Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Netværksgruppe om Data Management

Mængden af data er enorm, og den bliver kun større. Det stiller stigende krav til organisationers håndtering og analyse af store datamængder. Som medlem af netværksgruppen mødes du med ligesindede, hvor I vidensdeler, sparrer om faglige udfordringer og erfaringsudveksler om et område i rivende udvikling.

alt=""

Bliv en del af netværket

Vi afholder 4 fysiske netværksmøder i løbet af 2025:

  • 5. februar i København
  • 15. maj i København 
  • 26. august i København
  • 5. november i København

Ønsker du at blive en del af netværket, send en mail til netvaerk@finansforbundet.dk

Umiddelbart er det gratis at være medlem af netværket så frem, at du er medlem af Finansforbundet. Der kan dog komme egenbetaling ift. fx forplejning. Vi dækker heller ikke transport til og fra netværksmøderne.  

Dit udbytte og værdi som netværksmedlem

Netværket har til formål at skabe et fortroligt forum, som kan drøfte aktuelle temaer og problemstillinger. Tilgangen er, at netværket er et frirum, hvor medlemmerne mødes, udveksler erfaringer, får inspiration til faglige udfordringer og kan møde andre aktører på området. I netværket oplever du en åben dialog og en afslappet stemning.

  • Som medlem kan du hente støtte, dele viden og erfaringer med andre ligesindede, så du ikke føler dig alene med dine opgaver
  • Du får konkrete løsninger på praktiske problemstillinger
  • Du får viden om trends og tendenser
  • Du får rig mulighed for at udvide dit netværk og unik indsigt i hvad der optager dine fagfæller lige nu

Netværksgruppen er for dig, som

  • har lyst til at involvere dig aktivt i netværket
  • ved, at du står stærkere ved at lære og udvikle dig i fællesskab
  • ser muligheden for at kunne bringe daglige opgaver og udfordringer med ind i netværket for at finde løsninger i fællesskab
  • kan sætte den nødvendige tid af til at deltage i netværksmøderne

Hvor mange er I - og hvorfor

For at skabe værdifulde relationer og fortrolighed har langt de fleste netværksgrupper et maksimalt antal på 20 netværksmedlemmer. Det giver bedre muligheder for at skabe tillid og fortrolighed mellem medlemmerne samt skaber et trygt rum, hvor medlemmerne tør dele erfaringer, udfordringer og idéer åbent.

alt=""

Faglig funderet facilitator

Christian Damborg faciliterer alle netværksmøderne. 

Christian har 20+ års erfaring inden for Data og IT i forskellige roller som medarbejder, projektleder, konsulent og leder.

Han har erfaring fra offentlige sektor, finans, forsikring og pension, men først og fremmest stor passion for data og hvad data kan gøre for virksomheder.

Christian interesserer mig for alt vedrørende data men mest om projektledelse, samspil med forretningen, organisation, processer, udviklingsmodeller og værktøjer. Jeg har ikke en udviklerbaggrund, men har en præference for analyse og årsagssammenhænge. 

Mest af alt interesserer han sig for mennesker, og hvordan de kan blive klogere på sig selv, udnytte deres kompetencer bedre og skabe rum for samarbejde. 

Hans interesser for data, mennesker, samarbejde og tillid bringer han ind i netværket for, at alle kan blive klogere på data, sig selv og håndtering af udfordringer.

Kontakt Netværksteamet på

32 66 13 68

Er du nysgerrig på denne eller en anden af vores netværksgrupper, giv os et opkald eller kontakt os på netvaerk@finansforbundet.dk