Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Befri Preben og få en fest på arbejdet igen - weekendkursus m. Rikke Østergaard

Tidspunkt
16. nov. 2024 - 17. nov. 2024
Format
Kursusforløb
Afholdelsessted
Kobæk Strand
Kobækvej 85
4230 Skælskør
Tilmeldingsfrist
30. oktober 2024
Pris
750,00 kr.
Målgruppe
Alle medlemmer
Åben
1 6

Deltag på dette weekend-kursus og lær hvorfor du skal tage din energikonto lige så alvorligt som din bankkonto og lære at investere, så du undgår unødvendig stress og brok.

Du får:

  • redskaber, der beskytter dig mod at blive smittet af andres stress og dårlige humør.
  • konkrete tips til, hvordan du kan ændre stemningen fra negativ til positiv både på arbejdet og privat.
  • en forståelse for, hvad der sker i din hjerne, når du bliver følelsesmæssigt ’forurenet’, og hvorfor det sker.
  • viden om de 4 forskellige persontyper, som dræner hinanden, men også kan løfte hinandens energi og motivation.
  • kompetencer til at administrere din helt egen følelseskonto og forstå begrebet følelsesøkonomi.

Vi har de seneste mange år talt meget om stress på de danske arbejdspladser. På dette weekendkursus gør Rikke Østergaard op med den gængse opfattelse af stress. 

Når der er stress i en virksomhed, handler det langt oftere om dårlig stemning på arbejdspladsen end for højt arbejdspres. Stress kommer ofte i kølvandet af, at en medarbejder eller leder får lov til at forurene stemningen uden selv at være klar over det. Vi mennesker smitter hinanden med vores følelser, da vi er flokdyr og altid ubevidst vil tilpasse os stemningen i flokken. 

Program - uddybes snarest

Lørdag

Kl. 10:00-17:30 oplæg, øvelser, frokost og pauser

Kl. 19.00: Fælles middag.

Søndag

Du kan spise morgenmad i Kobæk Strand restaurant fra de åbner, til programmet starter. 

Kl. 9:00-14:00 oplæg, øvelser, frokost og pauser

Weekendkurset vil være en blanding af teori og gruppearbejde samt individuel planlægning. Rikke bruger naturen så meget som muligt (alt efter vejret), til walk´n talk og enkelte øvelser. 

Husk derfor praktiske sko og overtøj til at være udendørs. Der vil være en lille smule forberedelse til kurset i form af et par artikler, der skal læses og en øvelse til refleksion. Det sikrer, at du får det største udbytte af kurset.

Om underviser

Rikke Østergaard er erhvervssociolog, mentalsundhedsekspert foredragsholder og bestsellerforfatter. Hendes nyeste bog ”Befri Preben” er opfølgeren til bestselleren ”Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben…” Begge handler om, hvordan vi skaber det gode arbejdsmiljø i fællesskab og befrier os fra følelsesforurening.
 

Betaling
Har du forsøgt at betale ved tilmelding, og mislykkedes dette, så er du fortsat tilmeldt og vil i stedet få tilsendt en faktura, som beskrevet ovenfor.

Afbud
Du kan gratis melde afbud til den 15. oktober 2024. Herefter refunderes deltagergebyret ikke, og en eventuel faktura vil være til forfald.

Anden info
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement kan blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund