Drop fordomme om alder

Vi ønsker at understøtte, at de, der kan og vil, bliver længere på arbejdsmarkedet”.

Sådan siger næstformand i Finansforbundet Steen Lund Olsen, der ser frem til, at finanssektoren får skabt rum for at tale om senkarriere, så både arbejdsgiver og den enkelte medarbejder kan se sig selv blive på arbejdspladsen lidt længere.

Det er en samtale om senkarrieren, vi skal tage i offentligheden og på arbejdspladserne, lover Steen Lund Olsen og slår fast, at det skal være et positivt tilvalg at arbejde ud over pensionsalderen. Vi skal skærpe blikket for, hvad der skal til, for at de sidste 10-15 år af arbejdslivet blive gode år.

Vi skal arbejde længere

Vores arbejdsmarked er under forandring, og vi bliver færre i den erhvervsaktive alder. Mindre ungdomsårgange træder ind på arbejdsmarkedet og skal samle handsken op efter den store efterkrigsgeneration.

Finansforbundet er indforstået med en stigende pensionsalder, når vi lever længere, og næstformanden ser det som en ”samfundsopgave” at sikre, at flere får et langt og godt arbejdsliv. Men skiftet fra at tale seniorer og tilbagetrækning til i stedet at starte en dialog om senkarrieren kræver, at vi diskuterer vores forestilling om alder på arbejdsmarkedet, siger Steen Lund Olsen:

”I langt højere grad end vi gør i dag, skal vi anerkende de enorme ressourcer, erfarne lønmodtagere besidder”.

Ledig tiden ud

Til trods for at vi som samfund har brug for, at flere bliver længere på arbejdsmarkedet, har vi i den senere tid desværre set tendenser, der modarbejder dette.

Vi ser tegn på, at det allerede er svært at lande et nyt job, hvis man rammes af ledighed, når man er i 50’erne. Og bliver man ledig, når man er over 60 år, er der overhængende fare for, at man er ledig i rigtig lang tid, siger Steen Lund Olsen og peger på den kendsgerning i den finansielle sektor, at ledigheden og langtidsledigheden generelt er højere for de 60-64-årige end for gruppen under 60 år.

Desuden gælder, at for medlemmer af Finansforbundets a-kasse, FTFa, er ledigheden og langtidsledigheden for de 60-64-årige endnu højere end på det øvrige arbejdsmarked.

”Samtidig med at arbejdsgiverne taler om mangel på arbejdskraft, er der erfarne og uddannede mennesker over 60 år, som er ramt af ledighed, og som har vanskeligheder med at komme tilbage i arbejde”, siger Steen Lund Olsen og tilføjer, at perioden med Covid-19 har forværret dette.

Aldersdiskrimination

Et forskningsprojekt fra Københavns Universitet, støttet at Foreningen Velliv, har dokumenteret, at det er fordomme og myter om alder, der gør det sværere for modne mennesker på arbejdsmarkedet.

I den finansielle sektor kunne den samme arbejdsgiver på den ene side mene, at seniorerne er langsomme, svage, ufleksible og dårlige til at være omstillingsparate, men på den anden side skatte de seniorer, vedkommende selv har ansat, højt og ønske at fastholde dem så længe som muligt.

”Både arbejdsgivere og lovgivere råber op om, at vi har mangel på arbejdskraft, men jeg kan simpelt hen ikke tro på, at disse mennesker ikke har nogle kvalifikationer, som gør, at de kunne passe ind i en virksomhed”, siger Steen Lund Olsen og tilføjer, at vi også har indbygget i os selv, at man stopper med alder:
”Vi bliver nødt til at arbejde med vores syn på alder og seniorer”.

Sammenligner vi os med de øvrige EU-lande, har de danske 55-64-årige en forholdsvis høj erhvervsfrekvens. Men ser vi mod Sverige, er de langt bedre til at fastholde borgere på arbejdsmarkedet.

Steen Lund Olsen er overbevist om, at Danmark kan gøre det nøjagtig lige så attraktivt for flere at arbejde nogle år ekstra, hvis vi forbedrer sundhedstilstanden, uddannelsesniveauet og arbejdsmiljøforholdene.