Jeg er taknemmelig for, at jeg stadig har mit job

Det smertede rundt om i kroppen, men Maja B. Enggaard fra Sydbanks Billund afdeling var sikker på, at hun kendte årsagen.

”Jeg var i gang med at træne op til halvmaraton i 2020, så jeg løb en masse. Derfor regnede jeg længe med, at smerterne skyldtes overbelastning.”

Efter forgæves at have konsulteret fysioterapeut, da smerterne blev ved, brugte hun sin sundhedsforsikring og blev MR-scannet på Mølholm Privathospital. 
Her kunne lægerne konstatere inflammationer, som ikke havde noget med løbetræningen at gøre. 
Hun blev siden udredt i det offentlige system og fik diagnosen rygsøjlegigt.

”Indtil da håbede jeg, at det ville være noget, der kunne behandles og gik over, så alt blev som før.”

Der er tale om en kronisk sygdom, som ikke blev udløst af løb, men tilfældigt faldt sammen med træningen tidsmæssigt. Den har meget forskellige forløb og smerteniveau fra person til person.

Maja B. Enggaard måtte, efter at have været igennem en stribe undersøgelser og efter at have afprøvet forskellige typer medicinske behandlinger, indstille sig på, at hun ikke ville kunne passe sit fuldtidsjob fremadrettet.
Hun måtte også opgive sin post som tillidsrepræsentant, som hun ellers var meget glad for.

”Hver gang jeg prøvede en ny behandling, håbede jeg selvfølgelig, at den ville gøre forskellen. Det var hele tiden mit håb og store ønske at komme tilbage på fuld tid. Men på et tidspunkt må man også erkende, at det her er udgangspunktet nu – uden at opgive håbet,” siger den nu 37-årige privatrådgiver, der var deltidssygemeldt i to et halvt år.

12 timer om ugen

Siden januar sidste år har hun været ansat i en fleksjobordning, som Finansforbundet Sydbank Kreds var med til at forhandle på plads for hende.

Hun arbejder nu 12 timer om ugen, som udgangspunkt to formiddage og to eftermiddage.

”Hvis der er behov for det af hensyn til kunder eller kolleger, prøver jeg så vidt muligt at være fleksibel. Jeg synes, det fungerer godt.”

Sygdommen betyder, at hun har smerter og bliver træt. Desuden bruger hun en del tid på sygehusbesøg og blodprøver, fordi der skal holdes øje med sygdommen, ligesom det er vigtigt at holde kroppen stærk og bevægelig. Hun træner derfor to gange om ugen hos en fysioterapeut.

Endelig skal hun sørge for at gemme energi til at fungere i sin fritid – hun har mand og to børn på henholdsvis 11 og 13 år.

”Heldigvis er de store nok til at forstå, at jeg har en sygdom. Hvis der er kommet noget godt ud af det kunne det være, at jeg er mere hjemme hos dem – selv om jeg også skal hvile mere.”

Arbejdets betydning

I øjeblikket er privatrådgiveren i gang med en sorteringsproces, hvor hun overgiver kunder til en trainee.

”Jeg beholder de kunder, der specifikt har givet udtryk for, at de gerne vil beholde mig, og andre kunder fordi det giver en variation og mening i forhold til at bruge mine kompetencer bredt.”

At bruge sig selv fagligt har meget stor betydning for Maja.

”Arbejde udgør en vigtig del af min identitet og det er vigtigt at være noget andet end syg og træt”.

På den ene side føler hun en sorg over ikke at kunne forfølge de ambitioner, hun har haft med sit arbejde og posten som tillidsrepræsentant:
”Men på den anden side er jeg meget taknemmelig for, at jeg har muligheden for at beholde mit arbejde. De input jeg får og det sociale og faglige udbytte af at møde kollegerne og kunderne er også meget vigtigt i min dagligdag.”

Vist vilje til jobbet

Hendes oplevelse har været, at både banken overordnet, hendes leder, kolleger og Finansforbundet Sydbank Kreds har været virkelig støttende, vist forståelse og været lydhøre overfor hendes behov og situation.

”Når man står i en livsomvæltende situation, er det afgørende, at man kan holde fast i noget af det kendte – og ikke også skal til at slås i forhold til sit arbejde. Det har jeg ikke behøvet, jeg har følt alle har villet mig det bedste. Omvendt har jeg også kæmpet for tydeligt at vise, at jeg stadig vil mit job.”

Flere fleksjob

Maja B. Enggaard er en af de forholdsvis få fleksjobbere i finanssektoren, og det arbejder Finansforbundet for at gøre noget ved. Det bakker hun op om ved at dele sin historie:

”Det kan jo sagtens lade sig gøre, det er jo ikke meget anderledes end at have en medarbejder på deltid,” siger hun, der gør sig umage med at leve i nuet og ikke have for mange bekymringer som sit fremtidige arbejdsliv eller hvor længe, det skal vare.

”Det, jeg forholder mig til, er hvordan jeg har det i dag, hvor jeg trives godt med arbejdet og det fungerer i min afdeling. Jeg har været meget åben omkring min sygdom, og der bliver taget de nødvendige hensyn, men det er ikke noget, der er fokus på i hverdagen.”

Åbenhed og tålmodighed

Privatrådgiveren råder andre, der måtte stå i en tilsvarende situation, til at svare på kollegernes spørgsmål og sørge for, at der ikke bliver nogle tabuer omkring, hvorfor man arbejder få timer. 

En god portion tålmodighed er også nødvendig, for det tager tid at få et fleksjob til at falde helt på plads, selv om der er velvilje på arbejdspladsen. Men det er værd at kæmpe for, synes hun:

”Når man af den ene eller anden årsag ikke kan passe et fuldtidsarbejde, selv om man gerne vil, kan det være meget svært at acceptere – men når det ikke kan være anderledes, er det af stor betydning fortsat at kunne bruge sine kompetencer, bidrage og være en del af fællesskabet.”