Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Medlemslister og -informationer

Som tillidsrepræsentant har du en række opgaver, der skal hjælpe os med at sikre, at vi har de korrekte oplysninger om vores medlemmer, og at de får de tilbud og informationer, de skal have.

Dit hverv som tillidsrepræsentant gør dig til et vigtigt bindeled mellem Finansforbundet og medlemmerne. Via din daglige kontakt med medlemmerne kan du ligge inde med værdifuld viden om bl.a. antallet af medlemmer og opsagte. Det kan have stor betydning for det enkelte medlem, at du deler den viden med Finansforbundet.

Vi har derfor brug for, at du - som en del af dine øvrige opgaver som tillidsrepræsentant - løbende udfører disse opgaver:

Kontroller medlemslister og medlemsstatus

Det er vigtigt, at de medlemmer, der står på medlemslisten, svarer til de medlemmer, der er ansat i virksomheden - og at deres medlemsstatus er korrekt. Vi vil derfor bede dig om, at du hver måned kontrollerer, om listen er opdateret.

Du finder oplysninger om dine medlemmer på Mit forbund under området "Mine hverv". Hvis du opdager uoverensstemmelser, eller der er ændringer i medlemmets status, kan du notere det i kommentarfeltet på listen ud for det pågældende medlem. I Finansforbundet i Danske Bank og Nordea bliver interne flytninger indberettet automatisk. Hvis du skal have flyttet et medlem over på din liste, så send en mail med medlemmets fødselsdato, navn og hvor vedkommende skal flyttes hen til medlem@finansforbundet.dk.

Du finder link til medlemslisterne på Mit forbund. Dog er medlemslisterne placeret på et selvstændig site, hvor du pga. sikkerhed skal du bruge MitID for at logge ind.

Indberet opsagte medlemmer

Det er afgørende, at vi har de rette informationer om medlemmerne, så vi hurtigst muligt kan tilbyde information, støtte og aktiviteter til opsagte. Det er fx afgørende, at de opsagte får information om, at de har en frist på fire uger til at rejse krav om godtgørelse, hvis opsigelsen er usaglig.

Du skal derfor hurtigst muligt indberette det, hvis et medlem bliver opsagt eller præsenteret for væsentlige vilkårsændringer. 

Uanset om medlemmet bliver opsagt på grund af forhold i virksomheden eller i egne forhold, skal du også indberette det til beredskabet ved at sende en mail til beredskabet@finansforbundet.dk.

Hvis du glemmer at indberette en opsigelse, opdager vi det først, når medlemmet er blevet ledig. For den ledige kan det betyde op til seks måneder uden viden om vores tilbud til ledige.

Udmeld medlem

Det er ikke din opgave at melde et medlem ud, men du kan oplyse medlemmet om, at man kun kan melde sig ud skriftligt ved at sende en mail til medlem@finansforbundet.dk

 

Se medlemslister og indberet TR-valg

Se medlemslister

Kontakt os

32 96 46 00

Du er velkommen til at ringe til Medlemsservice.

Du kan også skrive til medlem@finansforbundet.dk