Bag på en krise vokser altid noget godt

”Timingen har aldrig været bedre. Det er nu, finanssektoren har chancen for at komme først over broen til fremtiden”.

Mellem tilknappede spadserende i den vinterkolde københavnske Fælledpark lyser fintechiværksætter Jesper Krings entusiasme og visioner op. Iført halvt nedlynet jakke, hovedtelefoner om halsen og optimisme i oversize traver han sammen med Magasinet Finans’ udsendte parken rundt for at holde interviewet i coronarigtige rammer.

Vi er i hans hood, for tæt på parken ligger en gulstensbygning med kontoret, som han og den fire år yngre bror har lagt navn til: Kring. En paraply over flere co-creationer, som Kring arbejder sammen med andre om. Blandt andet Valified, som Kring stiftede sammen med PKA og Ørsted i 2017.

Missionen er at gøre grøn omstilling enkel for virksomheder. Ikke mindst i finanssektoren, som 48-årige Jesper Kring har udviklet fintechløsninger til igennem mange år – blandt andet sammen med Nordea, AL Bank, Danske Bank, Nykredit og Spar Nord.

Han er i det hele taget dybt optaget af den danske finanssektors mulighed for at gøre noget helt enestående og gå foran i omstillingen. Sætte et eksempel for hele verden, faktisk.

”Der er mange gode grunde til, at vi herhjemme har muligheden for at gå foran. Vi har gode innovative kræfter at trække på. Vi har stadig et stærkt økonomisk fundament, og vores samfundsstruktur gør det muligt at handle hurtigt på tværs af industrier og fagområder”, siger Jesper Kring og tæller argumenterne på fingrene, da vi slår os ned i hver sin ende af en bænk i det blege solskin.

Han tilføjer, at Danmark endnu har et lille forspring i den grønne og bæredygtige omstilling og desuden har tradition for at være testland, fordi markedsrisikoen er lille i kraft af vores størrelse – og fordi vi kan fungere som porten til Europa – verdens største marked.

Compliance i ske med bæredygtigheden

Jesper Kring er ikke mindst optaget af at få det bæredygtige til at gå hånd i hånd med compliance, altså de krav, etiske standarder og regler, som blandt andet finanssektoren skal leve op til.

Som han ser det, er det oplagt at parre de to og få et velskabt barn ud af det:

”Finansielle virksomheder har mange udfordringer med compliance, men reguleringerne kan blive en motor, der driver omstillingen. Tænker vi det rigtigt, kan vi blive verdens centrum for finansiering af grønne og bæredygtige løsninger. Hvis vi kunne gennemføre det, behøvede ansatte i finanssektoren ikke at være bange for fyringer længere”.

Vi er på den store klinge, indrømmer han. Men det er ikke rent tankespind og ønsketænkning. I Valified har man taget hul på at udvikle digitale og intelligente redskaber til virksomhederne, som gør det nemmere at rapportere, måle og bruge data med det formål både at forbedre den bæredygtige indsats og at styrke konkurrencen. Og når man kan bevise sin bæredygtighed og dens styrke, kan man også bruge den i compliancesammenhænge.

For compliance handler groft sagt om at opføre sig ordentligt og sikre en fremtid for kommende generationer, og i øjeblikket er det at opføre sig ordentligt i høj grad det samme som at være bæredygtig. Den, der forener tingene, får derfor store muskler at spille med – og gode muligheder for at vinde markedsandele.

Asien kan – men ikke alt

Grundlæggende handler det om, at tiden er ved at være løbet fuldstændig fra den klassiske bankmodel. Det er i hvert fald hans faste overbevisning.

”Efterhånden har jeg set det ske nogle gange. For eksempel så vi det nærme sig, at Asien ville blive verdens fremtidige magtfaktor, vi talte om det i adskillige år, men vi handlede ikke på det, forberedte os ikke tilstrækkeligt”, siger han.

Når det kommer til Asien, har han selv taget et nærmere kig på tingene. Han har tidligere sammen med en partner været med til at udvikle offshore-it-virksomhed i Indien (og Ukraine), som, da den blev opkøbt af Saxo Bank, havde flere hundrede it-ingeniører ansat.

Han har også selv arbejdet tre år i Singapore og pendlede dengang temmelig langt en gang ugentligt, for han og familien ville helst bo på Bali tre timers flyvetur derfra. Familien tæller Lene, der er uddannet sygeplejerske, og deres to døtre, hvoraf den yngste var få måneder gammel dengang. Fra et tidligere forhold har Jesper Kring en teenagesøn, som blev i Danmark, men kom på besøg undervejs.

Iværksætteren havde ikke som udgangspunkt nogen fast plan om, hvad han skulle arbejde med. Det ville løse sig, var han sikker på. Det gjorde det også, blandt andet var han med til at bygge en fintechvirksomhed op med en anden dansk iværksætter i Singapore.

”At komme ud på den måde og opleve, hvordan man tænker og agerer andre steder, er virkelig givende. De kan meget i Singapore, men de er ikke innovative på samme niveau, som vi er herhjemme. Derfor var det oplagt, at Danmark og Singapore ville kunne få meget ud af at udbygge deres samarbejde”.

Jesper Kring har selv været med til at bygge bro mellem landene. Et arbejde, der især har været drevet af Copenhagen Fintech og den danske ambassadør i Singapore.

”Men det tog flere års arbejde, før det lykkedes at få tilstrækkelig økonomisk opbakning til at handle. Vi skal blive bedre til at smede, mens jernet er varmt”, mener Jesper Kring, der mange gange i sit liv har oplevet noget tilsvarende. Altså at han har været opslugt af og argumenteret for forandringer, som aktørerne ikke har været helt parate til.

”Det har altid været vores akilleshæl i Kring. Jeg har med erfaringen lært, at timingen er alt. Der er intet, der kommer på siden af den rigtige timing. Men denne gang føler jeg, at den er helt rigtig, fordi den grønne omstilling er så stærk en trend. Den vil løfte os et sted hen, hvor spillereglerne er helt nye, og samfundet skal redesignes”.

Grønt privatliv

De grønne spilleregler er Jesper Kring også bevidst om på det private plan, men på en måde, der levner mulighed for at transportere sig, som da han fløj mellem Bali og Singapore.

”Jeg er ikke fanatisk, selv om min kone indimellem synes det. Jeg flyver gerne, hvis der er en god grund til det, som at møde mennesker for at udvikle nye ideer, for det personlige møde vil vi aldrig kunne erstatte fuldstændigt med digitale løsninger”.

Pendleriet mellem de eksotiske destinationer blev efter hjemkomsten til Danmark for godt et år siden udskiftet med togpendling mellem Sønderborg og København.

”Min kone er fra Als og ville gerne have, at vi bosatte os der, og det fungerede egentlig glimrende at bo på Bali og arbejde i Singapore, så hvorfor ikke?”

Derfor er Jesper Kring typisk i København tre dage om ugen og overnatter hos venner eller på hotellet Guldsmeden, der har bæredygtighed som varemærke og dertil er indrettet i balinesisk stil, som vækker gode minder for ham.

Planen var også, at familien skulle bo i et bæredygtigt træhus på Als, hvor Jesper Kring i øvrigt også er blevet involveret i flere lokale, bæredygtige initiativer – ”Det kan jeg slet ikke lade være med” – og som en knopskydning derfra blev involveret i udvikling af prototyper af bæredygtige træhuse.

I forhold til familiens eget hus var tanken, at det skulle være en del af et fællesskab, en klynge træhuse med hver deres adresse, men med mulighed for at danne tætte relationer og deles om eksempelvis haveredskaber og andet, som det efter Jesper Krings holdning ikke giver meget mening, at hver eneste husstand anskaffer sig.

Den lovende bagside

Når familien alligevel er blevet boende i et almindeligt murstenshus i et villakvarter, skyldes det, at hans kone blev syg med kræft og måtte opereres flere gange.

”Det blev for meget på en gang. Så vi gik efter at få ro på og udsætte planerne om at bygge træhuse”.

Kræftforløbet har været voldsomt for familien og betyder også, at de er særligt opmærksomme på at overholde coronarestriktionerne. Alligevel prøver Jesper Kring at se det positive i situationen:

”Jeg tænker på corona sådan, at det er en historisk mulighed for at dyrke noget refleksion og dybde, som ellers ikke har været nemt tilgængeligt for flertallet. Vi er jo meget arbejdsorienterede herhjemme, små robotter, der drøner frem mod pensionen i horisonten. Og så har jeg den overbevisning, at der på bagsiden af en krise altid vokser noget godt”, siger han og erklærer sig gennemført optimist.

Sådan er hans natur, men han har fået nogle hug undervejs – begyndende med hans entre som 21-årig i erhvervslivet. Det var lidt af en ilddåb, for den var udløst af hans forældres skilsmisse. Farens virksomhed med kontorforsyning i Kalundborg var ved at gå ned i samme omgang, så både Jesper Kring og hans lillebror kastede sig ind i en redningsaktion.

”Jeg ville egentlig have været arkitekt, men der var brug for min indsats med det samme. Jeg gik dengang på handelsskolen og fik god brug for det, jeg havde lært, for at rette virksomheden op”.

Kontorforsyning viste sig alligevel at blive det helt rigtige afsæt for ham. Han havde i årevis nørdet igennem ved sin computer, en Commodore 64, og lidt efter lidt skiftede han karrierespor og begyndte at sælge digitale forretningsløsninger.

”I begyndelsen var der virkelig meget modstand mod alt nyt. Selv om jeg kunne bevise, at en virksomhed ville tjene udgiften hjem på få måneder, var det op ad bakke”.

Givende stress

Med vedholdenhed lykkedes det dog at overtale flere og flere direktører, få stadig større kunder landet og også at bygge den tidligere omtalte offshorevirksomhed op. Men på et tidspunkt undervejs var der for meget at forholde sig til, og han reagerede med et voldsomt stresssammenbrud:

”Jeg har været der som yngre, ligget i fosterstilling i en lang periode og ingenting kunnet. Det lyder så banalt at sige det, men det er faktisk noget af det bedste, der er sket for mig. For det ændrede retningen på mit liv og mine prioriteter”, siger Jesper Kring, der især har stor glæde af at meditere og gør det som fast ritual hver morgen, når han vågner klokken 6.

”Jeg sætter ikke vækkeuret, ikke engang når jeg skal nå et fly. Jeg vågner altid klokken 6 og begynder altid med meditation og gentager det klokken 15. De der gode indfald, du ellers mest kan få, når du løber en tur eller står i badet, dem får man direkte adgang til hele tiden med meditation. Det booster kreativiteten”.

Han oplever ikke at løbe tør for ideer, det er mere et spørgsmål om at finde tiden til at føre det hele ud i livet og få flere til at dele hans visioner. I finanssektoren tror han, at vejen til at opnå det kan være, at virksomheder konkurrerer med sig selv og de klassiske bankprodukter ved at bygge nye løsninger uden for organisationen for at løsrive sig fra vanetænkning.

”Jeg har mange gange i min karriere talt med beslutningstagere, som skiftede mening i sidste øjeblik eller udvandede projektet på den ene eller anden måde. Engang blev jeg undervist af en professor, der konstaterede, at det sværeste ikke er at bygge noget nyt op – det er at stoppe noget eksisterende. Det synes jeg rammer plet i finanssektoren”.