Bliv en del af fagpaneler i Finansforbundet
Finansforbundet lancerer to fagpaneler inden for AI og Finansiel Compliance.
Panelerne inden for AI og Finansiel Compliance har til mål at sikre, at medlemmeres praksisnære input bliver en del af Finansforbundets politiske arbejde inden for områderne.
Som en del af panelerne får du mulighed for at bringe din viden i spil, så dine erfaringer kan indgå som input til eksempelvis høringer og udvikling af ny politik.
Dine bidrag indgår som en del af en bredere videnbase og vil ikke blive brugt til at udstille en ekeltpersoner eller virksomheder.
Hvordan fungerer panelerne:
Finansforbundet sender, når der er anledning, en høring til dig. Det være to gange årligt eller to gange på tre måneder – alt efter behovet for input.
Selvom du er tilmeldt et panel er deltagelse i en høring helt frivillig. Du svarer på høringen, hvis det er relevant for dig at besvare og du har tid.
AI-fagpanelet
AI-fagpanelet er for medlemmer med viden/erfaring med AI, fx:
Teknisk udvikling, drift mv. af AI
Digital compliance, fx AI-forordningen, GDPR og deslige
AI-adoption og udbredelse i virksomhederne
AI i opgavevaretagelsen (fx CoPilot, virksomhedsspecifikke GPT’ere mv.)
AI-understøttet ledelse og opgavestyring
Finansiel Compliance Fagpanelet
Finansiel Compliance Fagpanelet er for medlemmer med viden/erfaring indenfor:
Overholdelse af lovgivning, direktiver og bekendtgørelser (fx EU’s MiFID II, PSD2, CRD/CRR)
Tilsynskrav fra Finanstilsynet, ECB, EBA m.fl.
Krav til rapportering, dokumentation og fit & proper-test
Spørgsmål og tilmelding
Har du spørgsmål eller input til panelerne, kan du skrive til:
AI-expert-panel@Finansforbundet.dk
eller
Financial-compliance-expert-panel@Finansforbundet.dk