Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

DevOps Foundation

Tidspunkt
27. jan. 2025 - 29. jan. 2025
Format
Kursusforløb
Afholdelsessted
Teknologisk Institut
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Tilmeldingsfrist
27. december 2024
Pris
950,00 kr.
Målgruppe
It-ansatte
Udsolgt
2 7

DevOps Foundation® er et 3-dages grundkursus i DevOps, der giver dig en grundlæggende forståelse for centrale DevOps-principper, -kultur, -praksis og -teknologi. Efter kurset opnår du en forståelse for, hvilken kommunikation, samspil, praksis og teknologi, der skal til, for at din organisation kan imødekomme behovet for et konstant og ubrudt flow fra produktudvikling til drift med forbedret leveringstid, kvalitet og økonomi til følge.

Brug DevOps til at forbedre jeres produktudvikling.

For organisationer, der arbejder med agil udvikling, er DevOps det naturlige næste skridt for at blive i stand til kontinuerligt at integrere, teste og idriftsætte ny og ændret produktfunktionalitet.

Efter kurset vil du forstå formålet med DevOps set både med forretningens og IT-organisationens øjne. Du får indsigt i DevOps principper og praksisser, herunder flow, feedback og løbende forbedring samt kontinuerlig integration, test og idriftsættelse. Du får også kendskab til forholdet mellem DevOps og Agile, ITSM og Lean. Vær opmærksom på, at kurset ikke er en introduktion til Azure DevOps men til DevOps principperne.

Du afslutter kurset med certificeringen DevOps Foundation®, hvor du får bevis på dine kompetencer. Læs mere under afsnittet Form.

Bemærk at dette kursus ikke handler om softwareløsningen Microsoft Azure DevOps (Azure Boards) men om DevOps som mindset og arbejdsform.

Deltagerprofil
Du er i målgruppen for DevOps Foundation® kurset, hvis du arbejder inden for ledelse, forretning, udvikling eller IT-service management. Du kan fx være: arkitekt, produktejer, projektleder, Scrum Master, forretningsanalytiker, konsulent, udvikler, drifts-, værktøjs-, it-proces-, informationssikkerheds-, test-, netværks- og infrastrukturansvarlig.

Der er ingen formelle krav for at kunne deltage på kurset, men det anbefales, at du har grundlæggende forståelse for IT og IT-terminologi.

Udbytte

  • Forstå DevOps begreberne
  • Forstå de centrale principper i form af flow, feedback og konstant forbedring
  • Forstå de basale praksisser, herunder kontinuerlig integration og leverance
  • Lær om relevante frameworks i form af Agile, ITSM, Lean
  • Forstå hvordan DevOps påvirker kultur og organisation
  • Lær om teknologi og automatisering i form af toolchains, cloud og infrastruktur som kode
  • Lær om måling og rapportering

Indhold
Dette kursus giver en grundig introduktion til DevOps ved at udforske kerneprincipper, essentielle praksisser samt forretnings- og teknologiske rammeværk, der understøtter DevOps. Du får indsigt i, hvordan en stærk DevOps-kultur, hensigtsmæssige adfærdsmønstre og operationelle modeller kan drive succes. Gennem emner som automatisering, opbygning af værktøjskæder, måling af resultater og rapportering lærer du at optimere DevOps-processer. Afslutningsvis introduceres du til metoder som “sharing” og “shadowing,” der understøtter kontinuerlig udvikling og tilpasning.

Betaling
Fakturaen vil blive tilsendt, ca. 30 dage afholdelse. Ønsker du denne udstedt til din arbejdsgiver, bedes du informere os om dette ved enten tilmelding eller ved at sende en mail til nedenstående mailadresse.

Har du forsøgt at betale ved tilmelding, og mislykkedes dette, så er du fortsat tilmeldt og vil i stedet få tilsendt en faktura, som beskrevet ovenfor.

Afbud
Du kan gratis melde afbud optil 30 dage før arrangementsstart. Herefter refunderes deltagergebyret ikke, og en eventuel faktura vil være til forfald.

Anden info
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement kan blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund