Rådgivning for tillidsrepræsentanter

Professionelle rådgivere har et erstatningsansvar for forkert rådgivning. Det gælder også, når du som tillidsrepræsentant rådgiver dine medlemmer, og du kan derfor blive holdt ansvarlig, hvis du på grund af fejl eller forsømmelser har påført et andet menneske et tab.

Der er tre betingelser, der skal være opfyldt, før du kan blive draget til ansvar:

• Der skal være lidt et økonomisk tab
• Der skal være årsagssammenhæng mellem din fejl og det økonomiske tab
• Det skal være påregneligt for dig, at fejlen ville resultere i et økonomisk tab

Det er som udgangspunkt Finansforbundet eller din kreds, der betaler en eventuel erstatning.

Forklar medlemmet, i hvilken sammenhæng og under hvilke rammer og vilkår, du kan rådgive.

Du kan fx beskrive et typisk forhandlingsforløb:

• I begyndelsen forhandler I lokalt, og sagerne skal så vidt muligt løses på dette niveau.
• Kan der ikke findes en løsning, kan sagen gives videre til Finansforbundet, der kan begære organisationsmøde med Finanssektorens Arbejdsgiverforening, så sagen bliver forhandlet mellem organisationerne. Hvis parterne ikke bliver enige, kan sagen videreføres ved faglig voldgift eller de almindelige domstole.
• Forklar, hvilke regler der gælder, når en faglig strid skal behandles, og vær opmærksom på 4-ugers-fristen for at begære lokalforhandling og evt. efterfølgende organisationsmøde om at forhandle en opsigelse.
• Gør klart, at du som tillidsrepræsentant ikke kan love en domstolsprøvelse/voldgift, da det i sidste ende bliver afgjort i Finansforbundet.

Husk på, at sagen skal være fuldt oplyst, hvad angår relevante fakta og relevant jura i fx Standardoverenskomsten, virksomhedsoverenskomster og lovgivningen. Husk også, at det kan være nødvendigt at gå ud over Funktionærloven og overenskomsten. Hvis en sag fx handler om en gravid kvinde, der er blevet opsagt, kan det være relevant at inddrage Ligebehandlingsloven.

Stil uddybende spørgsmål til medlemmet, så du er sikker på, at du har alle de relevante oplysninger, som du skal basere din rådgivning på. Du kan ikke forvente, at medlemmet ved, hvilke forhold der er relevante.

Se bort fra din egen personlige idé om, hvad den bedste løsning vil. Din opgave er at orientere medlemmet om de (måske flere) mulige løsninger og konsekvenser, så medlemmet selv kan træffe beslutning på baggrund af din rådgivning.

Varetag medlemmets interesser – kend dit mandat
Kend til medlemmets ønsker og notér dig, hvilke løsninger medlemmet finder uacceptable. Det kan være en god ide at tage medlemmet med til alle forhandlinger. Ønsker medlemmet ikke at deltage, er det vigtigt, at du får et forhandlingsmandat - vurdér, om det skal foregå mundtligt eller skriftligt.

Hvis medlemmet har krav, som er berettigede, skal du rejse dem, hvis medlemmet ønsker det. Berettigede krav er de krav, det er realistisk at kunne gennemføre. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt kravene er berettigede, kan du kontakte Jura og Forhandling i Finansforbundet.

Husk også, at I altid har mulighed for at holde pauser i forhandlingen, så I undgår at blive løbet over ende.

Medlemmet bestemmer
Det er medlemmet, der "ejer" sagen for så vidt angår de forhold, som medlemmet har dispositionsretten over. Medlemmet kan fx beslutte, om en sag skal forliges, men ikke om en sag skal føres ved voldgift eller almindelig domstol. Som tillidsrepræsentant kan du derfor ikke beslutte, om en sag skal forliges.

Hent hjælp, hvis det er nødvendigt
Du kan altid inddrage andre parter, hvis der er behov for det – fx a-kassen, socialrådgivere, arbejdsmarkedskonsulenter m.v. Du kan også altid kontakte Jura og Forhandling i Finansforbundet, hvis du har brug for råd og vejledning.

Sørg for at overholde fristerne, og fortæl dit medlem om dem. Vær især opmærksom på 4-ugers-fristen i forhold til at begære en lokalforhandling og et organisationsmøde til at forhandle en opsigelse. Husk, at du skal orientere Finanssektorens arbejdsgiverforening og Finansforbundet, hvis I ønsker en suspension af 4-ugers-fristen til lokale forhandlinger.

Derudover skal du hele tiden sørge for dokumentation. Kommer det fx til en sag om erstatningsansvar, er det vigtigt, at du har helt styr på dokumentationen – du bør fx gemme en eventuel korrespondance. Husk også at bekræfte oplysninger og fx aftaler om et mandats indhold og grænser skriftligt.

Det er en god ide at føre en form for dagbog, hvor du noterer, hvem du taler med, og hvad I taler om.