Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Sådan foregår arbejdet i ansvarsområderne

Hvorfor ansvarsområder? hvad er deres formål? På denne side får du en overordnet introduktion til arbejdet i de politiske ansvarsområder, som er et bærende element i Finansforbundets politiske arbejdsstruktur.

I Finansforbundet arbejdes med politiske ansvarsområder, som har til formål at realisere de politiske indsatsområder, som blev besluttet til landsmødet d. 28 september 2023.

Hovedbestyrelsen besluttet at nedsætte tre ansvarsområder, som hver især – og sammen med Finansforbundets øvrige politiske arbejde - skal bidrage til, at Finansforbundet kommer i mål med indsatsområderne.

Ansvarsområderne bemandes af en repræsentant fra formandskabet, en politisk ansvarlig (HB-medlem), en politisk styregruppe (9 kredsrepræsentanter), samt arbejdsgrupper (en sammensætning af enten KB-medlemmer, TR, medlemmer eller fra styregruppen). Til at understøtte arbejdet i ansvarsområderne er der fra sekretariatet udpeget en fagligt ansvarlig konsulent.

Grib muligheden for indflydelse

At deltage i et ansvarsområde rummer gode muligheder for at få indflydelse på udviklingen af Finansforbundets indsatser inden for givent politikområde. Og det gælder både i forhold til de indsatser, der arbejdes med centralt i ansvarsområderne, og de indsatser der arbejdes med i den enkelte kreds.

Indflydelsen kommer imidlertid ikke af sig selv. Den kommer af at være aktiv på møderne, og af at byde sig til der, hvor der er indflydelse at få. Afhængig af hvad man har af tidsmæssige ressourcer, kan det være i arbejdsgrupper, fokusgrupper eller lign.

"Politik er at ville"

Olof Palme

Tre veje til indflydelse

Vær klar

Sæt dig ordentligt ind i dagsorden og mødematerialer, og afklar dit mandat hjemme i kredsen.

Vær aktiv

At være aktiv er den mest direkte måde at få indflydelse på. Byd ind med ideer og synspunkter, og meld dig om muligt til arbejdsgrupper.

Balancér

Du har to kasketter på i ansvarsområdearbejdet – kredsens og hele Finansforbundets. Vær bevidst om, hvornår du skal bruge hvilken kasket.

  • Ansvarsområderne bliver til...

  • De politiske indsatsområder besluttes

    De politiske indsatsområder besluttes

  • Ansvarsområderne nedsættes

    Ansvarsområderne nedsættes

    På det første møde i hovedbestyrelsen efter landsmødet træffes der beslutning om, hvilke ansvarsområder der bedst kan understøtte, at vi kommer i mål med indsatsområderne. Det sker efter indstilling fra formandskabet. Der besluttes endvidere et "kommissorium for ansvarsområderne", der handler om roller, opgaver, arbejdsformer mm.

  • Ansvarsområderne bemandes

    Ansvarsområderne bemandes

    På indstilling fra formandskabet beslutter hovedbestyrelsen, hvem der for hvert af ansvarsområderne skal have en politisk ansvarlig og politiske styregrupper. Kredsene udpeger hvert et medlem til de politiske styregrupper. Der kan udpeges et HB-medlem eller andet medlem af kredsbestyrelsen.

  • Ansvarsområderne arbejder

    Ansvarsområderne arbejder

    Allerede på det første møde i ansvarsområderne startes der op på arbejdet med at formulere aktivitetsplaner. Og så er arbejdet sat i gang for de næste 3 år....

Indsatsområder 2023-2026

Indsatsområderne for 2023-2026 er beskrevet i et beslutningspapir, der er bygget op omkring 4 temaer:

  • Et rummeligt arbejdsmarked i et samfund i udvikling
  • Et meningsfuldt arbejdsliv i en digital virkelighed
  •  Gode arbejdspladser i en ansvarlig og værdiskabende sektor
  •  Fællesskab med plads til forskellighed og fornyelse

Læs mere om de politiske indsatsområder

Ansvarsområderne 2023-2026

Efter hvert landsmøde beslutter hovedbestyrelsen, hvilke og hvor mange ansvarsområder, der skal til for at udmønte de politiske indsatsområder,  som landsmødet har besluttet.

Ansvarsområderne for 2023-2026 er:

  • Kompetenceudvikling og sektor
  • Arbejdsmarked, mangfoldighed og digitalisering
  • Arbejdsliv og trivsel

Ansvarsområderne er  ikke alene om arbejdet med at indfri de politiske indsatsområder – tværtimod. Formandskabet, hovedbestyrelsen, politiske ansvarlige, de politiske styregrupper, tillidsvalgte, arbejdsgrupper og sekretariat er lige så vigtige aktører i det fællesskab, der arbejder for at Finansforbundets medlemmer skal lykkes i arbejdslivet.

Læs mere om ansvarsområderne

Roller og arbejdsform

Et ansvarsområde er at betragte som en lille politisk organisation med en række aktører. Når man tager del i ansvarsområdearbejdet, er det en god ide at have kendskab til dets roller og arbejdsformen.

Læs mere

Spørgsmål og svar

Er det kun HB-medlemmer, der kan være med i en politisk styregruppe?

En politisk styregruppe består i udgangspunktet af en politisk ansvarlig fra hovedbestyrelsen, en fra formandskabet i Finansforbundet samt 9 
kredsrepræsentanter. 

Hvem vælger, hvem der skal være med i en eventuel arbejdsgruppe?

Det gør de politiske styregrupper med udgangspunkt i opgavens indhold og karakter. Det står frit styregruppen for at sammensætte arbejdsgrupperne.  

Kan et ansvarsområde træffe beslutninger?

Ansvarsområderne kan træffe beslutninger inden for det mandat, som hovedbestyrelsen har givet dem og som er beskrevet i kommissoriet. I praksis betyder det, at ansvarsområderne inden for sit mandat kan udarbejde forslag og igangsætte udviklingsaktiviteter. Er der tale om større indsatser eller om udvikling af nye politiske holdninger, skal disse forelægges hovedbestyrelsen.

Hvor ofte mødes man i en politisk styregruppe?

Det afgør man selv i det enkelte ansvarsområde, men som oftest er det 3-4 gange årligt.

Kan møderne være virtuelle?

Ja, det enkelte ansvarsområde kan vælge at supplere de fysiske møder med et eller flere virtuelle møder. Det kan fx. være ifm. en nyt politisk udspil, eller en arbejdsgruppe, nedsat af ansvarsområdet, der afrapporterer sit arbejde.

Hvor lange er arbejdsgruppemøderne?

Det varierer fra arbejdsgruppe til arbejdsgruppe.

Kontakt

32 66 14 25

Har du spørgsmål til arbejdet i ansvarsområderne, er du velkommen til at henvende dig til:

Josefine Boel Rasmussen
Politisk koordinator

jbr@finansforbundet.dk