Forandringer på stribe

”Løn, løn og løn!”
De forsamlede ved langbordene messede det i kor ved generalforsamlingen i Finansforbundet Sydbank Kreds på Hotel Scandic i Vejle.
For de vidste godt, hvad kredsformand Jarl Oxlund hintede til, da han i sin beretning sagde, at der var tre ting, medlemmerne havde ønsket sig af overenskomsten.
Der kom som bekendt mere i lønningsposen, men eftersom forhandlingerne var vanskelige og brød sammen undervejs måtte et krav, som kredsen havde lagt hjerteblod i, opgives:
”Det var et krav om større imødekommenhed i forhold til fleksibilitet og hjemmearbejde. Vi ønsker, at der er tillid til os som medarbejdere.”

Der vil blive gjort endnu et forsøg i de lokale forhandlinger, men ”indtil vi eventuelt kommer i mål med en aftale, gælder bankens fleksibilitetsskriv” sagde formanden.
Han opfordrede indtil videre til – afdelingsvis - at bruge dette skriv som afsæt for det videre arbejde mod en tillidsfuld og moderne arbejdsplads.

Høj tilfredshed
De lokale forhandlinger forventes er at være på plads i løbet af 2023. De omfatter emner som: aftale om selvstændig arbejdstilrettelæggelse i forbindelse med jobløn, ajourføring af timebanken og opdatering af den lokale aftale for tillidsvalgte.
”I sidste ende kommer aftalen for tillidsvalgte jer medlemmer til gode i form af et bedre serviceniveau. Simpelthen fordi vi har aftalt os til et bedre samarbejde med ledelsen og HR” konstaterede formanden.
Han mente, at det er en del af forklaringen på, at Sydbank Kreds ligger i top tre i forhold til medlemstilfredshed i Finansforbundet.
”Resten skyldes, at de godt 85 kolleger, som I har valgt som tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, gør et fantastisk engageret stykke arbejde i det daglige – tæt på jer. Det vil jeg gerne sige tusind tak for!”
Forsamlingen gav de tillidsvalgte en klapsalve.
En af deres største udfordringer i den seneste periode har været i forbindelse med organisationsændringer. Ikke mindst, da banken gav kunderne frit valg i forhold til, om de ville tilhøre en fysisk filial eller Sydbank Direkte.
En ændring, der betød omplacering af omkring 35 medarbejdere fra Sydbank Direkte til filialnettet.
”Det er ingen overdrivelse at sige, at forandringerne i det hele taget har stået i kø, og at det har presset organisationen. Men vi glæder os over, at vores samarbejde med ledelsen er lykkedes, så det trods alt er et fåtal af medarbejdere, som har måttet forlade banken på grund af organisationsændringerne.”
I 2022 havde Sydbank totalt en høj personaleomsætning på 14%, og endnu højere i for eksempel Område Hovedstaden, hvor mange kolleger forlod banken:
”Det betød store omkostninger for dem, som sad tilbage med alt for mange opgaver, lange arbejdsdage og utilfredse kunder.”

Prik en kollega
Medlemsudviklingen er også blevet påvirket, for mens 80 procent af dem, der forlader Sydbank var medlemmer, gælder det samme kun tyve procent af dem, der er kommet til.
”Derfor er arbejdet med at hverve medlemmer blevet en vigtigere og vigtigere opgave,” sagde formanden. Han opfordrede såvel de forsamlede som dem, der lyttede med på distancen, til at hjælpe og prikke til alle ikke-medlemmer på en kærlig måde og tilbyde dem et opkald om fællesskabet fra Finansforbundet.
Det var første gang, generalforsamlingen blev holdt hybrid, og at dømme efter fordelingen mellem fremmødte og dem, der fulgte med på distancen, var begge muligheder populære, dog med overvægt på fysisk fremmøde. I alt 160 deltog, et af de højeste antal deltagere længe.

Farvel til to kredsbestyrelsesmedlemmer
Blandt de fysisk fremmødte var to, der for sidste gang deltog som kredsbestyrelsesmedlemmer:
Margrethe Weber, som gennem mere end 30 år har været der for medlemmerne, blandt andet som næstformand sammen med tre forskellige formænd:
”Du er en stærk person med stærke holdninger og et stort hjerte for den svage part. Den type sømand, der kan sætte ind overalt på skibet. Tak for, at du har været parat til det,” sagde Jarl Oxlund.
Også Sønnich Frank Sønnichsen trådte ud af bestyrelsen og fik tak for lang tjeneste i kredsen. Han har været tillidsrepræsentant i en årrække og økonomikoordinator i kredsen i cirka seks år:
”Jeg har været helt tryg ved at overlade tallene i din varetægt, for du har et helt kærligt forhold til regneark,” som formanden konstaterede.
De to bliver erstattet af en enkelt nyvalgt, nemlig Winnie Emmeline Ingemansen, da bestyrelsen er nednormeret fra otte til syv medlemmer.
Mette Wollesen Petersen og Helle Krogh blev genvalgt uden modkandidater.

Overenskomstforhandlinger flankeret af opjusteringer i sektoren
Næstformand i Finansforbundet, Steen Lund Olsen, deltog i generalforsamlingen og gav lidt indkig i, hvad der foregik bag scenetæppet ved overenskomstforhandlingerne.
At der efterfølgende har været lidt klager fra arbejdsgiverside over, at den landede overenskomst er for dyr, tillægger han ikke meget betydning:
”Virksomhederne har, den ene efter den anden, opjusteret deres resultater, så mon ikke de klarer den.”
Næstformanden havde fået tildelt ti minutter, så han talte med god fart og nåede omkring adskillige store emner. Heriblandt ligestilling:
”Vi har ikke reel ligestilling. Se på chefgange, på det kønsopdelte arbejdsmarked, på lønsedlerne, pensionsformuerne og barslen.”
Men forandring er mulig, og han udpegede barsel som eksempel. I den nye overenskomst udvides barselsperioden med ti uger for fædre og medmødre.
Steen Lund Olsen talte også om beskæftigelsessituationen, blandt andet om et initiativ overfor ledige medlemmer over 50 år.
”134 deltagere har været igennem. 107 er afsluttet, fordi de er kommet i arbejde!”
Også den satsning Finansforbundet har sat i gang overfor IT-ansatte, nåede han at fortælle om. Den indeholder en stribe initiativer og nye tilbud til denne medlemsgruppe:
”I dag har vi godt 5000 registrerede IT-medlemmer. På grund af deres faglighed, kunne de vælge et andet fagligt fællesskab til end vores. Men vi vil, at de vælger os.”

De rigtige valg
Det handlede også om at vælge og være bevidst om sine valg i det underholdende indslag, der lå i forlængelse af generalforsamlingen.
Den danske kok og tv-vært Nikolaj Kirk, kendt fra DR-programmet ’Nak & Æd’ og i øjeblikket også aktuel med ’Togtet’, hvor han laver mad som vikingerne, lagde ud med at fortælle, at han har en anden bank. Men han blev hurtigt tilgivet af forsamlingen, da han engageret talte om mad.
Hans vigtigste pointe var, at børnene skal påvirkes i skolekøkkenet og gøre Danmark til et bedre madland – børnene kan så påvirke deres forældre, da det ikke er fra forældrene, forandringen kommer:
”I herinde er for gamle. Det er jeg også selv.”
Han opfordrede forsamlingen til at favne den forandring, der under alle omstændigheder er undervejs via de unge. Man kan lige så godt vænne sig til mere grønt og måske også til at få sine proteiner via insekter i fremtiden, mente han:
”Vær nysgerrige på det nye. Det bliver den slags mad I får, når de unge skal servere mad på plejehjemmene.”
Der var ingen insekter at se på den efterfølgende buffet i restauranten. Men der var masser af grønt og skilte om at undgå madspild, og der blev efter alt at dømme spist pænt op rundt om ved bordene.