Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Indkaldelse til Generalforsamling 2023

Stand-up komiker Heino Hansen sætter gang i lattermusklerne, og Back to the 80´s spiller hitmusik, der får gang i danseskoene, når Finansforbundet Kreds Øst holder generalforsamling fredag 21. april kl. 17-24 på Radisson Blu Scandinavia Hotel.

20. jan. 2023
1 min

Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed, og alle medlemmer er velkomne.

Fra klokken 16.30 vil der blive serveret en lettere buffet. Efter generalforsamlingen er der middag og underholdning. Vi forventer at slutte aftenen senest kl. 24.00.

Delegerede og stemmeret

Kun delegerede har stemmeret.
Den faglige repræsentant er ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter i egen virksomhed. Vi sender en mail om valg og udpegning af delegerede til den faglige repræsentant sidst i januar.

Har I ingen faglig repræsentant eller tillidsrepræsentant, sender vi en mail til dig, hvor vi beskriver din mulighed for at stille op som delegeret. (Husk at ajourføre din mailadresse via hjemmesiden).

Er du ledig og ønsker at være delegeret, afholder vi valg kl.16.30 blandt alle fremmødte ledige.

Kandidater til valg og andre forslag

Hvis du har forslag til valg eller andre forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal du indsende det til Finansforbundet Kreds Øst: kredsoest@finansforbundet.dk senest fredag den 24. marts 2023 kl. 12.00.

Modtager vi dit forslag senere end denne dato, kan det ikke behandles på generalforsamlingen.

Senest to uger før generalforsamling kan du se følgende på www.kredsoest.dk:

· Endelig dagsorden
· Indkomne forslag
· Det reviderede regnskab
· Kandidater til valgene
· Skriftlig beretning

Tilmelding

ALLE medlemmer og delegerede skal selv tilmelde sig via hjemmesiden - du kan læse mere om generalforsamlingen og tilmelde dig her
Sidste frist for tilmelding er den 17. marts 2023 kl. 12.00, hvis du ønsker at være delegeret.

Kommer du langvejs fra og har brug for overnatning, så mail din forespørgsel om en overnatning til os på kredsoest@finansforbundet.dk.

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte Sanne Krog Lund tlf. 32 66 14 05.

Med venlige hilsner
Kredsbestyrelsen

Seneste nyt