Min far klapper fra sin grav

”Alt det med fagligt arbejde var ikke noget for mig. Jeg voksede op med en mor, der var næstformand i den lokale udgave af FOA og en far, der var aktiv i BUPL, så jeg fik det rigeligt ind med modermælken.”

På den lange bane viste det sig alligevel at være den vej, det trak i Per Løvgren, ny næstformand i Finansforbundet Kreds Øst.

”Med tiden formede det sig sådan. Jeg fik mere og mere interesse for det. Det ville have glædet min forældre - min far ligger og klapper i sin grav,” siger Per Løvgren.

Han havde været selvstændig it-konsulent i mere end ti år og arbejdet for SDC, da han begyndte at savne noget mere kollegialt og fik en fastansættelse i 2013.

”Jeg har altid været foreningsmenneske, og da jeg i samme ombæring meldte mig ind i Finansforbundet, fik jeg en mail fra en klub, jeg ikke anede, hvad var. Det viste sig at være den faglige personaleforening, som på daværende tidspunkt var udfordret med manglende engagement fra medlemmernes side og derfor var ramt af en form for metaltræthed.”
Per Løvgren besluttede sig for at stille op og foreslog og fik vedtaget at ændre navn til Finansforbundet i SDC, så alle kunne se, hvad foreningens fællesskab handlede om.

Smagte af mere

I 2017 blev han valgt som tillidsrepræsentant. I foråret 2019 var han færdig med grunduddannelsen og efter at have haft mulighed for at være observatør til et kredsbestyrelsesmøde, var han sikker i sin sag.

Han stillede op til den corona-ramte virtuelle generalforsamling i 2020 og blev valgt ind i kredsbestyrelsen.

Efter at have deltaget på ’Tretrinsraketten’, en politisk dannelsesrejse, som blev tilbudt til alle tillidsrepræsentanter  i Finansforbundet Kreds Øst, fik han lyst til mere, og blev på det konstituerende møde efter generalforsamlingen valgt til næstformand.

”Jeg havde faktisk ikke forestillet mig, at det ville udvikle sig, så jeg nu er næstformand og dermed også sidder med i hovedbestyrelsen i Finansforbundet. Men det er et godt tidspunkt, nu hvor vi har fået nyt formandskab. Det giver bedre mulighed for at være med til at påvirke processerne – og det er særligt interessant her op til næste overenskomst.”

Foreløbig har Per Løvgren deltaget i to hovedbestyrelsesmøder i Finansforbundet.

”Der er nogle paralleller til min post som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i SDCs bestyrelse. Det er meget interessant at være del af og få indblik i de emner, der drøftes.”

Stadig fingrene i mulden

Som næstformand i kredsen lægger Per Løvgren størstedelen af sin arbejdstid i Finansforbundets regi, men han har stadig omkring hver femte arbejdsdag til sit tidligere arbejde som it-udvikler:

”Jeg er selvfølgelig meget mere væk fra butikken end før, men det betyder noget for mig at have fingrene ned i mulden stadigvæk. Jeg er glad for mit arbejde og kollegerne,” siger Per Løvgren, der ikke mindst er optaget af trivsel.

”Vores arbejdsfællesskaber er under pres. Det er sværere at samle folk både på arbejdspladser og til arrangementer, og det hænger efter min mening meget sammen med trivslen. Den vil jeg gerne arbejde for at bedre,” siger han, der oplever et ”rigtig godt samarbejde” med sin ledelse i SDC. 

”Selv om vi selvfølgelig i nogle situationer står på hver sin side, kan vi snakke om tingene.”

Han snakker også om tingene, og om eventuelt medlemskab af Finansforbundet, med sine kolleger. Omkring halvdelen af dem er medlem, og der kommer løbende lidt flere til:

”Vi er en it-virksomhed, og dermed er der ikke den samme oplagte tilknytning til Finansforbundet. Vi skal arbejde lidt mere for det - men vi lægger aldrig pres på nogen. Det er helt op til den enkelte.”

Gift med ungdomskæresten

Ud over posten som næstformand er el-cyklen et forholdsvis nyt element i Per Løvgrens liv. Han cykler gerne 10-20 km om dagen.

”Som yngre spillede jeg basketball. Det er den eneste form for motion, jeg rigtig har synes var sjov, ud over golf, som jeg stadig spiller på hyggeplan. Men nu er jeg blevet glad for at cykle. Det er slags meditation og et frirum,” siger Per Løvgren. 

Han cykler dog ikke til arbejde, for det ligger i Ballerup og han bor næsten 60 kilometer derfra, i Holbæk, sammen med sin kone. Hun er også i sektoren, arbejder i Nykredit – og har også været tillidsrepræsentant.

De har to børn og to børnebørn, har været sammen i 42 år, været kærester siden 9. klasse - og var faktisk allerede lidt kærester i 7. klasse.

”Vi kender faktisk en del, der har været sammen, fra de var helt unge, og som vi også har kendt igennem alle årene. Så for os er det ikke så usædvanligt. Vi er gode til at være sammen, og også gode til at give hinanden plads til at gøre ting hver for sig.”