Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Status på Jobløn

Der er nu gået knap ni måneder siden indførelsen af Jobløn, og det er tid til en status. Vi stiller Spørgsmål + Svar til Kirsten Lund, bestyrelsesmedlem i Finansforbundet i Danske Bank, og Conny Puggaard fra HR Legal

21. mar. 2022
4 min

Alle ansatte i Danske Bank med en selvstændig arbejdstilrettelæggelse og en løn på 53.000 kroner eller derover (54.050 kroner fra 1. juli 2022) kommer ind på ordningen, der skabte en del debat, da den blev indført 1. juli sidste år.

Vi giver en status på ordningen. 

Kirsten Lund, bestyrelsesmedlem i Finansforbundet i Danske Bank, og Conny Puggaard fra HR Legal, som begge var dybt involverede med at få ordningen indført, everer svarene.

Ni måneder er gået, siden Jobløn blev indført i koncernen. Hvordan er det gået?

Conny Puggard:

Koncernen ser konverteringen til Jobløn som en succes. Da Jobløn var et nyt begreb, modtog vi hen over sommeren 2021 mange spørgsmål og der dukkede forhold op, som vi skulle tage stilling til sammen med Finansforbundet i Danske Bank. Nu modtager vi kun få spørgsmål om Jobløn. 

Kirsten Lund:

Overordnet set er det gået godt med overgangen til Jobløn. Det var en kæmpe øvelse teknisk at lave en omlægning af løn for så mange kolleger. Når man ændrer på noget så omfattende som sammensætningen af lønnen for næsten 3000 kolleger, så er det noget, der koster ressourcer og kræfter både hos den enkelte som bliver omfattet, hos HR Service og hos forhandlingsparterne, der har lavet aftalerne om Jobløn.

Muligvis, men det vil jeg gemme til overenskomstforhandlingerne i 2023.
- Conny Puggaard fra HR Legal på spørgsmålet, om der er noget, der skal justeres med ordningen

Hvordan har medarbejderne taget imod ordningen set fra dit synspunkt?

Conny Puggaard:

Medarbejderne har generelt taget godt imod Jobløn og den fleksibilitet, det giver den enkelte medarbejder. 

Kirsten Lund:

Reaktionerne har været meget blandede undervejs i processen. Overgang til Jobløn var for nogle kolleger en kæmpe omvæltning og et brud med mange rutiner i deres arbejdsliv, og når det så falder sammen med alle de øvrige forandringer, som kollegerne oplever i deres arbejdsliv, så var Jobløn ikke det der stod højst på ønskesedlen.

Andre kolleger har ikke oplevet at der var forskel på før og efter.

Når man ændrer på noget så omfattende som sammensætningen af lønnen for næsten 3000 kolleger, så er det noget, der koster ressourcer og kræfter
- Kirsten Lund fra bestyrelsen i Finansforbundet i Danske Bank

Har der været specielle udfordringer at tage hensyn til? Fx kan der jo godt være kulturelle forskelligheder på tværs af koncernen. 

Conny Puggaard:

Ja. For nogle medarbejdere var der ikke den store ændring at overgå til Jobløn, mens det for andre var en stor forandring, fordi man ikke længere skulle registrere sin daglige arbejdstid.

For sidst nævnte gruppe, vil det kræve noget tid at vænne sig til ikke længere at skulle registrere sin arbejdstid.

Kirsten Lund:

Danske Bank er De Gule Sider i forhold til de forskellige problemstillinger og udfordringer, der er ved Jobløn; Findes det, så findes det her hos os. Vi har en størrelse og en kompleksitet og så mange forskellige funktioner, nationaliteter og måder som ”vi plejer” at gøre ting på, at vi har måtte tage mange drøftelser om, hvad der er det rigtige at gøre.

Jobløn har på mange områder vist hvor mange forskellige kulturer, der findes rundt omkring i banken. Der er store forskelle på, hvordan man har forvaltet registrering af merarbejde, hvor vi nogle steder har set en kultur, hvor det ikke er velanset. Det giver jo oplagt nogle udfordringer, når en kollega skal have beregnet et overgangstillæg.

Vi har også oplevet, at ledere har været udfordret på, hvordan de skal praktisere ledelse over for kolleger med selvstændig arbejdstilrettelæggelse, og det kan jo også siges at være en kulturforskel på tværs i koncernen, om det er noget man altid har klaret til UG, eller om det er noget, som man som leder er nødt til at øve sig på. 

Set fra mit synspunkt er relationen mellem leder og medarbejder afgørende for om Jobløn fungerer, og der skal være en reel mulighed for at få flyttet opgaver fra skrivebordet, når der ikke er balance i forholdet mellem tid og opgaver.

Er der noget, der skal justeres med ordningen?

Conny Puggaard:


Muligvis, men det vil jeg gemme til overenskomstforhandlingerne i 2023. 

Kirsten Lund:

Som tingene er lige nu, ser jeg ingen grund til at lave de store justeringer i ordningen. Som alle forandringer skal Jobløn have tid til at finde sin plads i verden, inden man begynder at lave for meget om.

Det var en stor omvæltning for mange, og jeg vil som sagt gerne se, hvilke erfaringer vi kan høste fra sidste års store omlægning, inden jeg begynder at ændre i den. Så umiddelbart vil jeg ikke lave ordningen om.

Fakta om Jobløn

Lige nu er cirka 2.600 medarbejdere omfattet af Jobløn. 47 medarbejdere er undtaget fordi de ikke har selvstændig arbejdstilrettelæggelse. 

Fordelingen af medarbejdere på Jobløn ser således ud:

Månedsløn: 53.000-58.999 kroner: 44 procent

Månedsløn: 59.000-63.999 kroner: 32 procent

Månedsløn: 64.000-69.999 kroner: 24 procent

Seneste nyt