Sen-karriere: Flere har fortrudt, at de er stoppet
72-årige Allan Andersen har været ansat i Danske Bank i 55 år og er dermed den medarbejder med højest anciennitet i koncernen. Og han har ikke travlt med at gå på pension. Erfaringerne fra et langt og foranderligt arbejdsliv er stadig i høj kurs
Kontant lønudbetaling i konvolutter. Udregninger med rentenumre. Travlhed med bogføring af de sidste bilag på samtlige konti frem til midnat på nytårsaftensdag.
Med 55 års anciennitet i banken har 72-årige Allan Andersen oplevet arbejdsgange og rutiner, som for længst er blevet historie. Han har haft sit virke på adresser i hovedstadsområdet, hvor bankens skilte for længst er forsvundet fra facaderne.
I dag arbejder han med kreditrisiko i Group Risk Management på Holmens Kanal og føler sig ikke draget af muligheden blive pensionist og få mere tid til at følge det lokale fodboldhold hjemme i Havdrup.
”Jeg hører fra flere, at de har fortrudt, at de er stoppet. Så jeg bliver ved”, forklarer Allan, som aktuelt har den højeste anciennitet i Danske Bank.
”Jobbet tvinger mig til at holde mig ajour med, hvad der sker. Mit arbejde er meget udenrigsorienteret. Hvis vi for eksempel løber en risiko på en bank i Australien, så skal jeg vide, hvad der foregår”, fortæller Allan, som også bliver holdt i arbejdsmæssig form af den daglige interaktion med kollegerne.
”Jeg spørger typisk de yngre om noget med it, og så betaler jeg tilbage med min erfaring, som kan bruges til at pejle ind på, om vi er på rette spor i dagligdagens beslutninger. Vi er gode til at hjælpe hinanden”, fremhæver Allan.
Allan Andersen forventer at fortsætte, til han bliver 75 år. ”Vi skal jo flytte til det nye hovedsæde i 2023, og der vil jeg gerne lige med hen”, siger han.
Sendt afsted efter 10 øre
Store begivenheder som bankens 100-års jubilæum toner frem, når Allan kigger i sit bankbakspejl. Det samme gør datidens landsstævner, som samlede alle ansatte fra ind- og udland.
Bankfagligt er det især overgangen fra manuelt arbejde til edb og it, der har gjort indtryk.
”Arbejdet er meget mere krævende i dag. Det gælder også hele reguleringen af det finansielle system. Der var slet ikke noget i den retning, da jeg startede”, siger Allan.
En anden markant forskel på før og nu er, at man ikke ser penge længere.
”Engang gik en del af arbejdstiden med at udbetale kontanter til virksomhedernes lønningsdag. I dag er rede penge et sjældent syn. For nylig var vi nogle stykker, som diskuterede, hvilken dansk mønt, der har mindst værdi. Vi fandt ud af, at det er 50 øre, men jeg var vitterligt i tvivl”, fortæller Allan.
For mange år siden blev han som ung elev i Landmandsbanken sendt ud til en kunde i Valby for at opkræve 10 øre, som manglede for at få kassen til at stemme.
”Dengang lavede banker aldrig fejl”, bemærker Allan, som de seneste år har brugt en del fritid på at forklare, hvad der foregår, når bekendte har kritiseret bankens hvidvask- og gældssager.
”Nogle reagerer ret voldsomt, men det hjælper altid at få nuanceret tingene”, siger han.
De tungeste minder fra Allans arbejdsliv er runderne af afskedigelser i banken. Den mest omfattende kom, da Danske Bank fusionerede med Handelsbanken og Provinsbanken i 1990.
”Det har aldrig været sjovt”, fastslår han.
Med til det nye hovedsæde
Allans hustru gik på pension som 65-årig, men han har endnu ikke selv sat en pensionsdato i kalenderen.
”Mit pejlemærke er 75 år. Vi skal jo flytte til det nye hovedsæde i 2023, og der vil jeg gerne lige med hen”, siger han om byggeriet, som er på vej op af jorden på Postgrunden ved Københavns Hovedbanegård.”
Så har jeg også været dér. Min kone sad på adressen som bogføringsdame, da hun var helt ung”, slutter Allan.