Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Din overenskomst bliver til

….og skal overenskomsten blive god, skabes den i samarbejde mellem fagforening, medlemmer, tillidsrepræsentanter og arbejdsgiver.

16. dec. 2024
1 min
Af Line Skov Fuglkjær
  • May-Britt Mygh

Samarbejdet med medlemmer og tillidsrepræsentanter er grundstenen i den gode overenskomst – for uden jeres deltagelse vil vores forhandlere kun kunne gætte på, hvad der er vigtigt for alle jer medlemmer.

I Finansforbundet og Finansforbundet Jyske Bank Kreds har vi derfor skabt en god tradition for medlems- og tillidsrepræsentantinvolvering. Involveringen udmøntede sig dels i en medlemsundersøgelse lavet af Finansforbundet i starten af 2024 med en efterfølgende temadag for vores tillidsrepræsentanter i maj måned.

Alle gode idéer og ønsker fra medlemmer og tillidsrepræsentanter, har Finansforbundet Jyske Bank Kreds efterfølgende bearbejdet og sorteret efter:

  • De emner, vi sender med til de centrale forhandlinger, altså den store overenskomst, der gælder for hele sektoren
  • De emner, vi tager med til de lokale forhandlinger, der gælder for Jyske Bank alene.

Krav til de centrale forhandlinger er sendt afsted til arbejdsgiver. Du kan læse mere om, hvilke temaer, der fylder, i artiklen her.
Når de centrale forhandlinger er afsluttet, skal Jyske Bank og Finansforbundet Jyske Bank Kreds forhandle vores lokale koncernoverenskomst. 

I Finansforbundet Jyske Bank Kreds vil vi gerne sige tak for deltagelse i medlemsundersøgelsen og tak til de tillidsrepræsentanter, der deltog på temadagen. Uden jeres besvarelser og input ville det blive svært at skabe en god overenskomst!

Hvis du er mere interesseret i temaet, kan du følge med på siden her 

 

Grafik: Peter Kamper Vendrup

Seneste nyt