Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Ofte stillede spørgsmål

Find svar på de spørgsmål, vi oftest hører om bl.a. 6. ferieuge, børnedeltid og sygdom, flekstid, heltidsulykkesforsikring, HR-portalen, honorering eller indkald og tilkald.

I kredsen hører vi ofte de samme spørgsmål, som du kan finde korte svar på herunder.

Husk, at du også altid kan tjekke dine rettigheder i overenskomsten eller kontakte Jura og forhandling på raadgivning@finansforbundet.dk eller 32 66 1330.

6. ferieuge

Hvornår får du tildelt og kan afholde 6. ferieuge (OK-bestemte feriedage)?

Du får tildelt 6. ferieuge som timer i timebanken den 1. september.
Fx hvis du er på fuldtid, så får du +37 timer.

Lige som omsorgsdagene/timer (1. januar hvert år), så er 6. ferieuge en del af fritvalgsordningen og du bestemmer selv, om du ønsker frihed eller penge for dine timer i timebanken.

Hvis du tiltræder i løbet af ferieåret, så får du tildelt 6. ferieuge forholdsmæssigt.
6. ferieuge-timer i timebanken bliver tildelt forud den 1. september, så hvis du fratræder i løbet af ferieåret, bliver der fratrukket for meget tildelte timer - alt efter tidspunktet.  

Hvor mange yderligere OK-feriedage har du ret til, hvis du ikke har været ansat hele ferieåret?
Har du ikke været ansat hele ferieåret, får du yderligere feriedage tildelt efter disse regler:

  • Ansat i perioden 1. september til og med 30. november: 5 feriedage
  • Ansat før 1. marts: 4 feriedage
  • Ansat før 1. maj: 3 feriedage
  • Ansat før 1. juli: 2 feriedage
  • Ansat 1. juli til og med 31. august: 1 feriedag.

NB: Feriedagen tildeles som timer i timebanken ift. din arbejdstid.


Hvordan reduceres antal timer fra 6. ferieuge, hvis du fratræder din stilling?
Hvis du fratræder, så har du ret til følgende feriedage. NB: Timer i eksemplet er ved fuldtid:

Fratrædelsestidspunkt:

Tildelt forud 1.9.:

Ret til følgende 6. ferieuge dage
(timer hvis fuldtid):

Timebanken reduceres med:

Fratrædelse før 1. december

5 dage (37 timer)

1 dage (7,4 timer)

4 dage (29,6 timer)

Fratræder før 1. marts

5 dage (37 timer)

2 dage (14,8 timer)

3 dage (22,2 timer)

Fratræder før 1. maj

5 dage (37 timer)

3 dage (22,2 timer)

2 dage (14,8 timer)

Fratræder før 1. juli

5 dage (37 timer)

4 dage (29,6 timer)

1 dag (7,4 timer)

Fratræder 1. juli til 31. august

5 dage (37 timer)

5 dage (37 timer)

Ingen reduktion

Børnedeltid

Hvad gør du, hvis du gerne vil gå på børnedeltid?
Du skal tage en dialog med din leder mindst tre måneder før, du vil starte børnedeltid. Du kan søge børnedeltid til børn under 12 år - retten gælder pr. barn.

Kan din leder sige nej?
Hvis din leder mener, at børnedeltid ikke lade sig gøre, skal lederen tage kontakt til HR. Der vil så være en dialog mellem HR og Jyske Bank Kreds for at afdække mulighederne.

  • Læs mere om reglerne for børnedeltid i VIS
Børns sygdom

Kan du blive hjemme og passe dit syge barn i fem dage?
Ja, det kan du, men du skal underrette din leder. Reglen gælder for hjemmeboende børn under 15 år.

Må din leder spørge ind til, om du kan arrangere anden pasning?
Ja, banken forventer faktisk at lederen, spørger dig. Men et svar som: "Jeg har ikke andre muligheder", er et svar, som lederen skal acceptere.

Vi er to ægtefæller, der er ansat i banken. Kan vi begge tage fem dage til at passe samme syge barn?
Ja, der er op til fem dages pasning for hver ansat.

Flekstid

Er der funktioner i Jyske Bank, hvor man ikke kan have flekstid?
Nej, ikke efter bankens og kredsens vurdering.

Kan din leder bestemme, hvornår der er fikstid?
I princippet ja, men fikstiden skal give mulighed for både at kunne flekse før og efter fikstiden, og det skal være muligt at optjene og afvikle fleks.

Kan du afvikle flekstid som hele dage?
Ja. I princippet to hele dage, men du skal afstemme det med din leder.

Hvad sker der med flekstimer, som gør saldoen større end +15 timer?
De er en gave til banken. Plus fleks større end 15 timer eksisterer ikke.

Kan du registrere en fleksdag i fremtiden (f.eks. næste uge) og dermed opnå mulighed for at få en flekssaldo, som er større end 15 timer?
Nej, det kan du ikke.

Er det flekstid, når det er bankens behov, at du bliver længere eller kommer tidligere?
Nej, flekstid benyttes kun til at administrere ankomst- og afgangstider, der er dit behov.

Heltidsulykkesforsikring

Skal du betale skat af forsikringspræmien?
Nej, præmien er skattefri med de nuværende skatteregler.

Skal du betale skat af udbetalingerne fra forsikringen?
Nej, udbetalingerne er skattefrie.

Får du modregnet betalinger fra en privattegnet ulykkesforsikring?
Nej, du kan få udbetaling fra begge forsikringer uden modregning.

Vær opmærksom på, at bankens ulykkesforsikring dækker tyggeskader uden selvrisiko og desuden giver en strakserstatning ved fx knoglebrud.

Kan du opsige din private ulykkesforsikring, når du også har en ulykkesforsikring via din ansættelse?
Det kan vi ikke give et generelt svar på. Det vil være afhængigt af din familiesituation og dine behov. Men generelt vil en forsikringssum på kr. 500.000 ligge i underkanten.

Hvor kan du finde forsikringsbetingelserne?
Forsikringsbetingelserne er tilgængelige i VIS.

Markedsføringsaktiviteter

Hvilke arrangementer kan du få honorar for?
Du skal indgå aftaler om kundevendte aktiviteter med din leder, fx arrangementer i Boxen, Open by night og sportsarrangementer.

Ringeaftener er ikke længere markedsføringsmæssige aktiviteter. De honoreres efter overenskomsten.

Hvordan bliver du honoreret?
Du skal have 1:1 for hver time, som du har brugt på arrangementet på hverdage samt 100% for timer, du har brugt i weekender. Dette gælder også for transporttiden - inkl. din sædvanlige transporttid - dvs. du kan registrere arbejdstid fra du tager hjemmefra, til du er hjemme igen.

De timer, som du har brugt i forbindelse med arrangementet, skal du registrere i timebanken med koderne:

  • 1081 for hverdage
  • 1312 for weekender.
Møde- og kursusaktiviteter

Har du mødepligt til bankens arrangementer?
Hovedreglen er, at der er mødepligt, når Jyske Bank-koncernen holder instruktionsmøder, kurser eller lignende, som er nødvendige for, at du og dine kolleger kan varetage arbejdsopgaverne.

Du skal være opmærksom på, om du er indkaldt eller indbudt til aktiviteten. Hvis du er blevet indkaldt, er der mødepligt, og du får honorar efter overenskomsten. Du får ikke honorar, hvis du er indbudt.

Hvilke honorarer får du?
Når du er indkaldt til møder og aktiviteter, får du disse honorarer:

Medarbejdere på seks ugers ferie:

  • 1:1 på hverdage og + 100% på lørdage og søndage.
Tilkald

Hvad får du i betaling for tilkald til fx pengeautomat, alarm eller teknisk service?
Bliver du kaldt på arbejde uden at have rådighedsvagt, får du betaling fra det tilkaldetidspunktet, til du er nået tilbage til din bopæl.

Du får betaling for mindst tre timer, og det sker med din timeløn + 100%. Derudover får du betalt dine transportomkostninger.

Du skal fx registrere et to-timers tilkald fra kl. 14.00 - 16.00 med tre timer på kode 1436 i timebanken. Systemet regner timerne ud til 100%.

HR Portalen

Hvordan registrerer du arbejde ud over almindelig arbejdstid?
Du registrerer flekstimer (max 15 timer) og nedskriver saldoen under "Flex saldi" i HR Portalen. Du skal anvende disse koder, når du registrerer:

  • 1081: Særlige arbejdsopgaver alm. timer (markedsføringsmæssige aktiviteter på hverdage)
  • 1311: Overtimer +100% (*)
  • 1312: Særlige arbejdsopgaver weekend (100%) - markedsføringsmæssige aktiviteter i weekender (*)
  • 1436: Tilkald (*)
  • 1931: Mertimer til timebank
  • 1938: Udbetal timebank

    (*): Registrer det antal timer, du har brugt - herefter regner systemet selv ud til 100% timer.

Kontakt os

89 89 26 00

Du er velkommen til at ringe til Ulla Snede, sekretær.

Du kan også skrive til kredsen@jyskebank.dk