Videreuddannelsen - Sådan forstår du konflikter
Sådan forstår du konflikter
På dette specialiseringsmodul sætter vi fokus på din evne til at samarbejde samt tilgå konflikter med et konstruktivt mindset. Konflikter og/eller uenigheder er en stor del af hverdagen som tillidsvalgt og et generelt livsvilkår i organisationer, derfor klæder vi dig på til at kunne sparre med både ledere og kolleger i konflikt- og uenighedssituationer.
Du opnår samtidig viden om, hvordan en konstruktiv uenighedskultur understøtter trivsel, tillid og et godt psykisk arbejdsmiljø.
Dagene veksler mellem teori og praksis, dog er der høj vægtning af det praktiske i form af øvelser, så du bliver fortrolig med redskaberne.
Dit udbytte:
- Du opnår en grundlæggende viden og forståelse for, hvordan konstruktiv konfliktforståelse gennem et mediationsmindset understøtter samarbejde og arbejdsfællesskaber, så parterne oplever at være ”set, hørt og forstået”.
- Du får værktøjer, modeller og redskaber, så du kan sparre med ledere og kolleger om forståelse, forebyggelse og håndtering af uenigheds- og konfliktsituationer.
- Du styrker din forståelse for, hvordan du medvirker til, at uenigheder og tvister ikke udvikler sig til fastlåste konflikter.
- Du får en grundlæggende viden om de menneskelige reaktionsmønstre og forsvarsmekanismer i konfliktsituationer.
- Du opnår indsigt i, hvordan en konstruktiv uenighedskultur kan understøtte trivsel, tillid og det psykiske arbejdsmiljø.
Dit navn, stilling, e-mail og virksomhed kan blive videregivet til underviser og konferencested, alene til brug for deres afvikling af arrangementet. Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet.
Kontakt Kursusadministrator
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet