Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Start et fagligt fællesskab

Mangler du et netværk inden for dit fagområde? Søger du fagfæller, som kender til jeres daglige udfordringer og muligheder? Ønsker du at nørde og sammen med andre løfte jeres kompetencer?
Sammen med Finansforbundet kan du starte din egen faglige netværksgruppe. Vi sparrer om din netværkside, formulerer en beskrivelse til forbundets hjemmeside og er selvfølgelig med til første netværksmøde.

Er du interesseret i at udveksle erfaringer, få ny viden og være en del af fortrolig netværksgruppe?

Som medlem af et fagligt netværk får du sparring, udveksler erfaringer med fagfæller og går i dybden med lige det, som optager jer. 

Finansforbundet tilbyder en lang række kompetenceudviklende netværksgrupper. Men mangler vi dit netværk, eller har du en ide til et nyt netværk, som du gerne vil starte, hører vi meget gerne fra dig via formularen nedenfor.

Netværket kan både være faglig funderet, interessebaseret, målrettet jobfunktioner – eller et mix. Det essentielle er, at det er et kompetenceudviklende netværk, som er relevant for finanssektoren og medlemmerne af Finansforbundet.

Er dit netværk indenfor et fagligt område, henvender det sig hovedsageligt til en bestem jobfunktion, eller er det interessebaseret? Skriv hvad netværket skal beskæftige sig med, og hvordan det er kompetenceudviklende.
Eks. jobfunktion, interesseområde, faglighed

Processen for opstart af et netværk

Når vi har modtaget og læst din netværksidé, inviterer vi til et kort digitalt møde, hvor du fortæller mere om din ide og motivation for netværket, og sammen vurderer vi, om netværket er bæredygtigt. 

Processen herefter vil typisk foregå således, at vi i samarbejde formulerer en beskrivelse af netværket, som vi lægger på hjemmesiden.

Når vi har minimum 12 interesserede medlemmer, inviterer vi til et digitalt interessemøde. Her vil vi fortælle om, hvordan Finansforbundet driver netværk, du uddyber dine tanker og ambitioner for netværket, og i fællesskab bliver vi klogere på netværks rammer og fagligt indhold.

Dette bruger vi til at designe programmet for kickoffmødet, som afholdes fysisk. 

Til kickoffmødet vil I fastsætte møderammer, mødeemner og leveregler for netværket. Derudover bruger vi også tid på at lære hinanden bedre at kende og derved skabe et trygt rum, ligesom der også er afsat tid til faglige drøftelser og muligvis oplæg.

Både til interessemødet og til kickoffmødet vil en eller to konsulenter fra Finansforbundet deltage.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt Netværksteamet på

32 66 13 68

Er du nysgerrig på at høre mere om, hvordan vi opstarter nye netværk, kontakt Netværksteamet på netvaerk@finansforbundet.dk eller ring til Konsulent Kristina Sehested på 32 66 13 68.