Sådan beregner vi løn i lønberegneren

Hvor stammer tallene fra?

Lønstatistikken er baseret på faktiske lønoplysninger for alle ansatte i den finansielle sektor.

Kort fortalt laver vi et registertræk fra Danmarks Statistik, hvor vi henter faktiske lønoplysninger for knap 71.000 ansatte i den finansielle sektor – uanset om de er medlemmer af Finansforbundet eller ej. Det giver et markant større datagrundlag, som er baseret på de lønoplysninger, som arbejdsgiverne selv har indberettet til Danmarks Statistik.

Datatrækket kombinerer vi med en medlemsundersøgelse, som giver mulighed for at udvide antallet af stillingskategorier (særligt på assurandørområdet). Samtidig er det lønoplysninger fra medlemsundersøgelsen, der anvendes for lønstatistikken på Grønland og Færøerne.

For at omsætte det omfattende data til lønestimater for de enkelte profiler i lønberegneren anvender vi  en kvantil-regressionsmodel. Det er konsulenthuset HBS Economics, som har udvalgt den specifikation, som giver de mest retvisende resultater.

Hvordan er lønnen beregnet? 

Vi har beregnet lønnen sådan:

• Samlet løn = basisløn + pensionsindbetalinger (egne indbetaling + arbejdsgivers) + uregelmæssige betalinger (bonus og overskudsbetalinger).
• I basislønnen indgår grund-, kvalifikations- og funktionstillæg m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og eventuel fritvalgsordning.

For at få værdien pr. måned er nogle af tallene først opgjort på betalinger i hele det seneste år og derefter delt med 12. Det gælder fx bonus, overskudbetalinger og udbetaling af ferietillæg. I lønnen indgår ikke over-/merarbejdsbetaling. Vi benytter altså det lønbegreb, som Danmarks Statistik definerer som ”Standardberegnet månedsfortjeneste ekskl. genetillæg”. Det er det lønbegreb, som kommer nærmest en månedsløn på lønsedlen.

Hvad består lønnen af?

Lønnen i beregneren kommer fra forskellige lønelementer. I tabellen herunder ser du vores oversigt over lønelementer, der viser, hvor stor en andel af lønnen, der kommer fra fx fast løn, pension (både eget og arbejdsgivers), uregelmæssige betalinger (dvs. bonus, engangstillæg, overskudsbetaling) og særlig feriegodtgørelse (dvs. ferietilægget).

I sektorens standardoverenskomst er den samlede pensionsbetaling fastsat til 16,90 pct. og ferietillægget ligger på 3,25 pct. Vær opmærksom på, at andelen i tabellen er lavere, da der ikke betales pension og ferietillæg af pension og ferietillæg, og andelen af den samlede løn er derfor lavere end satsen i overenskomsten.

Hvad betyder median og kvartil?

Det lønresultat, du får vist, viser fire forskellige lønniveauer. De fire niveauer hedder nedre kvartil, median, øvre kvartil og 90 kvartilen:

• Medianen viser den løn, som den midterste person får, hvis du tager alle personer, der indgår i statistikken og stiller dem op i rangorden. Hvis du ønsker at sammenligne din løn med den typiske løn for en med din profil, skal du derfor se på medianen.
• Nedre kvartil viser grænsen for de 25 procent med lavest løn.
• Øvre kvartil viser den løn, du mindst skal have for at ligge blandt de 25 procent højest lønnede.
• 90 kvartilen viser den løn, du mindst skal have for at ligge blandt de 10 procent højest lønnede.

Måske undrer du dig over, at vi ikke sammenligner med gennemsnittet? Det skyldes, at gennemsnittet kan påvirkes kraftigt, selv hvis få personer har en usædvanlig høj eller lav løn. Det kan betyde, at du får et forkert billede af det generelle lønniveau. Derfor benyttes medianen generelt, når der laves lønstatistik.