Udviklingen indenfor ESG-rådgivning går lynhurtigt
En bæredygtig grøn omstilling er vigtig for alle virksomheder. Men hvordan rådgiver du virksomhederne inden for ESG? Udviklingen går hurtigt, og det tog Søren Lind konsekvensen af og tog en række moduler hos Finanssektorens Uddannelsescenter – og det har han ikke fortrudt.
Når Søren Lind fra sin plads på Albani Torv i Odense rådgiver virksomheder, er det helt uundgåelige spørgsmål: Hvordan sikrer vi en den bedste investering i ESG, og hvordan når vi vores ESG-mål? (Environment, Social og Governance).
Udviklingen inden for bæredygtighed går lynhurtig, så da det oplagte kursus hos Finanssektorens Uddannelsescenter i Skanderborg blev slået op, slog han til.
Kurset gav Søren Lind en grundlæggende viden om ESG, som er helt essentiel i forhold til rådgivningen af virksomhederne og bestod af to dage med fysisk tilstedeværelse i Skanderborg samt tre moduler af en halv dags varighed hver, som var online.
”Der er så meget i gang medmyndighedskrav og forskellige regulativer, der rammer virksomhederne. Som rådgivere bliver vi nødt til at følge med, når det gælder efteruddannelse, ellers bliver vi efterladt tilbage uden mulighed for at rådgive vores kunder tilfredsstillende”, siger Søren Lind.
Kurset havde han hørt om fra nogle kolleger i afdelingen, der havde givet ham en anbefaling.
”Anbefalingen kan jeg bestemt godt tilslutte mig. Kombinationen af at komme ud fra kontoret og blive undervist af eksterne oplægsholdere er god, for det giver noget at få input fra andre, end dem, man normalt arbejder sammen med”.
Men den største øjenåbner var mødet med de øvrige kursusdeltagere, som bestod af ansatte fra mange forskellige pengeinstitutter – store som små.
”Man får en indsigt i, hvordan andre banker griber ESG-rådgivningen an, og hvor udfordrerende det er, hvis man er i lille pengeinstitut, hvor man ikke er så mange om opgaven. De spærrede i alt fald øjnene op, da de hørte, hvor mange vi er til at rådgive om ESG bare i vores afdeling i Odense”, siger han.
Søren oplever, at der generelt er opbakning til kompetencevikling, og han er klar til at tage omgang mere med efter- eller videreuddannelse.
”Det kunne jeg bestemt godt være interesseret i. Det er nok det primære mit faglige område, hvor jeg vil være interesseret i at dygtiggøre mig. Alternativt kunne det noget med personlig udvikling. Det vigtigste er bare, at det bliver med eksterne undervisere, så man får input udefra til sit arbejdsliv”, siger han.