. Men det er en af kerneværdierne for netværksgruppen, at du som medlem er aktiv deltagende. Vi forventer, at du byder ind med udfordringer, løsninger og sparer på dine med-netværksmedlemmers faglige udfordringer.

Det betyder også, at hvis du sidder inde med et emne eller tema, som du ønsker at få andre fagpersoners take på, så er dette netop forummet til at sætte spot på dine faglige udfordringer.

Sådan melder du dig ind i netværket

Lyder netværksgruppen som noget for dig, skriv en mail til Netværksteamet på netvaerk@finansforbundet.dk med dit medlemsnr. 

Umiddelbart er det gratis at være medlem af netværket så frem, at du er medlem af Finansforbundet. Der kan dog komme egenbetaling ift. fx forplejning. Vi dækker heller ikke transport til og fra netværksmøderne.  

Som medlem får du

  • Et sted du kan gå hen med dine udfordringer og modtag sparring fra ligesindede
  • Udvidet dit netværk og skabt nye relationer som kan bruges mellem netværksmøderne
  • Indsigt i nye teknologiske trends og tendenser, som er vigtige for den finansielle sektor
  • Mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer

Netværksgruppen er for dig

Om du er erfaren, nyuddannet eller midtimellem er ikke vigtigt. Det vigtigste er, at du er engageret, nysgerrig og parat til at involvere dig og at it selvfølgelig er omdrejningspunktet i din hverdag.

Umiddelbart er det gratis at være medlem af netværket så frem, at du er medlem af Finansforbundet. Der kan dog komme egenbetaling ift. fx forplejning. Vi dækker heller ikke transport til og fra netværksmøderne.  

Praktisk info

Netværksgruppen mødes

  • D. 3. oktober 2024 kl. 09.30 - 11.00 til onlinemøde
  • November 2024 i København (fra kl.09.00 - 15.00)
  • D. 28. januar 2025 kl. 09.30 - 11.00 til onlinemøde
  • Februar eller marts 2025 i Odense (fra kl.09.00 - 15.00)
  • d. 28. april 2025 kl. 09.30 - 11.00  til onlinemøde 
  • Maj/juni 2025 til et fysisk møde (fra kl.09.00 - 15.00)

De sidste datoer for netværksmøderne bliver annonceret snarest. 

Kontakt Netværksteamet på

32 66 13 68

Er du nysgerrig på denne eller en anden af vores netværksgrupper, kontakt os på netvaerk@finansforbundet.dk eller ring til os.