Netværksgruppe om it-arkitektur
Gennem sparring og erfaringsudveksling med andre it-arkitekter fra den finansielle sektor får du indsigter og inspiration til at styrke din virksomheds værdiskabelse af rammearkitekturen og infrastrukturen.
I Finansforbundets netværksgruppe ”It-arkitektur” kigger vi nærmere på de muligheder og udfordringer, du som arkitekt sidder med til hverdag, og hvordan du imødekommer morgendagens krav og muligheder.
Gennem sparring, erfaringsudveksling, eksterne præsentationer og drøftelser med fagfæller får du indsigt i, hvad der rør sig på markedet - teknologisk og forretningsmæssigt - så du og din organisation kan holde trit med den rivende udvikling. Samtidig får du mulighed for at afprøve dine ideer af sammen med andre it-arkitekter.
It-arkitektur med finansielle øjne
Teknologiudviklingen giver nye muligheder men også nye krav og regulativer. Det kræver kontinuerligt kompetenceudvikling af it-medarbejderne, men samtidig må den nye teknologi og den øgede digitalisering ikke forstyrre stabil drift – set fra både medarbejdernes og kundernes stol.
It-afdelingerne rundt om i den finansielle sektor er derfor udfordret mere end nogensinde før.
At mødes med andre it-arkitekter fra den finansielle sektor giver dig ikke kun inspiration og sparring, men udvider også dit professionelle netværk og udvikler din karriere.
Som medlem får du
- Adgang til en fortrolig netværksgruppe, hvor du kan sammenligne metoder og tilgange til strategier og teknologier
- Mulighed for at blive holdt ajour med udviklingen inden for et hurtigt felt til gavn for både dig og din arbejdsplads
- Sparring med ligesindede, der både forstår din tekniske faglighed og behovet for kommunikation og menneskeforståelse, når en service, produkt eller strategi skal forankres og implementeres
- Mulighed for at vende problemstillinger, som kan være svære at vende på arbejdspladsen

DELTAG I FØRSTE NETVÆRKSMØDE
Vi er ved at starte netværksgruppen op. Vi har afholdt et online kickoffmøde, hvor vi blev klogere på mulige emner og møderammer.
Når vi har nok interesserede medlemmer, inviterer vi til det første fysiske netværksmøde, hvor vi får planlagt årets netværksmøder, drøftet netværkets leveregler og lært hinanden bedre at kende.
Skriv til netvaerk@finansforbundet.dk, hvis du vil noteres på interesselisten og holdes ajour med netværkets opstart.
Umiddelbart er det gratis at være medlem af netværket så frem, at du er medlem af Finansforbundet. Der kan dog komme egenbetaling ift. fx forplejning. Vi dækker heller ikke transport til og fra netværksmøderne.
Målgruppe for netværksgruppen
Netværksgruppen er målrettet alle, som arbejder med it-arkitektur i den finansielle sektor.
Hvis det giver særlig værdi og udbytte, kan vi opdele deltagerne i mindre grupper til nogle af netværksmøderne, så hver gruppe dykker længere ned i deres faglighed.
Det er derfor ikke vigtigt, hvilken titel du har i din signatur. Det vigtigste er, at du er interesseret i at blive dygtigere og klogere på it-arkitekturens mange områder og har mod og lyst til at løfte både dine egne og de andre netværksmedlemmers kompetencer.
Finansforbundets netværksgrupper arbejder ud fra tesen om, at du jo mere du byder ind og er aktiv til netværksmøderne, jo mere får du med hjem af inspiration, erfaringer og ny viden.
Det er gratis at være medlem af netværksgruppen så frem, at du er medlem af Finansforbundet. Der kan dog komme egenbetaling ift. mødeforplejning, ligesom at vi ikke dækker transport til og fra netværksmøderne.
Finansforbundets netværk er skabende fællesskaber
Som netværksmedlem af gruppen kan du forvente et fortroligt forum, hvor fokus er at gøre jer klogere på jeres fagområde, men samtidig skabe et rum til at dele faglige udfordringer og erfaringer.
Dette kræver, at du som medlem er aktiv og engageret til netværksmøderne og bidrager til diskussionerne og erfaringsudvekslingerne. Du skal være indstillet på at dele din viden, erfaringer og ressourcer med resten af gruppen – fx gode råd, løse problemer, anbefale ressourcer eller tilbyde støtte.
Derudover skabes et positivt netværksmiljø ved at behandle hinanden med respekt, at være lyttende, imødekommende og tage hensyn til forskellige synspunkter og perspektiver.
For at skabe værdifulde relationer og fortrolighed har langt de fleste netværksgrupper et maksimalt antal på 20 netværksmedlemmer. Det giver bedre muligheder for at skabe tillid og fortrolighed mellem medlemmerne samt skaber et trygt rum, hvor medlemmerne tør dele erfaringer, udfordringer og idéer åbent.
Det er også vores erfaring, at i mindre netværksgrupper er der større mulighed for, at hvert netværksmedlem får taletid og mulighed for at bidrage aktivt til diskussionerne. Det øger engagementet og sikrer, at alle får værdi ud af netværket. Sidst men ikke mindst giver en mindre gruppe mulighed for mere fokuserede og nuancerede diskussioner samt, at det er lettere at holde overblik over gruppens kompetencer og erfaringer. Det giver en mere målrettet og relevant videndeling, hvor medlemmerne bedre kan hjælpe hinanden.
Kontakt Netværksteamet på
32 66 13 68Er du nysgerrig på denne eller en anden af vores netværksgrupper, kontakt Netværksteamet på netvaerk@finansforbundet.dk eller ring til os.