Passivitet kan være en dyd

I øjeblikket taler forskellige eksperter med forstand på psykologi om, hvilken menneskelig kompetence der er særligt brug for i en coronatid. De kalder den noget forskelligt, men sigter på nogenlunde det samme.
Erhvervspsykolog i HumanAct Pernille Frisch kalder kompetencen psykologisk fleksibilitet.
Det er evnen til at danse med tilværelsen, som den udfolder sig – også når den pludselig fra den ene dag til den anden udfolder sig helt anderledes, end den plejer at gøre.
Det sidder dybt i os, at er der et problem, så må vi løse det, vurderer Pernille Frisch. 
“Vi er i vores kultur meget trænede i at definere et problem, lægge en strategi for at løse det og føre den ud i livet. Sådan er vores rollemodeller. Dem, der på den handlekraftige måde finder løsningen på store udfordringer, ser vi op til”, siger Pernille Frisch og fortsætter:
”Omvendt er det ikke nogen særlig kulturel dyd at være passiv. Tænk ikke at gøre noget ved en udfordrende situation. Det er jo nærmest flovt. Men det er ikke desto mindre ‘ikkegøren’, der kan være den bedste strategi i en situation, hvor man er henvist til at blive hjemme og se så få mennesker som muligt”.


Kontrolcirklen

Den, der har dyrket aikido, tai-chi eller andre former for fredselskende kampsport, kender til princippet om ikke at gå op mod en trussel.
Er der nogen, der vil slå dig, så møder du ikke slaget, men flytter dig og sender modstanderens slag i en retning, som uskadeliggør det. 
Inden for psykologien taler man om ”at gå med modstanden”, fortæller Pernille Frisch.

“Der ligger en kraft i modstand, som det for tiden er en stor fordel, hvis man på et personligt plan kan udnytte. Coronasituationen, som de fleste af os oplever som en reel trussel, er rykket helt tæt ind på kroppen af os. Den er nået ind i vores egen stue og eget køkken-alrum. Vi kan mærke den i vores egen krop. Det ligger dybt i os enten at reagere apatisk, benægtende eller også at gøre en hel masse, når vi bliver truet. Frys, flygt eller kæmp for dit liv.
Det er meget menneskelige automatreaktioner, som bare ikke er særligt hensigtsmæssige i den nuværende situation”.
De klienter, som Pernille Frisch coacher, der er ved at gå ud af deres gode skind på grund af coronasituationen, introducerer hun for ”kontrolcirklen”.
“Der er ting i livet, du har fuld kontrol over, andre ting, du har en vis indflydelse på, og så er der vilkår, som du intet kan gøre ved. Vilkårene fylder enormt for tiden. Jo mere energi du bruger på dem, jo sværere bliver det”. 

”Til gengæld er det stadig muligt at flytte opmærksomheden over på de ting, du trods alt stadig har enten fuld kontrol over eller indflydelse på. Jo mere energi du bruger her, jo mere kan det bringe dig videre. Det kan godt virke som nogle indsnævrede rum for tiden, men du kan jo rent faktisk stadig kontrollere eller øve indflydelse på de nære ting som familie, nære venner og ikke mindst dig selv”, siger hun. 

Bare ærgerligt, Sunnyboy

Anden coronabølge er af en anden karakter end den første, vurderer Pernille Frisch.
“Gode råd er blevet dyrere, kan man sige. Du kan synge, du kan strikke, du kan gå en tur – mange oplevede i første bølge, at den slags sysler virkede godt for dem. Men de personlige reaktioner på undtagelsestilstanden stikker dybere, jo længere tid der går. Mange reagerer nu med stor frustration, måske ligefrem desperation. Andre bliver deprimerede. Her er det, jeg mener, at tiden er inde til refleksion”.
Hvad er det, som er vigtigt for mig? Lever jeg et liv, der matcher de værdier, jeg har? Hvad vil jeg tage med videre i tilværelsen, når det hele er overstået?

”Refleksion kan bringe én tættere på den psykologiske fleksibilitet, som der er hårdt brug for i øjeblikket”, mener Pernille Frisch.

Jo mere mentalt fastlåst man er, jo mere sårbar bliver man over for, at tingene ikke går ens vej.  

“Vi har en tendens til, at når vi pludselig ikke kan præstere på de områder, vi er vant til, så flytter vi præstationen andre steder hen. Så skal der ryddes op i alle skufferne. Så skal der løbes 10 kilometer hver dag. Men det kunne også være tiden, hvor man bare skal rumme sig selv. Rumme situationen med tålmodighed og give sit humør lov til at gå op og ned”, siger Pernille Frisch, som henviser til en scene i filmen ”Den eneste ene”.
Først lærer hovedpersonen, der er blevet forladt af sin italienske kæreste, af sin veninde at sige “bare ærgerligt, Sunnyboy” på den helt rigtige måde – og så kommer veninden med et godt råd:
”Så skal du ellers bare være lidt god ved dig selv. Køb en videofilm, lidt grillsnask, og så kan du rigtig hyggesørge”.
“Det kan være en god metode. Du ser mildt på dig selv og gør det, som giver dig glæde og tilfredshed, frem for at gå ned med det, der er svært og frustrerende. Det driver jo over igen ligesom kærestesorg”, siger Pernille Frisch.