Bankmanden der blev bedre med alderen

Mere grounded og mere loose, mindre usikkerhed og mindre akkuratesserytteri. Sådan er det for Henrik Sander-Jensen at være en erfaren medarbejder på den gode side af de 55, og han synes faktisk, der er masser af fordele ved ikke at være en af dem på minus 30.

”I mine unge dage gik jeg meget op i akkuratesse og var bekymret for fejl og for ikke at gøre tingene rigtigt eller godt nok. Men med tiden er jeg blevet meget mere rolig og tilbagelænet i min tiltro til, at det hele jo nok skal gå,” fortæller Henrik Sander-Jensen.

Og det er ikke, fordi han med alderen er blevet hverken lemfældig eller sløset. Den ændrede tilgang til tingene bunder i de erfaringer og den modenhed, der også følger med det at blive ældre. At noget af usikkerheden aftager til fordel for en sund robusthed. Men derudover er alder ikke et tema, han tænker ret meget over i dagligdagen på arbejdet.

”Jeg kan sagtens sidde og snakke med en af de unge over frokosten og så lige pludselig komme i tanke om, at jeg jo kunne være vedkommendes far. Der bliver aldersforskellen tydelig. Men i dagligdagen er det samarbejdet på tværs og opgaverne, der fylder, og der er alderen jo ligegyldig.”

Et arbejdsliv med udvikling og nysgerrighed

Foruden en ubesværet tilgang til aldersforskelle er der også noget andet ved Henrik Sander-Jensen, som giver indtryk af at være med til at holde ham på pletten. Nemlig hans tilgang til udvikling og hele hans nysgerrighed:

”Jeg kan godt lide at holde mig opdateret og lære nye systemer at kende, så længe der er et formål med det, og jeg skal bruge det i min hverdag. Og så har jeg jo også taget et hav af forskellige kurser gennem mit arbejdsliv.”

Marketingmedarbejderens historie er nemlig også historien om ikke at gå den snorlige vej, men om at følge sine ambitioner og drømme og om at være villig til at tage de lidt længere omveje for at nå i mål. Efter handelsgymnasiet havde han haft en idé om at læse HA, men udsigten til en elevplads med elevløn virkede pludselig mere attraktiv.

”Jeg ville gerne noget med marketing allerede dengang, men var ikke motiveret for en lang uddannelse. Så det blev bankuddannelsen, som jeg også har brugt i mere klassiske bankstillinger. Men jeg har hele tiden været opsøgende over for kommunikation og marketing og fik så en plads på det område fra 2002 i BRF Kredit.”

Undervejs har han udviklet sig og løbende opkvalificeret sine kompetencer. Han har taget en del skrive- og kommunikationskurser og projektlederuddannelser samt en HD i udenrigshandel. Men den måske største mentale indsats lå i en opsigelsesperiode, som ramte, da han var fyldt 54 år. I den periode fik han også god tid til at gå på efteruddannelse og kurser.

”Jeg så det egentlig som en tiltrængt mulighed for at gøre noget andet efter at have været det samme sted i næsten 30 år. Det er måske nok noget, der ligger lidt til branchen – at vi bliver det samme sted, når vi har det godt. Men 30 år er lang tid, også selvom man som jeg har rykket rundt internt.”

Opsigelsen ramte i forlængelse af et opkøb og nogle medfølgende organisationsforandringer, og derfor kom opsigelsen langt fra som et chok for Henrik Sander-Jensen og kollegerne.

”Jeg havde faktisk fået mobiliseret en form for glæde og forventning, da vi endelig fik beskeden, og så den som en kærkommen mulighed for at komme videre.”

Pludselig ramte usikkerheden

Hvad han imidlertid kunne mobilisere knap så meget glæde ved, var de tanker og overvejelser, der fulgte med. Hvad har man at byde på, når man har været det samme sted i næsten 30 år? Og hvor står man i ansøgerfeltet blandt de andre – og måske yngre kandidater – når man er midt i 50'erne? Der skulle arbejdes med det mentale mindset.

”Lige i starten af opsigelsesperioden lagde jeg ud med at søge nogle juniorstillinger, fordi jeg simpelthen ikke vurderede, at jeg havde nok at byde på i forhold seniorstillingerne. Men de stillinger kom jeg slet ikke i betragtning til.”

Derfor tog Henriks outplacement-vejleder fat i ham og gjorde det klart for ham, at han havde masser at byde på og ikke skulle bruge krudt på stillinger, han var overkvalificeret til.

”Du skal søge seniorstillinger og tro på, at du kan det, du kan, sagde han til mig. Og han havde jo fuldstændig ret. Da jeg begyndte at søge de tungere stillinger, kom jeg til flere samtaler og landede så et job i kommunikation og marketing hos Sparinvest.”

Ja tak til udfordringer og aldersspredning

Da Sparinvest fik deres nye kollega i marketingafdelingen, var det en kollega, der kom med gåpåmod og friske kurser fra Finanskompetencepuljen og med uddannelsesforløb inden for sociale medier, digital kommunikation og kommunikationsstrategi.

”Jeg tager imod de ting, der kommer, og får stadig nye udfordringer og er glad for at gå på arbejde. Jeg ser ikke nødvendigvis mig selv som én, der bliver til pensionsalderen, men tænker i hvert fald at blive de næste fem år. Men det kan også være, jeg er klar til at blive længere, når de fem år er gået. Det tager jeg, som det kommer.”

Noget af det, der bidrager til den gode stemning på Henriks arbejdsplads og også giver ham lyst til at være der, er den aldersspredning og rummelighed, der er.

”Jeg er nok 25 år ældre end den kollega, jeg arbejder mest sammen med, og vi har et utrolig godt samarbejde og bidrager med hver vores vinkel på tingene. Og så er der generelt en god aldersspredning i Sparinvest, hvor jeg med mine 58 år langtfra er den ældste medarbejder.”

Frirummet nærmer sig langsomt

Derfor ser Henrik Sander-Jensen heller ikke sig selv som typen, der brat går på pension fra den ene dag til den anden.

”Jeg er ikke rigtig gået i gang med overvejelserne endnu, men kunne sagtens se mig selv gå ned i tid på et tidspunkt og måske lave noget frivilligt arbejde eller bare nyde frirummet.”

Derudover er det generelt udsigten til mere frihed og flere lange gåture med hunden, flere bøger og nogle fag på Folkeuniversitetet, der en dag venter derude.

”Tanken om at være fri til at overveje ens muligheder kan jeg enormt godt lide. Og så er der jo også et frirum i, at man i dag står et andet sted både praktisk og økonomisk. At friværdien er stor, og børnene er flyttet hjemmefra. Det var også en stor tryghed, da jeg blev opsagt, og igen vil jeg sige det samme – med alderen får man en ro og robusthed, som også kan noget.”

Spørger man om et godt råd til andre i forhold til at holde gryden i kog i den sene del af arbejdslivet, vender han blikket mod Astrid Lindgrens rødhårede visdomsbarn.

”Vær nysgerrig efter, hvad der rører sig, og vær åben over for nye opgaver. Sådan lidt som Pippi: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!”