Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Gid min leder var høvding - for ledere

Tidspunkt
28. nov. 2024, 17.00 - 19.15
Format
Gå-hjem-møde
Afholdelsessted
Scandic Copenhagen
Vester Søgade 6
1601 København V
Tilmeldingsfrist
25. november 2024
Pris
Gratis
Målgruppe
Ledere
Åben
2 8

Nå… så kom der endnu et begreb den moderne leder skal forholde sig til. Høvdingeledelse! Måske er du ved at køre træt i ledelsesbegreber, fordi de insinuerer, at ledelse afgør forskellen på succes eller fiasko. Og at man kun kan skabe det første, hvis man påtager sig rollen som superhelt?

Men måske er det alt for meget at pålægge ledelsen? Ingen kan udvirke mirakler og så altafgørende en forskel har du som leder faktisk ikke for organisationen. Til gengæld betyder du meget for dine ansatte – på godt såvel som på ondt.

I bogen ”Gid min chef var høvding” forsøger Dennis Nørmark sammen med kollegaen Christian Groes at genfortælle historien om chefen og vise, at det ikke er i rollen som bestemmer og beslutningstager at lederen skal finde sit formål, men i sin evne til at understøtte et fællesskab, samle trådene, lytte og sikre samarbejde. Det er den type ledelse vi evolutionært er tilpasset til at foretrække og den ledelse man har haft hos oprindelige samfund førend vi fik hierarkier og privilegier. Førend ledelse kom til at tiltrække for mange egotrippere og karrierenomader. 

 I sit foredrag viser Dennis Nørmark, hvad du kan få ud af at vende den traditionelle pyramide på hovedet og begynde at se på magt som noget andet end at bestemme over andre. Og hvordandu kan finde inspiration hos succesfulde høvdinge i fortiden og nutiden til igen at give dig som leder en vigtig og realistisk opgave at udføre. 

Om oplægsholder

Dennis Nørmark er en anerkendt antropolog, foredragsholder og forfatter bl.a. andet til bøgerne Pseudoarbejde og Gid min leder var høvding. Han har fokus på kultur og kulturelle forskelle, og er en dygtig videnskabsformidler, som ikke er bange for at popularisere sit forskningsfelt, så det bliver relevant og nærværende i en organisatorisk kontekst. 

Dennis Nørmark

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund