Mere tid og overskud med effektive arbejdsmetoder
Flyder indbakken over med mails? Bliver opgavelisterne længere og længere, og oplever du at skulle bruge energi på at komme tilbage i flow efter konstante forstyrrelser i løbet af arbejdsdagen?
Så skal du tilmelde dig dette kursus ”Mere tid og overskud med effektive arbejdsmetoder”, som Finansforbundet afholder sammen med Nuvo Sapiens.
Få bedre overblik, mere ”luft” og styrkende selvledelseskompetencer
Efter kurset kan du forvente at spare 30-60 minutter om dagen på håndtering af mails, telefoner, kalender- og opgaveliste, dokumentstyring, selvskabte afbrydelser mv. ved hjælp af PAS-principperne (Planlægning Adfærd Struktur) og få samtidig færre hængepartier og mindre stress – og mere overskud og energi.
Derudover kan du forvente at være i stand til at skabe dig en arbejdsdag, hvor du har
- overblik over dine opgaver – hele tiden
- effektiv håndtering af mails og papir - en tom indbakke og et ryddet skrivebord
- styrket handleadfærd – at du altid kender næste skridt på dine opgaver
- styrkede selvledelseskompetencer – er bedre til at lede dig selv og styre din arbejdsdag
- lettere ved at kunne gemme og genfinde dine ting
- en mere realistisk planlægning – der holder – med plads til at klare det uforudsete
- en aktiv prioritering, så de vigtigste opgaver løses først
- flere afsluttede opgaver - færre hængepartier og flere flueben
- færre selvskabte afbrydelser – fokus på dine overspringshandlinger
- styrket fokus, så du er bedre til at koncentrere dig om én opgave ad gangen
- fokus på en hensigtsmæssig fordeling af din tid på arbejdsliv og privatliv
- en oplevelse af at kunne overkomme mere, mindre arbejdspres og mere luft i hverdagen – forebyggelse af stress
Effekten opnås fra dag ét, når du begynder at arbejde efter PAS-principperne og øges gradvist efterhånden, som du opnår rutine – og afhænger naturligvis af din egen indsats for at skabe dig en bedre arbejdsdag.
Teori og praksis
Kurset indeholder en vekselvirkning mellem oplæg, dialog og øvelser, der muliggør, at du let kan omsætte teorien bag PAS (Planlægning Adfærd Struktur) til praksis, når du kommer hjem til eget skrivebord - f.eks. udarbejdelse af en individuel
- struktur, der gør, at du nemt kan gemme og genfinde dine ting – både i mail, på drev og i evt. fagsystemer
- opgaveliste – handlingsorienteret og prioriteret - gerne ud fra medbragt ”bunke” fra skrivebordet eller en liste over, hvad der er i bunken, samt advis-lister, gule lapper m.v.
- oversigt over hvor meget tid, du har til rådighed hver dag til opgaver og møder
- realistisk plan for den kommende uge – med udgangspunkt i egen medbragt kalender og den udarbejdede opgaveliste
- handlingsplan for det videre arbejde med PAS-principperne
PAS-tjek før og efter kurset
Forud for kurset får du tilsendt et PAS-tjek, der er et elektronisk spørgeskema, der skal udfyldes inden kursusstart. PAS-tjekket viser dig, hvordan du håndterer dine opgaver og oplever dine arbejdsdag.
PAS-tjekket bedømmer ikke, hvor god du er til dit arbejde, men viser tydeligt, om du besværliggør det mere, end du behøver. Formålet er alene at få viden om, hvordan du selv kan sætte ind for at spare tid på mindre værdifulde handlinger.
Du får et opfølgende PAS-tjek igen 3- 4måneder efter kurset, hvor du kan se udviklingen i dine arbejdsvaner. Det er kun dig selv, der ser PAS-tjekket.
Underviser
Anette Høfler er direktør og partner i Nuvo Sapiens ApS, der med kursusforløbet PAS arbejder med at skabe gode arbejdsvaner, overblik og højere effektivitet for den enkelte og for grupper/afdelinger. Nuvo Sapiens har gennemført PAS i mange kommuner og private virksomheder. Anette har mere end 20 års ledelseser faring og erfaring med personlig effektivitet.
Anden info
Kurset bliver afholdt i København. Nærmere placering bliver annonceret snarest.
Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement bliver videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet.
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet