På jagt efter klimafuskere

Foreløbig er de bare fem ansatte. Men forventningen er, at en ny tilsynsenhed under Finanstilsynet, som holder øje med greenwashing, bliver på størrelse med den, der holder kontrol med hvidvask.

At fremstille sig selv grønnere, end der er belæg for, har hidtil været svært at komme efter, fordi kravene har været uklare. I foråret ændredes det med EU’s såkaldte disclosure-forordning, som stiller krav til de finansielle virksomheder om at oplyse om, hvor bæredygtige deres produkter er i forhold til klima og miljø.

Men hvornår er det bæredygtigt? En fælles definition er nødvendig, og den træder først i kraft ved årsskiftet i form af EU-taksonomien. Indfasningen af de nye regler er forsinket, og det gør det vanskeligt for den finansielle sektor at indstille sig på dem.

”Vi har forståelse for, at der er data- og metodeproblemer, og at det ikke bliver løst fra den ene dag til den anden. Vi er i en overgangsperiode, og vi vil være flinkere i år end næste år”, siger vicekontorchef Theodor Christensen, der er leder af den nye tilsynsenhed.

Den skal på sigt være mindst lige så stor som hvidvaskenheden, der har tyve medarbejdere, har direktør for Finanstilsynet Jesper Berg tidligere udtalt – med henvisning til at det er en kæmpe opgave at gå klimarapporteringerne igennem.

Theodor Christensens indtryk er da også, at der bliver nok at se til. Hans vurdering er, at der arbejdes seriøst med at holde sig på den rigtige side af den grønne linje i sektoren, men der har også været brug for at stramme op:

”Nogle virksomheder i den finansielle sektor har haft en CSR-dagsorden, som det bæredygtige er kommet ind under, men groft sagt fik man indtryk at, at det var drevet meget af marketing. Nu er kravene blevet mere firkantede og specifikke, selv om der stadig mangler detailreguleringer”.

Vicekontorchefen råder til at anlægge en konservativ tilgang til, hvordan grøn markedsføring anvendes i sektoren. Og blandt andet lade være med at markedsføre et produkt bæredygtigt, hvis det ikke kan leve fuldstændig op til det.

Skal turde tale grønt

For forsigtig omgang med bæredygtighedserklæringerne har dog også omkostninger, mener

Lars Thøger Christensen, professor i kommunikation på CBS.

”Vi har som samfund brug for at tale omstillingen i gang. Der er dynamik i at turde sige noget, mens kritikerne ser dig over skulderen og siger: ’Ha! Det tror jeg sgu ikke på!’ Når man på den måde animerer og provokerer omgivelserne, sætter det gang i tingene”.

Kontrasten er en udmelding, der går med seler og livrem og – måske mere realistisk – påpeger, at det bæredygtige mål er komplekst, at meget kan stikke en kæp i hjulet undervejs, og at det vil tage mindst 50 år at nå derhen.

”Med sådanne udmeldinger bliver krudtet vådt. For så behøver jeg som person nok ikke at ændre noget som helst. Det gør jo åbenbart alligevel ingen forskel”, siger professoren.

Selv om han selv bliver anfægtet, når han støder på vidtløftighed i markedsføringen af bæredygtighed, hæfter han sig ved, at der kan komme til at mangle rum til visioner, hvis den nuværende trend om at dømme ”tom snak” allerede i udgangspunktet får lov til at herske.

”Angsten for at sige noget, man ikke kan leve op til 24-7, kan få centrale aktører til at holde kæft. Vi har brug for, at mange melder sig under flaget, også dem, der ikke har let ved det”.

Professoren erkender, at specielt finanssektoren skal træde varsomt:

”Der er altid en fare for, at alle prøver at overtrumfe hinanden. Og man skal træde varsomt i finanssektoren, vi har før set for kraftige slogans fra sektoren”.

Han tilføjer, at det er komplekst at kommunikere om bæredygtighed, det skal deles op i delmål, der er forståelige.

”Det er bestemt ikke gratis omgang. Men hatten af for dem, der vover at have visioner”.