Er du glad for at gå på arbejde?
I august 2024 lagde HR en artikel på Vores Sydbank med overskriften ”Er du glad for at gå på arbejde?”
Det handlede naturligvis om den store medarbejder-engagementsundersøgelse (SEU), som kommer hvert andet år.
Forud for undersøgelsen har SEU-udvalget med repræsentanter fra både HR og Finansforbundet Sydbank Kreds lagt sig i selen for at undersøgelsen er nem at gå til, spørgsmålene er relevante, lagt en ”slagplan” for, når rapporterne skal præsenteres for medarbejderne og aftalt, hvad der skal gøres, når der skal følges op på resultatet.
I skrivende stund har rigtig mange medarbejdere gennemgået både områdets og egen afdelings resultat, og det er nu tid til at få lagt en god handleplan for fremtiden.
Overordnet set har Sydbanks medarbejdere igen scoret medarbejderengagementet højt. Vi ved dog, at der er steder, hvor det kræver en ekstra indsats at få arbejdet med tingene.
Det er aftalt, at hvis scoren er rød, så skal der laves en handleplan for, hvordan tilfredsheden kan løftes. Hvis scoren er grå, er det vigtigt at der handles. Og endelig er scoren grøn, så er det vigtigt at holde fast i de gode ting og måske endda styrke dem.
Uanset hvad, så er det vigtigt at være proaktiv og kontinuerligt evaluere og justere handleplanerne for at skabe en positiv og produktiv arbejdsplads.
Hvordan kan man arbejde med det, der udfordrer?
Vi giver vores bud på mulige værktøjer, der kan hjælpe dig og dine kolleger.
Materialet er lavet af BFA Finans, som er et samarbejde mellem Finansforbundet, Forsikringsforbundet og Finans Danmark.
Forløb om Psykologisk tryghed:
Psykologisk tryghed handler om, at man tør fortælle, når man har lavet en fejl.
Det handler også om, at vi med psykologisk tryghed opnår et miljø, hvor vi kan dele ideer og bekymringer, stille spørgsmål og ikke frygte negative konsekvenser eller fordømmelse. Med andre ord er vi mere tilbøjelige til at dele perspektiver og arbejde sammen, når vi føler os trygge og værdsatte på vores arbejdsplads.
Temapakken fra BFA Finans er oplagt at dykke ned i for at styrke den psykologiske tryghed. Den er opbygget af 4 overordnede trin, der alle kan brydes ned i mindre dele, så opgaven ikke virker for uoverskuelig at gå i gang med. Læs mere her: Temapakke fra BFA Finans om psykologisk tryghed
Forløb om arbejdspres:
Arbejdspresset er indimellem for stort. Det kan påvirke vores trivsel, samarbejde og præstationer.
Her får du et hjælpeværktøj, som kan hjælpe jer som team til at få overblik over, hvad der skaber arbejdspres og forslag til konkrete handlinger, som kan mindske det: Få styr på arbejdspresset
Forløb om fordybelse:
Når man har tid og ro til uforstyrret at fokusere på en arbejdsopgave, bliver man mindre stresset og mindre mentalt udmattet. Man laver også arbejde af højere kvalitet.
Fordybelse i arbejdet er effektivt og hjernevenligt og modellen består af 7 trin, der guider jer som team til mere fordybelse – og dermed mere arbejdsglæde og bedre opgaveløsning. Gå på opdagelse her: Fordybelsespyramiden.dk
Derudover findes en masse materiale om mental trivsel:
Læs om stress, forandringer og andre aspekter af det psykiske arbejdsmiljø her: Mental trivsel
Tag endelig fat i din tillidsrepræsentant, hvis du vil vide mere.
BFA Finans er en del af Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø (BFA) Handel, Finans og Kontor.