Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Finansforbundet på sociale medier

Finansforbundet benytter sociale medier til at skabe synlighed i samfundet, dialog og relationer med nuværende og potentielle medlemmer. Her kan du læse, hvordan Finansforbundet bruger sociale medier, og hvordan personoplysninger håndteres.

Fælles dataansvar

Finansforbundet og hver enkelt udbyder af det sociale medier er fælles dataansvarlige for behandlingen af personoplysninger indsamlet i forbindelse med dit besøg på Finansforbundets profil eller side på det enkelte sociale medie. Finansforbundet overholder Datatilsynets retningslinjer om fælles dataansvar og forsøger bedst muligt at sikre, at du modtager behørig information om behandlingen af dine personoplysninger, når du besøger Finansforbundets profiler eller sider på sociale medier. 

Indsamling af personoplysninger

Når du besøger eller interagerer med vores profiler på sociale medier, kan Finansforbundet og udbyderen af det pågældende sociale medie indsamle, behandle og opbevare følgende typer af personoplysninger om dig:                 

  • Oplysninger, der er tilgængelige på din profil, herunder dit navn, alder, telefonnummer, køn, civilstatus, arbejdsplads, interesser, joberfaring, venner, billede og din by.
  • Om du ”synes godt om” eller har brugt andre interaktioner på vores profiler eller sider – dvs. trykket på:
    • et link til en hjemmeside
    • “Se mere”
    • Reaktionsknapperne
    • Set mere end 3 sekunder af en video
    • Delt, eller
    • kommenteret på et opslag.
  • At du har besøgt vores profil.

Formålene med behandlingen

Finansforbundet behandler dine personoplysninger til følgende formål:                      

  • Forbedring af vores produkter og services, herunder vores profiler og sider på sociale medier.
  • Statistik og analyse.
  • For at kunne kommunikere med dig, hvis du kommenterer på et opslag, eller sender os en besked.
  • Markedsføring generelt.
  • Udkåre dig som vinder af en konkurrence.
  • Give dig rådgivning og besvare dine spørgsmål enten direkte via profilen eller via e-mail.
  • Anmode dig om, hvorvidt vi må bruge din kommentar, dit billede eller anden information, som du efterlader.

Udbyderne af de sociale medier behandler navnlig dine personoplysninger til følgende formål:

  • Forbedring af deres annoncesystem.
  • For at give Finansforbundet statistikker, som udbyderne af de sociale medier blandt andet udarbejder på grundlag af dit besøg på vores profiler og sider.
  • Annoncering og tilpasning af aktiviteterne på siden.

Behandlingsgrundlag

Behandlingen af dine personoplysninger er baseret på nedenstående grundlag:

  • Legitime interesser

Finansforbundet baserer behandlingen af dine personoplysninger på vores legitime interesser i at kunne kommunikere med og markedsføre os over for dig som besøgende på vores hjemmeside, eller som medlem af Finansforbundet, på vores profiler på sociale medier samt, vores legitime interesse i at forbedre vores produkter og services (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f).

Udbyderne af de sociale medier baserer behandlingen af dine personoplysninger på deres legitime interesser, herunder deres interesse i at forbedre deres annoncesystem og levere statistikker til Finansforbundet.

  • Samtykke

Finansforbundet kan i særlige tilfælde behandle dine personoplysninger i form af dit billede eller video af dig på baggrund af et forudgående samtykke, herunder til brug for markedsføring samt når billedet eller videoen viser oplysninger om dit fagforeningsmæssige tilhørsforhold (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a og databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra a). Du kan altid kontakte Finansforbundet for at tilbagekalde dit samtykke via kontaktoplysningerne nedenfor.

Finansforbundet
Adresse: Snorresgade 15, 2300 København S
E-Mail: gdpr@finansforbundet.dk
Telefon.: 32 96 46 00

Udbyderne af de sociale medier behandler visse af dine personoplysninger i overensstemmelse med dit samtykke, som du kan trække tilbage på et hvilket som helst tidspunkt via dine privatlivsindstillinger på det sociale medie (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a).     

  • Offentliggørelse

Finansforbundet kan behandle oplysninger om dit fagforeningsmæssige tilhørsforhold, såfremt du tydeligt selv har offentliggjort disse oplysninger via et af de sociale medier (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f og databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra e).

  • Modtagere

Udbyderne af sociale medier kan blandt andet dele dine personoplysninger med følgende kategorier af modtagere:

  • Andre enheder i den koncern udbyderen af det sociale medie er en del af.
  • Eksterne samarbejdspartnere, der leverer analyse- og undersøgelsesservices.
  • Annoncører.
  • Andre individer, der besøger vores profil eller side på det sociale medie (i det omfang dine oplysninger er offentligt tilgængelige).
  • Forskere og andre akademikere.

Du kan finde mere information om, hvem udbyderne af de sociale medier deler dine personoplysninger med i de enkelte udbyderes privatlivspolitik.

Udbyderne af de sociale medier kan overføre dine personoplysninger til modtagere uden for EU/EØS i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Du kan læse mere i de enkelte udbyderes privatlivspolitikker.

Finansforbundet deler som det helt klare udgangspunkt ikke dine personoplysninger med tredjeparter uden din forudgående tilladelse. Det kan dog under visse omstændigheder være nødvendigt at videregive dine personoplysninger til fx politiet, advokat eller domstole og i henhold til lovgivningen eller for at etablere et retskrav. 

Finansforbundets sociale medier

Finansforbundet har profiler eller side på følgende sociale medier, hvor du kan læse mere om, hvordan de sociale medier behandler dine personoplysninger:

Facebook (Meta Platforms, Inc.)

Facebooks privatlivspolitik er tilgængelig her.

LinkedIn (LinkedIn Ireland Unlimited Company)

LinkedIns privatlivspolitik er tilgængelig her.

Instagram (Meta Platforms, Inc.)

Instagrams privatlivspolitik er tilgængelig her.

Twitter

Twitters privatlivspolitik er tilgængelig her.

YouTube

YouTube/Google privatlivspolitik