Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

‘Et fantastisk menneske og en superkollega’ Vinder DIN kollega Skulderklappet næste gang?

I 32 år har Finansforbundet i Nordea givet medarbejderne i det nuværende Nordea en særlig lejlighed til at påskønne og anerkende deres kolleger. Det er nemlig 32 år siden, at Skulderklappet blev uddelt første gang.

30. sep. 2022
1 min
Dansk / English

Det er blevet til mange rørende fortællinger fra vinderne, der er blevet overrasket af kollegerne – og til endnu flere nomineringer. Det vidner om, hvor utroligt mange Nordea-kolleger, som hver dag går en ekstra mil for fællesskabet. Det kan være en der altid giver en hjælpende hånd. En som altid viser omsorg og empati. En som får humøret til at stige et par grader, straks de viser sig i døren. Eller … Du bestemmer, hvad der skal til, for at være Nordea-medarbejderens svar på ’Superman’ m/k.

Har du en kollega, som gør noget særligt, så skal du være hurtig på tasterne, hvis han eller hun skal komme i betragtning.

Nominér din kollega senest 14. oktober på dette link.

Skulderklap 2023

Se filmen med et lille uddrag af tidligere nomineringer af kolleger, der endte med at vinde Skulderklappet.

Alle nominerede kolleger fejres med morgenmad el.lign. i deres afdeling – uanset om de vinder eller ej. Seks kolleger kommer helt op på sejrsskamlen og vinder årets Skulderklap. De fejres med diplom, frokost og et kontant skulderklap på 5.000 kr.

I skal være mindst to kolleger, som står bag indstillingen, men I må gerne være mange flere (f.eks. et team). Du kan indstille alle kolleger, der har arbejdssted i Danmark, men kun medlemmer af Finansforbundet i Nordea kan vinde. 5. december offentliggør vi navnene på de seks vindere, som bliver fejret på Finansforbundet i Nordeas fødselsdag 12. januar.

Held og lykke med nomineringerne! Måske din kollega - eller du selv - vinder?!

Læs artiklerne med to tidligere vindere:

Skulderklappet betyder meget for mig” (Guru Suresh Pardeshi, vundet Skulderklappet 2022)

Et skulderklap for livet” (Armin Balic, vundet Skulderklappet 2021)

Seneste nyt