Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Arbejdsmiljøvalg

Vil du være arbejdsmiljørepræsentant? Få styr på retningslinjerne for, hvordan arbejdsmiljøvalget foregår, og hvordan du stiller op.

Der er arbejdsmiljøvalg hvert andet år – 2021, 2023 osv. Din virksomhed kan dog have lavet en aftale om et andet valgtidspunkt. Valgperioden varer to år med start 1. januar og slut 31. december, men kan forlænges til max. fire år, hvis virksomheden og de ansatte aftaler det.

Hvis jeres arbejdsmiljørepræsentant stopper midt i valgperioden, skal I vælge en ny, selv om der ikke er arbejdsmiljøvalg i hele forbundet.

Hvilke opgaver har arbejdsmiljørepræsentanten?

Som arbejdsmiljørepræsentant vil din primære opgave være at agere samarbejdspartner. Du vil nemlig indgå i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, hvor du sammen med arbejdsgiver og leder løser opgaver inden for arbejdsmiljøområdet.

Derudover vil du også blive kontaktled for dine kolleger. Som arbejdsmiljørepræsentant skal du repræsentere alle ansatte i den afdeling eller område, hvor du er valgt.

Vær opmærksom på, at enkelte virksomheder har en lokal aftale om anden struktur og valgprocedure. Spørg i din kreds, hvis du er i tvivl.

Hvordan foregår arbejdsmiljøvalget?

Hvis der er mere end 10 medarbejdere i din virksomhed, skal I vælge en arbejdsmiljørepræsentant. Alle ansatte kan stille op som arbejdsmiljørepræsentant, og alle ansatte uden ledelsesansvar kan stemme.

Der er ikke formelle regler for, hvordan man gennemfører et arbejdsmiljøvalg. Finansforbundet foreslår, at I tager udgangspunkt i følgende:

Før valget:

  • Aftal, hvem der står for det praktiske med at gennemføre valget.
  • Meld en dato ud for, hvornår kandidater senest skal melde sig. Giv en frist på ca. 14 dage. Det kan for eksempel ske via mail til afdelingens medarbejdere, så det sikres, at alle modtager beskeden. Husk også medarbejdere på orlov, uddannelse og ferie.

Under valget:

  • Hvis der kun er én kandidat, er det ikke nødvendigt at gennemføre en afstemning. Personen er valgt ved fredsvalg.
  • Hvis der er flere kandidater, skal der være en afstemning.
  • Offentliggør kandidaternes navne.
  • Print stemmesedler og evt. valgplakater
  • Omdel stemmesedler til kollegerne.
  • Oplys, hvor man afleverer sin stemmeseddel, og deadline for aflevering. Stemmesedlen kan for eksempel lægges i en boks eller afleveres i en lukket kuvert. Herved sikrer I, at afstemningen er anonym.

Efter valget:

  • Resultatet af valget offentliggøres til medarbejdere og ledelsen.
  • Når du er valgt, skal du sørge for, at Finansforbundet får besked om dit valg. Det gælder både ved nyvalg og genvalg. Du kan indberette valget online på Mit forbund.

Vær opmærksom på, at enkelte virksomheder har en lokal aftale om anden struktur og valgprocedure. Spørg i din kreds, hvis du er i tvivl.

Du kan læse mere om valgreglerne i bekendtgørelse nr. 1181.

Download plakat der gør opmærksom på AMR-valg.

 

 

Sådan indberetter du dit hverv

Er du genvalgt, nyvalgt, eller stopper du som arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsmiljøleder? ​​Du skal altid indberette et nyt hverv eller ændringer af dit hverv – ellers får vi det ikke at vide.

For arbejdsmiljørepræsentanter:
Du kan indberette dit hverv online

Hvis du stopper dit hverv, skal du sende en mail til medlem@finansforbundet.dk


For arbejdsmiljøledere:
Du kan indberette valget (hvis du er medlem af Finansforbundet) ved at skrive til medlem@finansforbundet.dk

BFA Finans

Hos BFA Finans kan du blive meget klogere på dine muligheder for informationer og gode indlæg.

Læs mere

Kontakt os

32 96 46 00

Du er velkommen til at ringe til Lisa Maria Dalby, kursusadministrator.

Du kan også skrive til lik@finansforbundet.dk