Sexisme bag finansfacaden
Nykredit gav plads til sexistisk og tyrannisk lederskab, siger to tidligere ansatte. De har valgt at stå frem for at kaste lys over, at sexisme også trives i finanssektoren – og opfordre til et opgør med kulturen bag den.
Sexistiske, nærgående kommentarer og en generelt lummer stemning var ingredienser i den arbejdshverdag, Lotte Moefelt og Christina Hierwagen mødte i Nykredit, efter at de fik ny chef. For tre år siden følte de sig presset ud af deres mangeårige job, mens chefen stadig er højtstående leder i virksomheden.
Nu står de to kvinder frem for at belyse og gøre op med en kultur, der giver sexisme spillerum.
”Der er en stærk performancekultur i finanssektoren, et evigt fokus på bundlinjen, som giver plads til, at sexisme kan trives i skyggerne. Uden den stiltiende accept i organisationen ville vi ikke have været udsat for det, vi oplevede«, konstaterer Christina Hierwagen.
Ødelæggende ledelse
Både hun og Lotte Moefelt er godt videre, men det har været en længere rejse, fortæller de gennem flere timelange interview med Magasinet Finans.
”Den historie, vi gerne vil fortælle, er ikke en krænkelsesberetning – krænkelserne er bare et symptom på en afsporet ledelseskultur. Men det er ødelæggende at blive udsat for dybt grænseoverskridende adfærd fra en chef. Vi blev efterladt med en følelse af magtesløshed. Der var ingen, som tog ansvar og greb ind, fordi det, vi var udsat for, var så subtilt, men ikke desto mindre effektfuldt”, siger Christina Hierwagen, der nærmest voksede op i virksomheden og fik fastansættelse efter at have været studentermedhjælper.
Hun og Lotte Moefelt, der nåede at være tyve år i Nykredit, bliver nære kolleger i oktober 2015. Ændringer i organisationen fører dem sammen på et kontor, hvor de begge har titel af chefkoordinator og refererer til samme mellemleder. Det er dog den nye, højerestående leder, de udfordres af.
”Det var en følelse af at få en chef, der medbragte egen spilleplade og egne regler, som han efter temperament rykkede medarbejderne rundt efter”, konstaterer Lotte Moefelt, der hurtigt får en følelse af utryghed, som hun aldrig tidligere havde haft i sit job.
Fripas til sexisme
Næsten fra dag ét registrerer de to kolleger en markant forskelsbehandling – den ene får de interessante opgaver på bekostning af den anden. Det tangerer mobning, mener de begge. Flere gange går de til deres nærmeste chef og påpeger det. Det får ingen konsekvens, ligesom det ikke får konsekvens, når de efterfølgende klager over den højerestående chefs ledelsesfacon og sexisme.
I det hele taget oplever de to kvinder, at han får fripas i Nykredit, hvor han bliver kendt for sine inderlige kram til kvinder rundtom i organisationen.
Andre kilder i Nykredit husker således også, at han var kendt for at »tage knus« af kvindelige ansatte og kunne finde på uopfordret at stille sig bag dem og massere deres skuldre, når han var rundt i afdelinger.
Han omsluttes i det hele taget af et overbærende »sådan er han bare, lev med det«, oplever de to chefkoordinatorer. På nogle måder er han raffineret, andre gange åbenlyst grænseoverskridende. Blandt andet kommenterer han på de kvindelige medarbejderes fremtoning og vægt: ”Nå, jeg kan se, du har taget den korte på i dag …”. En kvindelig kollega i røde nylonstrømper får i kantinen bemærkningen: ”Hvilken farve har de højere oppe?”
I et selskab sidder Lotte Moefelt, Christina Hierwagen og deres nærmeste leder med den pågældende, da han uopfordret forklarer alle detaljer i sexstillingen ‘Eiffeltårnet’.
”Ingen vidste, hvordan de skulle reagere”, fortæller Lotte Moefelt. ”Det var tydeligt, at alle ved bordet blev ubehageligt til mode”.
Ved et større møde, hvor blandt andre HR-partner, nyansatte og en ekstern gæst deltager ud over chefkoordinatorerne, omtaler han en ikketilstedeværende kvindelig leder. Han konstaterer, at hendes ’små, pæne bryster’ er det eneste gode, der er at sige om hende. En anden leder ville han beholde, fordi hun havde ’cameltoe’, og ’hendes jeans er malet på’.
Omklædning for åbent tæppe
»I situationerne bliver jeg helt paf. Mine grænser blev konsekvent overtrådt«, siger Lotte Moefelt. Ved en lejlighed oplever hun, at han ugeneret går i gang med at klæde om til et møde og smider sin skjorte foran hende. Det samme oplever en anden medarbejder efterfølgende.
Christina Hierwagen oplever også flere gange, at hendes grænser overtrædes fysisk. Første gang er hun optaget af andet arbejde og reagerer ikke på den højerestående leders henvendelse, hvorefter han nærmest i kådhed griber fat i hendes hår med bemærkningen: »Jeg skal måske hive dig herind!« og trækker hende ved hestehalen ind på sit kontor.
”Du kommer selv til at spille med, når du har en overordnet, der hele tiden overtræder dine grænser. Det var akavet og ubehageligt, jeg ville bare ud af situationen uden at ødelægge den gode stemning. Jeg har endda siddet og udfyldt skema om arbejdspladsvurdering og svaret nej til, om jeg har oplevet sexisme”, siger hun.
Håndklædet i ringen
Begge kvinder skal året efter den pågældende lederens ansættelse på barsel, og begge ender – efter forskellige forløb – med at fratræde deres job efterfølgende. I stedet bliver barselsvikarerne fastansat i 2017.
Lotte Moefelt får efter sin barsel besked om, at hendes kemi ikke passer ind i afdelingen længere. Med en jurist fra Finansforbundet i Nykredit ved sin side opsøger hun underdirektøren i HR:
”Jeg prøvede faktisk at sige fra i det her forløb. Jeg prøvede at fortælle, hvad der foregik. Men det eneste, jeg fik ud af det, var en følelse af at blive latterliggjort. Under mødet måtte jeg til sidst kaste håndklædet i ringen og sige min stilling op”.