Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Morten Albæk, Lykke Friis og masterplaner for hverdagsstrategier – Finansforbundet inviterer til 4 arrangementer

Glemmer vi at leve meningsfulde liv? Hvordan er EU udfordret af Ruslands krig mod Ukraine? Og hvordan implementerer man en strategi - designet til en tech-start up i Silicon Valley - på en almindelig dansk hverdagsarbejdsplads?

29. sep. 2022
3 min
Dansk / English

Som medarbejder i Nordea er du eksklusivt inviteret til at deltage i disse tre fysiske, engelsksprogede arrangementer, der afholdes i Nordeas hovedkvarterer i København og Høje Taastrup. Derudover opfordrer vi dig til at deltage i et virtuelt møde med Finansforbundet i Nordeas bestyrelse om, hvad der motiverer og forstyrrer dig i dit arbejdsliv.

Alle møder er åbne for medlemmer såvel som ikke-medlemmer; ikke-medlemmer kan se, hvordan de tilmelder sig på begivenhedernes links.

I de kommende måneder inviterer Finansforbundet og Finansforbundet i Nordea til fire arrangementer:

4. oktober på Teams: Dialog med Finansforbundet i Nordea

Finansforbundet i Nordea vil gerne komme endnu tættere på vores medlemmer og vide mere om, hvad der foregår lokalt. Derved kan din fagforening blive så relevant for dig som muligt.

Mødet afholdes på Teams kl. 8-9.

Læs mere om dialogmødet på Intranettet her (kræver adgang til Nordeas netværk).

26. oktober i Nordea Metro: Morten Albæk: Et liv – hvordan vi glemte at leve meningsfulde liv

Filosof og bestsellerforfatter Morten Albæk præsenterer os for flere bud på, hvordan vi kan redde os selv fra det eksistentielle morads, mange føler, de er forvirrede over. Du får nogle refleksioner over forskellen mellem 'bare' at være glad og at skabe et meningsfuldt liv med vores familie, venner og kolleger. Og du får nogle svar på de grundlæggende konsekvenser, der følger med erkendelsen af, at vi kun har ét liv, uanset konteksten.

Et af Morten Albæks synspunkter er, at den moderne opdeling af tid i form af arbejdstid, fritid eller kvalitetstid er et semantisk fatamorgana - der er bare tid, og den går hurtigt.

Mødet afholdes kl. 8.30-9.30 (check-in med croissanter og kaffe fra kl. 8.00) på Nordea Metro.

Tilmeld dig her

17. november i Nordea Metro: Lykke Friis: EU – hvad nu?

EU er alvorligt udfordret af Ruslands krig mod Ukraine, som har demonstreret Europas dybe afhængighed af russisk gas og olie.

På dette møde fortæller co-formand for European Council on Foreign Relations og tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister Lykke Friis om situationen og kommer med ideer til, hvordan EU kan imødegå risikoen for en økonomisk krise og samtidig styrke EU.

Du er velkommen til at deltage i debatten, som modereres af journalist Ole Krohn fra TV 2.

Mødet afholdes kl. 8.00-9.00 (check-in med croissanter og kaffe fra kl. 7.30) på Nordea Metro.

Tilmeld dig her

24. november i Nordea Hermes Hus: Sådan får du tingene til at ske – en masterplan for en hverdagsstrategi

I dette inspirerende foredrag får du et indblik i, hvorfor det er vanskeligt at implementere en strategi, som er designet til en tech-start up i Silicon Valley, på en almindelig dansk hverdagsarbejdsplads.

Forstå hvorfor du bør undgå at brændende platforme. Og lær, hvordan du implementerer din strategi i den virkelige verden.

Ursula Krogsbøll har en Master i IT-ledelse og strategi. Hun mener, at vores ’best pratices’ giver os problemer, da vi efterligner de forkerte mennesker: 'De perfekte mennesker'. 'De fantastiske mennesker'. Men … De fleste af os arbejder i almindelige organisationer med almindelige mennesker. Derfor kan vi ikke blindt følge en strategi fra en nystartet virksomhed i Californien eller en tysk markedsledende koncern. Vi deler simpelthen ikke den samme DNA.

Mødet afholdes fra 12.00 til 13.00 i Nordea Hermes Hus. Der serveres sandwich og drikkevarer til deltagerne.

Tilmeld dig her

Vi glæder os til at se dig!

Seneste nyt