De bliver skubbet, trukket eller springer selv

Den pensionsalder på 72 år, som danskerne er tiltænkt i 2050, bliver verdens højeste. Spørgsmålet er, om der til den tid er et arbejdsmarked og arbejdsgivere, der er interesseret i at holde på seniorer på nogle særlige vilkår, og om seniorer kan holde til at arbejde så længe.

”Vi står med mange udfordringer, hvis flere seniorer skal arbejde frem til eller ud over pensionsalderen, hvis det skal ske på en socialt bæredygtig måde”, siger professor Per H. Jensen på Institut for Politik og Samfund på AAU og peger på den forudsætning, at der livslangt er en overensstemmelse mellem kravene til medarbejderne og deres ressourcer.

Per H. Jensen er koordinator på projektet ”SeniorArbejdsLiv”, der samler viden om, hvad der skubber nogle seniorer ufrivilligt ud af arbejdsmarkedet, og hvad der er med til at fastholde andre længe og tilfredse i arbejdslivet.

Når forskerne taler om, hvorfor folk forlader arbejdsmarkedet før tid, skelner de mellem faktorerne Push, Pull og Jump.

Push handler om, at seniorer ”puffes” ud. Det er rimeligt veldokumenteret, at tilbagetrækningstidspunktet er betinget af individuelle faktorer som helbred, alder, køn og uddannelse.

”Her er tale om en form for aldersdiskrimination. Mange bliver puffet ud på grund af dårligt helbred eller for dårlig uddannelse eller fordomme om, at seniorer ikke kan lære nyt”, siger Per H. Jensen.

Trukket ud

Økonomiske incitamenter til at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen er en Pull-faktor – at man bliver trukket ud af arbejdsmarkedet. Når man ryger på efterløn, kan man leve i sus og dus, så hvorfor skulle man arbejde. Sådan er ræsonnementet, forklarer Per H. Jensen.

Velfærdskommissionen kom frem til, at de, der går på efterløn, ikke er mere syge end andre. De lader sig lokke ud af de gode velfærdsordninger, siger økonomerne.

Andre tilbagetrækningsmodeller ser på det symbolske signal for, hvornår en medarbejder kan tillade sig at sige: Nu har jeg gjort min pligt og kan gå på pension. Men der er også symbolske signaler fra ens arbejdsgiver og kolleger om, at man er tæt på folkepensionsalderen, at det er tid at stoppe!

”Især hvis der skal ske mandskabsreduktioner, ser man gerne, at folk, der kan få efterløn, forlader arbejdspladsen”, siger Per H. Jensen.

Hopper ud

Den tredje faktor, der får seniorer til at gå før tid, er Jump: At man hopper ud af arbejdsmarkedet, fordi man vil ud at realisere sig selv på nye måder, og man er parat til at gå ned i indkomst, for man søger oplevelsesgevinster eller sociale gevinster.

Oplevelse er at sælge sit hus, købe en sejlbåd og sejle til Caribien. Andre søger sociale gevinster som at være mere sammen med børnebørn eller sin ægtefælle.

Det interessante er, at der ikke er ret mange seniorer, der lader sig lokke ud af arbejdsmarkedet, siger Per H. Jensen, der har sat tal på efterlønneres forklaringer i forhold til at forlade arbejdsmarkedet:

”Det er slet ikke de økonomiske incitamenter, der får folk til at forlade arbejdsmarkedet. Det, der især får folk til at forlade arbejdsmarkedet, er dårligt helbred, at man er uønsket eller indholdet i jobbet. Ingen af de ting kan vi styre ved hjælp af økonomiske incitamenter”.

Arbejde giver mening

Hvorfor er der nogen, der bliver i job ud over pensionsalderen? Seniorernes forskellige valgsituationer og forklaringerne på deres valg peger i forskellig retning. Det handler om, at man kan lide sit arbejde og arbejdsliv (Stay), eller at man er nødt til at blive (Stuck).

Stuck refererer til at være fastlåst på arbejdsmarkedet. Forklaringen refererer til, at personer – ikke mindst singler – delvist mod deres vilje føler sig tvunget til at forblive på arbejdsmarkedet, for eksempel fordi de ikke kan undvære pengene eller det sociale miljø på arbejdspladsen.

Det er jo ikke akademikere, der har gjort brug af efterlønnen. Det er især de kortuddannede. Der er en sammenhæng mellem løn og uddannelsesniveau, og således har de højtuddannede ikke haft råd til at gå på efterløn uden at gå kraftigt ned i løn.

Samtidig er arbejdet blevet en vigtig del af vores identitet. Det er på arbejdet, at mange danskere føler, at de skal realisere sig selv. Den udvikling influerer på tilbagetrækningstidspunktet, ligesom det spiller en rolle, om man er i job eller arbejdsløs. 

”Det handler om at blive på arbejdsmarkedet, fordi man kan lide at være der. God løn og interessant arbejde. God relation til ledelsen. Det er et arbejde, der giver livet mening”, siger Per H. Jensen med henvisning til de mange virksomheder, der gennem en aktiv seniorpolitik forsøger at holde seniorerne på arbejdsmarkedet:

”Hvis man får anerkendelse, følger man sin lyst til at være på arbejdspladsen”, siger Per H. Jensen og tilføjer:

”På samme måde er det især højtuddannede, der bliver længe. Forklaringen er måske, at de har større råderum og mere fleksible rammer i deres arbejde, end de kortuddannede har”.

En seniors lyst

Man ved, at mange seniorer ikke kommer på efteruddannelse, så de kan beherske de nye teknologier. Det er i nogen grad seniorernes egen skyld, i den forstand at mange er lidt angste for at lære nyt, siger Per H. Jensen:

”For mange seniorer har det heller ikke været nødvendigt at lære nyt, fordi de sidder i en arbejdsfunktion, som de på en eller anden måde behersker. Problemet opstår, den dag den nye teknologi kommer”.

Alt for mange arbejdspladser har ikke haft fokus på medarbejdernes senkarriere. For en mere glidende overgang fra arbejde til pension er efterspurgt.

”Det er en ledelsesopgave at puffe til seniorer og sige: Du er nødt til at kende de nye teknikker, hvis du skal blive her”.