Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Netværk for tillidsrepræsentanter

Som tillidsrepræsentant får du sparring, ny viden og et fagligt netværk med andre tillidsrepræsentanter fra den finansielle sektor i vores fortrolige netværksgruppe.

Er du tillidsrepræsentant, og føler du nogle gange, at du står alene med dine udfordringer og arbejdsopgaver i en travl hverdag?

Så tilbyder Finansforbundets alle tillidsrepræsentanter en plads i en faglig fortrolig netværksgruppe, hvor du kan få støtte og udveksle erfaringer med andre om rollen som TR. 

Som tillidsrepræsentant står du i de samme eller sammenlignelige situationer som mange andre TR´ere. Til netværksmøderne vil du få information om, hvad der foregår på andre arbejdspladser i den finansielle sektor, du vil få sparring på en konkret udfordring, du står med, men der kan også tages egentlige temaer op som fx personalepolitik, TR-vilkår, nedskæringer eller sektoren i forandring. 

Uanset om du er nyvalgt eller erfaren, er der værdi at hente og bidrage med i en netværksgruppe. 

Netværksmedlemmerne fastsætter selv dagsorden, og derfor beskæftiger gruppen sig med det, som optager dig som medlem. 

Netværksmøderne bliver professionelt faciliteret af en konsulent fra Finansforbundet i tæt samarbejde med netværksmedlemmerne. Det vil sige, at konsulenten hjælper med planlægning, afvikling og opfølgning hele vejen igennem.

Dit udbytte og værdi som netværksmedlem

  • Du kan hente støtte, dele viden og erfaringer med andre TR´er, så du ikke føler dig alene med opgaven
  • Du får ny inspiration til at engagere og skabe bedre vilkår for dine kollegaer
  • Du holder dig ajour med nye retningslinjer

Netværksgruppen er for dig, som

  • Har lyst til at involvere dig aktivt i netværket
  • Ved, at du står stærkere ved at lære og udvikle dig i fællesskab med ligesindede TR-kolleger
  • Ser muligheden for at kunne bringe daglige TR-opgaver med ind i netværket for at finde løsninger i fællesskab
  • Kunne have mod på at være med til at facilitere et af netværksmøderne i samarbejde med os
  • Kan sætte den nødvendige tid af til at deltage i digitalt kickoff og netværksmøderne

 

Det praktiske

Du finder en netværksgruppe både i Øst- og Vestdanmark. 

Datoer for TR Øst 2025

Vi afholder online opstartsmøde d. 13. januar, hvor vi fastsætter datoer for årets netværksmøder 

Datoer for TR Vest 2024

Vi afholder online opstartsmøde d. 14. januar, hvor vi fastsætter datoer for årets netværksmøder 

Netværket er kun for aktive tillidsrepræsentanter. Det er gratis for dig at deltage som medlem af Finansforbundet. Det vil sige, at vi dækker dine transportudgifter til- og fra møderne efter gældende regler.

Tilmeld dig her

Vil du gerne være med i netværket, kan du ansøge om en plads ved at sende en kort motiveret ansøgning til tv@finansforbundet.dk

Få mere inspiration

Bliv klædt på til din rolle som tillidsvalgt. Tilmeld dig uddannelser, indberet valg, og bliv klogere på alle områder af arbejdet som tillidsrepræsentant. Læs mere her.

Spørgsmål til netværket?

Skriv en mail til Netværksfacilitator Malene Aage Eliassenmel@finansforbundet.dk