Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Hjælp os med at fejre verdens bedste kolleger

Det er vigtigt at hylde det, vi gerne vil have mere af. Har du en super-kollega, som gør arbejdsdagene bedre, så nominér ham/hende til Finansforbundet i Nordeas Skulderklappet.

2. sep. 2025
1 min
Dansk / English

Hvad skal der til for at blive nomineret? Det bestemmer du, men det kan være en, som spreder overskud, giver ekstra meget omsorg eller er fuld af kreative indslag og sociale initiativer.

Siden begyndelsen i 1992 har Finansforbundet i Nordea uddelt Skulderklappet til 211 super-kolleger. Skal din kollega være blandt de næste i rækken?

Blandt nomineringerne udvælger Finansforbundet i Nordea i alt seks vindere, som fejres på Finansforbundet i Nordeas fødselsdag 12. januar 2026, hvor vi slutter med rundvisning og frokost på Arbejdermuseet. Vinderne får også et kontant skulderklap på 5.000 kr.

Alle nominerede kolleger bliver fejret lokalt med morgenmad eller andet sammen med sit team.

Sådan nominerer du

I skal være mindst to kolleger, som står bag indstillingen, men I må gerne være mange flere (f.eks. et team). Du kan kun indstille kolleger, der har arbejdssted i Danmark, og kun medlemmer af Finansforbundet i Nordea kommer i betragtning til Skulderklap-priserne.

Nominér din kollega senest 10. oktober 2025 på dette link: https://medlem.finansforbundet.dk/LinkCollector?key=HHD7UMH3J136

Nomineringsformularen er på både dansk og engelsk (vælg sprog på første side i formularen).

8. december offentliggør vi navnene på de seks medlemmer, der har vundet. 

I januar fejrede vi Anne-Mette, Bettina, Nikolaj, Joakim, Jette og Tobias - skal det være DIN nære kollega næste gang?

Seneste nyt