Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Hørt på vandrørene

Fremover vil kredsbestyrelsen her i vores nyhedsbrev komme med lidt nyheder i forhold til, hvad der rører sig i tiden og i vores område.

18. jun. 2024
1 min

Denne gang har vi hørt på vandrørene, at der foregår livlige debatter mange steder om, hvorvidt der fremadrettet skal ses på vores pensionsprotokollat. 
Nogle ønsker mere fleksibilitet i form af fx klippekortsordninger, der kunne skaffe større individuel indflydelse på, om den enkelte i perioder midlertidigt kunne standse pensionsindbetalinger. 
Det kunne være en velkommen fleksibilitet i nogle livsfaser – men andre er mere forsigtige i forhold til, om det kunne betyde en udhuling af den nødvendige pensionsformue, når vi hver især stopper på arbejdsmarkedet….det kommer vi til at høre mere om.
 
I bestyrelsen har vi en oplevelse af, at der på tværs af kredsens virksomheder opleves en øget efterspørgsel efter selvbetalt orlov, som man har ret til efter 5 års ansættelse – se reglerne og læs historien om David her: David tog ulønnet orlov: Det var en chance, jeg ikke kunne lade gå til spilde (finansforbundet.dk)

Endelig hører vi fra vores kollegaer på Færøerne, at der blev tomt på hylderne i supermarkedet efter den langvarige strejke deroppe – og at det ikke var til at få benzin på bilerne. Strejken er nu, efter næsten en måned, afblæst. Se også klummen om situationen fra Kenneth M. Samuelsen.


Emner

Seneste nyt