Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Kom godt i gang med DanskeGPT

Er du heller ikke kommet i gang med at bruge AI i dit arbejdsliv? Få tre råd til at komme i gang med AI.

10. jun. 2024
3 min

DanskeGPT, ChatGPT, Generative AI og Microsoft CoPiloter er blot nogle af AI-begreber, du garanteret er stødt på i din hverdag. Men hvis du er en af dem, der ikke endnu har udløst dit AI-potentiele, kan du starte her.

Og det er en række gode grunde til at komme i gang nu, for – som Bent Dalager dokumenterede på de medarbejderevents, Finansforbundet i Danske Bank netop har afholdt – er den finansielle sektor den branche, der har det største potentiale, når det gælder Generativ AI.

Sådan kommer du i gang med AI: 3 gode råd 

Som med så mange andre nye ting i ens arbejdsliv, kan det være svært at komme i gang, for hvor skal man starte, og hvordan kommer man i gang?

Til medarbejdereventet spurgte vi Bent Dalager efterfølgende, om han ville give tre gode råd til dig, der gerne vil i gang med DanskeGPT.

1) Brug det hver dag
Lav en regel for dig selv om, at du skal bruge AI hver dag. Det handler om vaner. Få brugen af AI ind i din arbejdshverdag på samme måde som du bruger Outlook, Teams eller Headlines. 

2) Hvordan du vil bruge AI
Når du har opsat en regel for dig selv om at bruge AI hver dag er næste punkt at finde ud, hvordan du vil bruge AI i dit arbejdsliv. 
Du kan starte med at bede den om at løse konkrete arbejdsopgaver, som fx at læse materialer igennem, lave et kort resume eller skrive de tre vigtigste emner i en sprcifik tekst.

Det kunne også være forskellige bud på talemåder, hvis man er i kontakt med kunder. Der kan godt være forskel på, hvordan man kommunikerer med en mandlig kunde  på 22 år eller en kvinde på 67. 

Lad dig inspirere af DanskeGPT alt efter, hvordan dine arbejdsopgaver er skruet sammen og lad den fx komme med forslag til formuleringer og gør din kommunikation mere målgruppeorienteret.
Det er naturligvis vigtigt, at du altid validerer de forslag, DanskeGPT kommer med. Danske GPT eller ej, du er naturligvis selv ansvarlig for dit arbejde og det, du bruger fra Danske GPT.    

3) Brug DanskeGPT på den mest optimale måde
Vær åben og nysgerrig over for Danske GPT og spørg den ind til, hvad den kan bruges til og lad den komme med flere bud på, hvordan den kan bruges til. Stil gerne uddybende spørgsmål til svaret.

Du kan også spørge DanskeGPT, hvordan du laver den bedste prompt, så du får den bedst mulige hjælp. (En prompt er typisk en kort sætning eller spørgsmål, der fortæller noget om det emne, du vil have svar på). 

DanskeGPT

Din adgang til gode råd, rettigheder og guidelines fra Danske Bank finder du her. Det er også her, du finder linket til det e-learning kursus, du skal tage for få adgang til Danske GPT. Undervisningen fortæller, hvordan du kan bruge DanskeGPT.  

Alt, du skal vide om Danske GPT på Portalen (kun adgang fra et Danske Bank-device)

 

Hvordan bruger du DanskeGPT?

Vi vil rigtig gerne høre fra dig, der allerede er godt i gang med DanskeGPT. 

Er du interesseret i at dele dine erfaringer med os, kan du sætte at par ord på i linket herunder.

Dele dine oplevelser med DanskeGPT med os

Knap 900 medlemmer og ansatte i Danske Bank deltog i løbet af foråret i vores medarbejderevents om AI.

Medarbejderevents om AI

Optagelserne fra vores velbesøgte medarbejderevents om AI er desværre ikke længere tilgængelige. 

 

Seneste nyt