Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Vil du udvikle dig i din rolle som leder? Så er dette mentor program noget for dig!

Tidspunkt
1. dec. 2024 - 1. jan. 2025
Format
Mentorforløb
Afholdelsessted
Stedet endnu ikke fastlagt
Tilmeldingsfrist
1. december 2024
Pris
3.500,00 kr.
Målgruppe
Ledere
Åben
0 1

Vil du accelerere din udvikling og succes som leder? Så tilmeld dig, og sæt fokus på det der er vigtigt for dig, sammen med en erfaren leder fra en anden branche. 

Finansforbundet tilbyder i samarbejde med KMP+ House of Mentoring, et eksklusivt tilbud til ledermedlemmer med personaleansvar.

Vær opmærksom på, at tilmelding til dette forløb foregår via ansøgningsskemaet her

Med mentorprogrammet får du et fortroligt sted at drøfte ledelse, forretning, personlig og faglig udvikling samt de udfordringer og muligheder, du oplever som leder. Mentor vil dele historier fra egen lederkarriere, give feedback i forhold til dine temaer, hjælpe dig til at se nye og anderledes muligheder for udvikling i lederkarrieren samt give gode råd til, hvordan du bedst håndtere dine udfordringer og muligheder.

Du får 

  • øget selvindsigt, indsigt i egne værdier og nye perspektiver til at agere med større gennemslagskraft og skabe resultater.
  • bedre forståelse for dine talenter, og hvordan du kan udfolde, styrke og synliggøre dine talenter i lederrollen.
  • mulighed for at afklare din motivation for fortsat lederkarriere og mulige karriereveje
  • ideer til, hvad du selv kan gøre for at få bedre work/life-balance og trivsel i jobbet.
  • inspiration fra andre brancher og virksomhedskulturer.

Kick off

Vi holder et kick off den 28. januar i København. På kick-off møder du andre mentees, og her vil I sammen få en introduktion til Moderne Mentoring, til selve programmet samt til værktøjskassen – og vi afslører her, hvem I er blevet matchet med.

På kick-off vil I desuden få mulighed for at afprøve mentorrollen – og Mentors Mange Roller – således, at I får indsigt i, hvordan mentorerne agerer i mentorrollen.

Online toolbox

Cirka to uger før kick-off vil du få adgang til en online toolbox – Mentor+Universe™ – med information om, hvordan du forbereder dig bedst muligt til kick-off og første møde med mentor. Der er desuden anbefalinger omkring mødeagenda, mødedokumentation samt værktøjer, der kan anvendes til at sikre din læring i samarbejdet.

6-8 møder med mentor
I løbet af mentorprogrammets 12 måneder vil hvert mentor/mentee-par have minimum 6 møder og optimalt 8 møder.

Om facilitator
KMP+ House of Mentoring har et netværk af uddannede og certificerede Executive Business Mentorer, som alle er danske, har lang ledererfaring, og som kommer fra et bredt udsnit af brancher.

Executive Business Mentor-netværket har eksisteret siden 2012, og alle mentorer er nøje udvalgt på baggrund af deres ledererfaring samt deres evne til at udvikle talenter og skabe gode forretningsresultater.

KMP+ House of Mentoring følger løbende op med mentorerne og afholder online møder for at sikre kvaliteten i mentorprogrammet og støtte mentorerne i deres rolle.

Betaling
Fakturaen vil blive tilsendt den 1. december. Ønsker du denne udstedt til din arbejdsgiver, bedes du informere os om dette ved enten tilmelding eller ved at sende en mail til nedenstående mailadresse.

Har du forsøgt at betale ved tilmelding, og mislykkedes dette, så er du fortsat tilmeldt og vil i stedet få tilsendt en faktura, som beskrevet ovenfor.

Afbud
Du kan gratis melde afbud frem til den 9. december. Herefter refunderes deltagergebyret ikke, og en eventuel faktura vil være til forfald.

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund