OBS! Du er på backoffice.finansforbundet.dk, kopier ikke links herfra med henblik på distribuering i nyhedsbreve eller andre steder.
Timebanken
Siden 2012 har Finansforbundet sikret størstedelen af medarbejderne i finanssektoren ret til en timebank, der sikrer dig fleksibilitet og frihed til at vælge, hvad der er vigtigst for dig.
Alle medarbejdere har ret til en timebank. Dette er beskrevet i STOK’ens § 11. Timebanken er en opgørelse af hvor meget frihed du har til gode eller hvor meget arbejdstid du skylder.
Hvad er timebanken?
Timebanken er din personlige konto, hvor du kan have op til 400 timer stående eller skylde op til 21 timer. Og du bestemmer selv, om timerne skal afspadseres eller udbetales.
Hvad kan jeg indskyde på min timebank?
Du kan sædvanligvis bl.a. indskyde følgende på din timebank:
- 6. ferieuge
- Omsorgsdage
- Merarbejde
- Tillæg for arbejde på skæve tidspunkter
- Betaling for rådighedsvagter m.m.