Menu luk
OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.

Ansøgningen – gør den personlig, men skarp

Din ansøgning skal vise, hvorfor du passer til stillingen, og samtidig give et glimt af din personlighed. Start med at fremhæve de erfaringer og kompetencer, der matcher jobopslaget, og bind dem sammen med eksempler fra virkeligheden – det gør dig mere troværdig.

Hvis du har svært ved at finde de rigtige ord, kan AI være en god sparringspartner. Du kan f.eks. skrive dine pointer ned i stikord og lade AI hjælpe dig med at formulere dem skarpt, så tonen rammer både professionelt og personligt. Du kan også bruge AI til at få idéer til forskellige måder at indlede din ansøgning på, så du undgår en kedelig, standardiseret start.

Husk, at AI ikke skal skrive hele ansøgningen for dig – det er stadig din stemme og dine oplevelser, der skal skinne igennem. Brug det som en slags skrive-buddy, der hjælper dig med at komme videre, når du sidder fast, eller som kan foreslå alternative formuleringer, der passer til din stil.

Sådan skriver du en god jobansøgning som studerende

1. Læs opslaget grundigt

Start med at læse stillingsopslaget flere gange.
Notér i to kolonner:

  1. Hvilke opgaver skal du løse?
  2. Hvilke kompetencer efterspørger de – både faglige og personlige? Og hvordan matcher dine erfaringer?
2. Ring – hvis du har et godt spørgsmål

Det er ikke altid, at et jobopslag fortæller det hele. Hvis der er noget, du er i tvivl om, kan du overveje at ringe til kontaktpersonen. Men gør det kun, hvis du har forberedt 2-3 gode spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i opslaget.

Du kan fx spørge:

  • Hvilke opgaver vil jeg skulle bruge mest tid på i starten?
  • Hvilke kompetencer er vigtigst for at lykkes i jobbet?
  • Hvad vil virksomheden helst have, jeg får styr på de første par måneder?

Her er det også oplagt at bruge AI, hvis du er i tvivl om, hvad du skal spørge om, kan du bede AI om at foreslå relevante spørgsmål baseret på jobopslaget.

3. Byg din ansøgning op

Hold din ansøgning på max én A4-side. Brug en klar struktur:

  • Indledning: Hvorfor du søger, og hvordan du kan bidrage.
  • Midterafsnit: Eksempler fra studie, projekter, fritidsjob eller frivilligt arbejde, der matcher stillingen.
  • Afslutning: En kort opsummering + at du glæder dig til en samtale.

Skriv dine stikord ind i fx chatGPT og få hjælp til at formulere et udkast til hvert afsnit. Brug AI som idébank – men ret teksten til, så den lyder som dig.

4. Skriv aktivt og målrettet
  • Brug nutid og korte sætninger.
  • Skær alt fra, der ikke støtter op om jobbet.
  • Brug punktform, hvis det gør teksten lettere at scanne.
  • Sørg for, at layoutet matcher dit CV, så ansøgningen ser professionel ud.

Sådan laver du et godt CV som studerende

Et CV er ikke bare en liste over, hvad du har lavet – det er din chance for at vise, hvorfor du er det oplagte valg til jobbet. Få tips til at lave et godt CV som studerende.

Se mere