Til dig, der er ansat på individuel kontrakt
Læs guide for dig, der bliver tilbudt eller er ansat på en individuel kontrakt. Se også en beregningsoversigt, der hjælper dig på en individuel kontrakt til at forstå og sammenligne din løn i forhold til de fastsatte løngrænser under virksomhedsoverenskomsten.
Som medarbejder i Nykredit kan du være ansat på forskellige måder. De fleste er ansat på overenskomst, mens andre er ansat på en individuel kontrakt.
Herunder kan du læse en guide for dig, der bliver tilbudt eller allerede er ansat på en individuel kontrakt.
Du kan også dykke ned i en beregningsoversigt, der hjælper dig på en individuel kontrakt til at forstå og sammenligne din løn i forhold til de fastsatte løngrænser under virksomhedsoverenskomsten.
Guide: Alt det, du skal vide som ansat på individuel kontrakt
Udgangspunktet er, at alle medarbejdere i Nykredit ansættes på overenskomstvilkår.
I overenskomsten mellem Nykredit og Finansforbundet i Nykredit er det dog aftalt, at medarbejdere over en fastsat løngrænse kan tilbydes individuel kontrakt.
Løngrænsen justeres løbende i takt med de overenskomstmæssige lønstigninger og var pr. 1. juli 2024 på 77.350 kr. eksklusiv værdien af omsorgsdage og ekstra ferietillæg.
Læs mere i beregningsarket længere nede på siden.
Ja, selvfølgelig kan du det. Vores jurister rådgiver kun medlemmer ansat i Nykredit og kender derfor udformningen af individuelle kontrakter i detaljer.
Vi anbefaler, at du kontakter vores jurister, hvis du får tilbudt en individuel kontrakt, eller gerne vil have et tjek af din nuværende individuelle kontakt.
Og ja, du har selvfølgelig stadig adgang til sparring og rådgivning fra vores tillidsrepræsentanter som kontraktansat.
Dine rettigheder er indholdet af kontrakten plus eventuelle tillæg til kontrakten. Derudover gælder almindelig ansættelsesretlig lovgivning, som fx funktionærloven, ferieloven og ligebehandlingsloven.
De overenskomstansattes løn forhandles via overenskomstforhandlingerne.
Som kontraktansat skal du forhandle din løn og øvrige vilkår individuelt.
Lønfastsættelsen for kontraktansatte sker hvert år i april, så det vil være en god idé at lægge din årlige lønsamtale inden da.
Husk, at du kan få rådgivning i Finansforbundet i Nykredit inden din lønsamtale.
Hvis kontraktlønsgrænsen stiger mere end din løn og du i 2 år lønmæssigt har ligget under grænsen, er det aftalt i overenskomsten, at du skal overgå til overenskomstansættelse.
Læs mere i beregningsarket længere nede på siden.
Timebanken bortfalder ved overgangen, men du er stadig omfattet af EU direktivet om max. 48 arbejdstimer pr. uge i gennemsnit.
Du har ikke længere timebank. Værdien af dine omsorgsdage lægges oven i din løn.
Du tilbydes formentlig, at dit opsigelsesvarsel forlænges med 2 måneder, ligesom Nykredits opsigelsesvarsel forlænges tilsvarende. Hvis du ikke ønsker forlænget opsigelsesvarsel, skal du gøre Nykredit opmærksom på dette.
Alle individuelle kontrakter kan i princippet være forskellige. Men vi ser typisk, at følgende ting er med:
-
Pensionsbidrag
-
7 Nykredit-feriedage
- Ekstra ferietillæg (dog ikke af evt. bonus)
-
Ret til årlig løndialog
-
Sundhedsforsikring
-
Tandforsikring
-
Gruppelivsforsikring
-
Barn syg
-
Orlov til pasning af nærtstående
-
Fuld løn under barsel
-
Barns hospitalsindlæggelse
-
Orlov alvorligt sygt barn
-
Orlov handicappet barn
Alle individuelle kontrakter kan i princippet være forskellige. Men vi ser typisk, at følgende ting IKKE er med:
-
Omsorgsdage (lægges i lønnen)
-
Årlig lønregulering jvf. overenskomst
-
Seniordeltid
-
Børnedeltid
- Ekstra deltid
-
Bidrag til Finanskompetencepuljen
-
Timebank (afregnes ved overgang)
Som ansat på en individuel kontrakt er der mange fordele ved at være medlem af Finansforbundet i Nykredit.
Vores jurister er eksperter i at læse individuelle kontrakter igennem og kan forklare vilkårene for dig, der ikke er vant til at læse kontrakter igennem.
Du har også adgang til lokal sparring og rådgivning fra vores tillidsrepræsentanter, som kender Nykredit og dit arbejdsområde indgående.
Som medlem har du også adgang til øvrige medlemsfordele som fx +250 arrangementer om året, sparring om dine karrieremuligheder og rådgivning fra din tillidsrepræsentant om dit arbejdsliv.
Du har også adgang til en række kontante medlemsfordele og kan spare penge med dit medlemskab.
Få guiden som PDF
Brug beregningsoversigt som hjælpemiddel
Denne beregningsoversigt kan hjælpe dig som medarbejder ansat på individuel kontrakt med at forstå og sammenligne din løn i forhold til de fastsatte løngrænser under virksomhedsoverenskomsten, opdelt i netto- og bruttoløngrænser. Guiden kan hjælpe dig med at sikre, at din løn stemmer overens med de gældende kontraktlige vilkår og overenskomstens aftaler.
Virksomhedsoverenskomsten løngrænse for kontraktansatte (Netto)
Nettoløngrænsen betyder, at medarbejderen ifølge sin kontrakt SKAL have ret til visse elementer ud over månedslønnen.
Det betyder, at hvis det fremgår af kontrakten, at medarbejderen har ret til omsorgsdage, 6. ferieuge, arbejdsgiverens pensionsbidrag, og særligt ferietillæg oveni den månedlige nettoløn, så kan man sammenligne kontraktens månedsløn med virksomhedsoverenskomstens løngrænse for at kontrollere, om medarbejderen er over eller under denne grænse.
Virksomhedsoverenskomsten løngrænse for kontraktansatte (Brutto)
Bruttoløngrænsen kommer i spil for dig, hvis din månedsløn inkluderer betaling for lønelementer som særligt ferietillæg, omsorgsdage og 6.ferieuge er indeholdt i månedslønnen.
Her justeres løngrænsen ved at inkludere værdien af disse elementer, så du kan sammenligne din faktiske bruttoløn med overenskomstens fastsatte grænser.
Hvis din løn ligger under den fastsatte løngrænse, eller hvis du er usikker på, om dette er tilfældet og ønsker støtte til at få klarhed over din situation, er her nogle skridt, du kan tage:
Kontakt din tillidsrepræsentant
Din tillidsrepræsentant kan tilbyde vejledning og støtte, og hjælpe med at afklare eventuelle spørgsmål omkring din løn, også selv om du ikke er ansat på overenskomst men har en individuel kontrakt.
Søg juridisk rådgivning hos Finansforbundet i Nykredit Finansforbundet i Nykredit tilbyder professionel rådgivning og kan assistere dig med juridisk bistand, hvis din løn ikke overholder de aftalte løngrænser.