Sexisme spærrer kvinders vej til ledelse
Kulturen på en arbejdsplads kan i høj grad være sexistisk, uden at der foregår seksuel chikane. Når manden er lig med normen, sætter det begrænsninger for kvinden, siger ledelsesforsker Sara Louise Muhr.
”Kvinder er ikke så gode til matematik og tal”.
Professor på Copenhagen Business School Sara Louise Muhr har hørt den bemærkning utallige gange på universitetet. Den er et godt eksempel på de ubevidste fordomme og stereotyper, der stadig florerer og er med til at spænde snubletråde over kvinders vej til ledelse.
”Det giver indtryk af, at kvinder fra naturens side ikke har de samme talenter og kompetencer som mænd”, siger ledelsesforskeren, der sidste år udgav bogen ”Ledelse af køn – Hvordan kønsstereotyper former kvinders og mænds karrierer”.
Hun var også i oktober blandt initiativtagerne til en Me Too-underskriftsindsamling i universitetsverdenen. På trods af sin indsigt i emnet overraskede det hende, hvor mange fortællinger om sexisme der tikkede ind sammen med omkring 700 underskrifter på fire dage.
”Jeg har ikke undersøgt sexisme specifikt i finanssektoren, men selvfølgelig er der også sexisme i den. Sexisme er ikke alene seksuel chikane, det er degraderende og negativ forskelsbehandling på baggrund af køn. Den opstår i en arbejdskultur, hvor manden er normen – en norm, som kvinden forventes at tilpasse sig”, siger Sara Louise Muhr.
Eksempler kan være, at kvinden skal være opmærksom på sin måde at klæde sig på, hvordan hun sidder med benene, eller at hun skal kunne tage grov humor og lumre bemærkninger. Manden behøver ikke at overveje det på samme måde, han kan opføre sig naturligt, scenen og kulturen er hans.
”Sexisme kan også ramme mænd, men det er i mindre omfang, og det fylder næppe meget i finanssektoren, fordi den domineres af mænd”, lyder professorens vurdering.
En afgørende del af kulturen
Hverdagssexisme kan altså gemme sig i omgangstonen, i små bemærkninger og i kulturen på en arbejdsplads i det hele taget:
”Kulturen på en arbejdsplads kan ikke adskilles fra den kultur, man ansætter og forfremmer efter. Derfor har den stor betydning for kvindernes vej til ledelse”, siger professoren, der oplever, at den igangværende debat om sexisme har effekt.
”Vi har i mange år haft en forestilling om, at vi var så langt fremme herhjemme i forhold til ligestilling. En stærk myte, som måske først er blevet punkteret for alvor i de seneste måneder. Ligesom vores myte om, at vi selvfølgelig opfører os ordentligt på arbejdspladsen”.
I det ligger også, at vi generelt har en forestilling om, at vi kan adskille det seksuelle og arbejde, forklarer hun – selv om det ikke er muligt.
”Vi inddrager i stadig højere grad det hele menneske i arbejdssituationer. Det er også vores værdier og personligheder, der er i spil, det private lag”.
Men fordi det seksuelle per definition ikke er med på arbejde, bliver det tabuiseret, når det alligevel er til stede. Ikke mindst i sin underspillede, subtile form, som er svær at komme efter:
”Vi har bildt os ind, at der ikke er noget, der er tabuiseret på vores arbejde, men det er der. For det kan opleves ubehageligt, når Svend ser på mig på den måde eller rører ved mig ligesom tilfældigt, og alligevel kan det være svært at gå til sin leder med”, siger Sara Louise Muhr og tilføjer, at vi deler en historisk funderet oplevelse af, at det er mere acceptabelt af røre en kvindes krop end en mands.
Find et sprog
”Når mænd i øjeblikket siger til mig, at de næsten ikke ved, hvad de må sige og gøre mere, så siger jeg bare: ’Welcome to my world!’ Det har kvinder skullet agere i længe. Så nu er det måske på tide, at mænd tænker lidt over det”.
Tankerne skal gerne omsættes i handling, og det er ikke nok, at virksomheder melder ud, at de har nultolerance, for det kan lukke ned for de svære samtaler, når man alligevel oplever det. En whistleblowerordning kan heller ikke stå alene, det kan føles som et voldsomt skridt at bruge sådan en, siger Sara Louise Muhr:
”Det vigtigste er, at topledelsen går forrest, og at mellemlederne arbejder med det, for eksempel tager det op på en temadag for medarbejderne. Der skal findes et fælles sprog – tal om, hvad der er okay, og hvad der ikke er. Det er faktisk ikke så svært. De fleste mennesker kan komme rigtig langt med deres empati”.