Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Generalforsamling 25. marts 2022

Generalforsamlingen 25. marts 2022


For info in English, please click here

Når Finansforbundet i Nordea inviterer til generalforsamling fredag 25. marts 2022 kl. 18.00-21.30, bestemmer du selv, hvordan du vil deltage.

Du har tre muligheder:

  1. Hotel Scandic Sluseholmen i København
  2. Lokalt sammen med dine kolleger på arbejdspladsen
  3. Hjemmefra

Den fleksible mødeform afspejles i generalforsamlingens tema: ”Fremtiden for fællesskaber – lad os tale sammen”.

Du kan ikke længere tilmelde dig med stemmeret.

Her kan du læse mere om de tre muligheder, du kan vælge mellem:

1. Deltagelse på Scandic Sluseholmen

Vælger du at deltage på Hotel Scandic Sluseholmen i København, serveres der en aftensmad, som er let at spise, mens generalforsamlingen finder sted. Efter generalforsamlingen vil der være socialt samvær med kollegerne.

Der vil være teleslynge for hørehæmmede.

Har du allergier, er vegetar eller veganer, bedes du kontakte Mohammed Chanchiry fra Scandic Sluseholmen direkte på moch@scandichotels.com

Overnatning
Du kan ikke længere tilmelde dig med overnatning på Scandic Sluseholmen.

Transport
Du sørger selv for transport. Finansforbundet i Nordea dækker dine udgifter, når du benytter billigste offentlige transport. Kører du i egen bil, opfordrer vi til, at bilen er fyldt op.

Vær opmærksom på, at beløbet for menige medlemmer indberettes som B-indkomst. Ved tvivlsspørgsmål kontakt Lisbeth Møller Gladov på lisbeth.gladov@nordea.com / tlf. 55 47 45 58.

Efter generalforsamlingen udfylder du dette udgiftsbilag i Word og sender bilaget med dokumentation (fotos af kvitteringer) som mail til lisbeth.gladov@nordea.com Tillidsrepræsentanter skal ikke udfylde dette udgiftsbilag, men afregne via zExpense.

Eventuel fælles togtransport: Kontakt din tillids/fællestillidsrepræsentant, som eventuelt kan bestille en samlet billet.

2. Deltagelse på arbejdspladsen

Du kan også vælge at deltage på din arbejdsplads sammen med dine lokale kolleger, hvor I følger generalforsamlingen på pc eller på storskærm.

Vi betaler for velkomstdrik, tapasmenu og drikkevarer for op til kr. 250 kr. pr. person. Inden generalforsamlingen modtager du et link, så du kan følge generalforsamlingen virtuelt.

Lokal arrangementsplanlægger
I skal vælge en arrangementsplanlægger, der står for praktikken lokalt – styre tilmeldinger, modtage festpakken og bestille maden. Hvis du være arrangementsplanlægger lokalt, så kontakt dine kolleger hurtigst muligt, så de kender muligheden, og I kan koordinere. Giv også bestyrelsesmedlemmerne Katja Larsen (katja.larsen@nordea.dk / mobil 20 66 84 21) eller Louise Have Lund (louise.have.lund@nordea.com / mobil 51 34 93 43) besked. Så kontakter vi dig med nærmere information og inviterer dig til vejledende Teams-møder m.v.

3. Deltagelse hjemmefra

Foretrækker du at deltage hjemmefra, kan du også det. Du modtager et link, så du kan følge generalforsamlingen virtuelt.

Vi betaler for mad og drikkevarer for op til 250 kr. pr. deltager.

Vi håber du vil deltage

Vi overholder naturligvis gældende corona-retningslinjer.

Sprog
Alle medlemmer er velkomne til at deltage i generalforsamlingen. I lighed med tidligere år foregår generalforsamlingen på dansk. Stemmesedlerne til afstemningerne vil være på både dansk og engelsk. Selv om du har et begrænset dansk-niveau, opfordrer vi dig til at deltage – måske kan du få en kollega til at oversætte de overordnede temaer.

Mailadresse
Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail, som sendes til den mailadresse, du har angivet som foretrukken i Finansforbundets medlemssystem. Du kan rette det her.

Husk at reservere generalforsamlingen inkl. eventuel transport i din kalender!

Har du spørgsmål eller ændringer til din tilmelding, så kontakt Evy Grønvall fra Finansforbundet på eg@finansforbundet.dk

Vi glæder os til at holde generalforsamling sammen med dig.

Mange hilsener
Finansforbundet i Nordea

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2022

Finansforbundet i Nordea holder ordinær generalforsamling
fredag 25. marts 2022 kl. 18-21.30

Generalforsamlingen er Finansforbundet i Nordeas øverste myndighed og er åben for alle medlemmer.

Dagsordenen iflg. vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Valg af stemmeudvalg

3. Beretninger
a) Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed i det forløbne år
b) Orientering om Finansforbundets virksomhed i det forløbne år

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og décharge

5. Indkomne forslag
a) Fra medlemmer
b) Fra bestyrelsen

6. Valg af
a) 4 bestyrelsesmedlemmer
b) 3 bestyrelsessuppleanter
c) 1 intern revisor
d) 2 interne revisorsuppleanter

7. Eventuelt

Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være Finansforbundet i Nordea skriftligt i hænde senest torsdag 10. februar 2022. Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter 10. februar 2022, kan ikke behandles på generalforsamlingen.

Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentliggøres på www.finansforbundet.dk/gf2022 (denne side) senest 4 uger før den ordinære generalforsamling.

Senest 8 uger før den ordinære generalforsamling kommer indkaldelse/indbydelse og tilmeldingsblanket på www.finansforbundet.dk/gf2022 (denne side).

Klik her for at komme til toppen af siden

Dokumenter

Dagsorden

Pkt. 4: Årsregnskab

Pkt. 5b: Forslag om ændring af vedtægter vedr. generalforsamling hvert 2. år

Pkt. 5b: Forslag til fremtidige vedtægter

Udgiftsbilag

Links til artikler og videoer


Hør vores beretning og giv os retning. Deltag præcis som du ønsker (video med Dorrit Brandt og Mette Balck Mejlby)

Vigtigt med udvikling i en tid med ubesatte stillinger og arbejdspres (video med Kasper Skovgaard Pedersen, Louise Naur og Ole Lund Jensen)

Hvordan skaber I arbejdsglæde i dit team? (video med Louise Have Lund og Katja Larsen)

Din udvikling er alt for vigtig til at overlade til andre! (video med Pierre Christensen og Mona Svan)

Se navnene på de ti, som stiller op på generalforsamlingen

Lad os tale sammen: DU får mere tid. VI får ærlige input udefra

Generalforsamling hvert 2. år

En festlig aften med kollegerne - også lokalt

Dialog gør os stærkere - bestyrelsens skriftlige beretning (DK)

Stronger through dialogue - summary of the board's written annual report (UK)

Mød kandidaterne: Bestyrelsen - Suppleanter

Dialogen er vigtigere end nogensinde - reportage fra generalforsamlingen

Fleksibilitet, støtte og debat-parat - læs tre medlemmers oplevelser

God oplevelse af være med på distancen - interview med to som arrangerede events med kollegerne lokalt

Få en kollega med i fællesskabet og bliv belønnet

Jo flere finansansatte, der er medlem, jo stærkere står vi. Derfor har Finansforbundet en hvervekampagne, hvor du får et gavekort til 100-vis af butikker på 400 kr., hver gang du hjælper os med at skaffe et nyt betalende medlem. Alle nye medlemmer bydes velkommen med gratis medlemskab de første tre måneder. Se mere her.