Jobløn og selvstændig arbejdstilrettelæggelse

Hvis du som helhed har selvstændig arbejdstilrettelæggelse i et meningsfuldt omfang – hvilket der ikke findes en matematisk formel for – er svaret: ja, betalingen for maskin- og systemafhængigt merarbejde er indeholdt i lønnen. Det betyder dog også, at det maskin- og systemafhængige merarbejde, du har haft i de seneste 24 måneder, skal indgå i beregningen af dit overgangstillæg. Hvis dit maskin- og systemafhængige merarbejde har et sådant omfang, at du ikke kan siges at have selvstændig arbejdstilrettelæggelse, kan du ikke være på jobløn og vil fortsætte på dine nuværende vilkår

Ja, rådighedsvagter, tilkald og konsultationer honoreres som hidtil. 

Udgangspunktet er, at hvis du er ansat på jobløn, så planlægger du selv placeringen af arbejdstiden. Derfor er det i princippet ikke foreneligt med at blive beordret på merarbejde. Men det betyder ikke, at du ikke kan blive pålagt at løse en opgave, der kan medføre, at du i en periode er nødsaget til at lægge ekstra timer fx for at overholde en deadline. Det er afgørende, at du selv har indflydelse på, hvordan og hvornår du løser dine opgaver. Det forventes, at du tilrettelægger dine samlede arbejdsopgaver på en sådan måde, at de kan holdes inden for årsnormen for dit job på enten 1924 eller 1872 timer.

Ja, genetillæg er indeholdt i lønnen, hvis du er ansat på jobløn. Det skyldes, at du har ret til selvstændig arbejdstilrettelæggelse, og derfor som udgangspunkt placerer arbejdstiden, så den ikke er til gene for dig.

Ja, som ansat med jobløn og selvstændig arbejdstilrettelæggelse er du selv med til at planlægge dine opgaver, men opgavernes karakter og eventuelle deadlines kan godt medføre, at du kan blive nødsaget til at arbejde på skæve tidspunkter.

Hvis du passer dit arbejde, så tilrettelægger du selv resten, men det er vigtig at understrege, at du netop ikke har ret til at afspadsere time for time. Derfor er begrebet ”afspadsering” ikke længere relevant.

Ja, hvis arbejdsopgaverne tillader det, og det i øvrigt er foreneligt med virksomhedens drift. Det er selvsagt noget, du skal tale med din nærmeste leder om.

Ja, hvis deltids-månedslønnen omregnet til fuldtids-månedsløn er over joblønsgrænsen, og der er ret til selvstændig arbejdstilrettelæggelse.

Det afgørende er, at du har medbestemmelse på arbejdets udførelse og på din arbejdstid under hensyn til arbejdsopgaverne. Medarbejdere, der har selvstændig arbejdstilrettelæggelse kan i sagens natur godt have deadlines og opgaver, der i perioder medfører mindre fleksibilitet. Det afgørende er, at medarbejderen i vid udstrækning selv er med til at planlægge arbejdsopgaverne.

I ekstraordinære situationer skal man indgålokalaftale om honorering, hvis arbejdsbelastningen overstiger, hvad der kan forventes.

Overenskomstens udgangspunkt er, at medarbejdere med en månedsløn under 56.050 kr. (pr. 1. juli 2024) ikke er ansat på jobløn, men det kan aftales lokalt at sænke grænsen til 47.600 kr. (pr. 1. juli 2024)

Medarbejdere, der ikke har mulighed for selvstændig arbejdstilrettelæggelse, kan ikke ansættes på jobløn. Det betyder, at medarbejderen ansættes på de almindelige arbejdstidsbestemmelser.

Årsnormen er stadig 1924/1872 timer, og de fleste har afspadseret i stedet for at få merarbejdet udbetalt, således at de ikke skal have et meget stort overgangstillæg.

Det forventes, at du fremover forvalter din arbejdstid, så den kan holdes inden for årsnormen. Det skal du og din leder løbende evaluere. Og kan man se, at det kniber at løse alle tidligere arbejdsopgaver indenfor årsnormen, så skal der reduceres i opgaveporteføljen.

Det er klart, at du heller ikke kan forvente at få et klækkeligt fast tillæg til din løn hver måned uden at måtte acceptere merarbejde i et vist omfang, og det kan forventes, at du udfører samme mængde arbejde som du tidligere har udført. Selvstændig arbejdstilrettelæggelse kan ikke sættes på formel. Det er et fleksibelt system, hvor du løser en rimelig mængde arbejdsopgaver uden, at hverken arbejdsgiver eller medarbejder misbruger fleksibiliteten

Årsnormen er stadig 1924 eller 1872 timer, så det skal håndteres som en del af den løbende evaluering af, om arbejdsmængden skal tilpasses.

Reglerne om jobløn og selvstændig arbejdstilrettelæggelse indeholder ikke en minimums- eller maksimumsgrænse for, hvor mange møder leder og medarbejder skal have. Det beror på jobindholdet

Du kan inddrage din tillidsrepræsentant, og i sidste ende må dette behandles fagretligt mellem Finansforbundet og FA.

Det fremgår af overenskomsten, at du og din leder løbende holder øje med, om der er balance mellem din arbejdsmængde og dine arbejdsopgaver. Finansforbundets undersøgelser viser, at selvledelse giver bedre trivsel og forebygger stress. Det skyldes i meget høj grad, at der er bedre balance mellem arbejde og fritid, når den enkelte medarbejder selv tilrettelægger arbejdet.

Det er dog rigtigt, at der kan være perioder. hvor din arbejdsuge overstiger 37 timer, men så skal der også være mulighed for arbejdsuger, der er kortere end 37 timer, så der finder en udligning sted. Hvis din arbejdsmængde over fx to kvartaler ikke tillader dette, så skal der tages nogle opgaver fra, og hvis det er vanskeligt at komme igennem med det, så støtter din tillidsrepræsentant og dit forbund dig